Familielege.dk › 500 udelege
Den store guide · ude
Lege til haven, skoven, stranden og pladsen – med alder, antal spillere, tid og udstyr, og et tip til, hvordan alle generationer kan være med.
LegeFinderen · 500 udelege
Vælg antal, tid, tema og alder, og tryk på knappen – så trækker LegeFinderen en leg blandt de 500. Regner det, så vælg »Inde« under Hvor.
Klik – og klik igen, hvis I vil se nye lege.
500 lege passer
Legen kræver et Nordic Batgame-spillesæt. Har I ikke et? Se spillesættene – fra 499,- →
Flere forslag
Kort svar: De bedste udelege for familier er dem, alle kan gå i gang med det samme – og hvor både børn og bedsteforældre kan være med. 399 af de 500 lege kræver kun det, de fleste har i forvejen.
Guiden er skrevet af Dansk Leg. Kategorien »Nordic Batgame i haven« handler om Nordic Batgame, som er vores eget spil – de 25 lege står med grøn baggrund og kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Den hurtigste vej til røde kinder: Én fanger, alle andre løber.
Alle generationer: Lad de voksne fange gående og børnene løbe – så er det fair for alle aldre.
Én er den, og resten spreder sig over græsplænen. Når fangeren rører en anden, lyder det »du er den«, og så skifter rollen med det samme. Aftal en tydelig grænse ved hækken og flagstangen, så ingen løber for langt væk. Et let klap på armen er nok – ingen skub – og bedsteforældre må gerne fange gående, mens børnene løber.
Vælg en eller to fangere, og lad resten sprede sig på græsset. Bliver du rørt, står du stille som en trold med benene bredt ud, indtil en fri medspiller kravler ind mellem dine ben og ud på den anden side. Står alle som trolde, har fangerne vundet. Skift fangere ofte, og lad voksne trolde stå ekstra bredt for de små.
I begyndelsen er der kun én fanger, men det varer ikke længe. Hver, der bliver fanget, tager kæden i hånden, så den vokser, og kun de to yderste må fange – går kæden i stykker, tæller fangsten ikke. Den sidste frie spiller vinder og starter næste runde. Bedsteforældre kan gå med i midten af kæden, hvor tempoet er roligst.
Fangeren skal ikke røre dig – hun skal træde på din skygge. Lykkes det, bytter I roller, så det gælder om at vende skyggen væk eller søge ly i skyggen af et træ eller huset, dog højst fem sekunder ad gangen. Legen virker bedst en solrig formiddag i oktober, når skyggerne er lange. De mindste elsker at jagte en voksens kæmpeskygge over plænen.
Midt på plænen står fiskeren, og de andre stiller sig på række ved den ene ende. I kor spørger børnene, hvor dybt vandet er, og fiskeren svarer med en dybde i meter samt en farve. Har du farven på tøjet, går du roligt over – ellers må du spurte forbi fiskeren. De fangede hjælper fiskeren, og små børn kan løbe med en voksen.
Lederen står med ryggen til i havens ene ende, mens alle andre stiller sig på en startlinje. Ved »grønt lys« lister I frem, men ved »rødt lys« vender lederen sig om, og så skal alle stå bomstille. Den, der ses bevæge sig, må gå helt tilbage, og den første, der rører lederen, overtager pladsen. De mindste må gerne vakle lidt.
Hønemor står i den ene ende af plænen, kyllingerne i den anden, og ræven venter i midten. Når hønemor kalder »alle mine kyllinger kom hjem«, svarer kyllingerne, at de er bange for ræven, men løber alligevel over til hende. Den, ræven fanger, er selv ræv i næste runde. Lad en voksen være hønemor de første gange, så de mindste lærer legen.
Familien deles i to hold – børnene på det ene, de voksne på det andet. Børnene jagter først, mens stopuret kører, og hver fanget voksen sætter sig på terrassetrappen, til den sidste er taget. Så bytter I roller, og det hold, der fangede hurtigst, vinder. Lad bedsteforældrene fange gående, og lad de yngste fange to og to.
Inden jagten starter, råber fangeren navnet på den, hun vil have fat i. Men løber en anden ind på tværs mellem de to, skal fangeren straks skifte og jagte den nye i stedet – sådan kan en modig kammerat redde én, der er ved at blive fanget. Den, der bliver rørt, er ny fanger. Hold banen lille, så krydsningerne sker ofte.
Vent, til det er blevet mørkt, og giv fangeren en lommelygte. De andre sniger sig rundt i haven, og den, der bliver fanget i lyskeglen, mens fangeren siger navnet, overtager lygten. Hold legen i haven eller et andet kendt område væk fra veje, og ryd legetøj og redskaber af plænen først. Lys aldrig nogen direkte i øjnene.
To fangere jagter de andre rundt på plænen. Bliver du rørt, står du stille med armene strakt ud til siden som en bro, og først når en medspiller løber ind under armene, er du fri igen. Står alle som broer, har fangerne vundet, og der vælges nye. Voksne broer er dejligt høje, så de mindste smutter let igennem.
Fangeren jagter som i almindelig tagfat, men ingen bliver fanget i første forsøg. Bliver du rørt, holder du hånden på stedet som et plaster og løber videre sådan, og næste gang må du bruge den anden hånd. Rammes du tredje gang, overtager du fangerjobbet. Aftal, at der kun røres let på arme, ryg og ben.
En enkelt zombie starter jagten og vakler langsomt rundt med strakte arme og stive ben. Alle andre må kun gå, ikke løbe, og den, zombien rører, bliver selv zombie og vakler med på jagten. Den sidste, der stadig er menneske, vinder og er første zombie næste gang. Fordi ingen løber, kan små børn og bedsteforældre være med på lige vilkår.
Alle stikker et viskestykke bag i bukselinningen, så det hænger ud som en hale. På et signal prøver alle at nappe de andres haler, mens de passer godt på deres egen – uden skub og uden at røre personen. Mister du halen, er du ikke ude, for du kan stadig nappe andres. Den, der har flest haler efter tre minutter, vinder.
Fire stiller sig i hvert sit hjørne – et træ, skuret, en havestol og flagstangen – mens den femte står i midten. Råber den midterste »byt«, skal alle fire skifte hjørne, og så gælder det om at nå et ledigt helle først. Den, der står tilbage uden hjørne, går i midten. Større børn kan også bytte i det skjulte ved at blinke til hinanden.
Stil jer i en rundkreds hånd i hånd, og vælg en mus og en kat. Musen starter inde i ringen og katten udenfor, og ringen løfter armene for musen, men sænker dem foran katten – uden at skubbe. Fanger katten musen, vælger de to hver en afløser fra ringen. Varer jagten for længe, så tæl højt til tyve og byt.
En tænkt flod løber tværs over plænen, og i den venter krokodillen. De andre står på den ene bred og skal løbe over til den modsatte, når krokodillen klapper i hænderne. Den, krokodillen når at røre, bliver også krokodille, så floden bliver farligere for hver tur. Den sidste, der kommer helskindet over, starter som krokodille næste runde.
Her må ingen løbe: Alle, også fangeren, bevæger sig kun ved at hinke på ét ben. Når fangeren råber »skift«, skifter alle ben, og den, der bliver rørt, er ny fanger. Hold banen lille, fx mellem terrassen og sandkassen, så fangeren har en chance. Trætte ben må hvile i fem sekunder i et helle-hjørne.
Det eneste sikre sted i denne leg er i armene på en anden. Står to og krammer, må fangeren ikke røre dem – men kun i tre sekunder, så skal de slippe og løbe videre. Bliver du rørt uden for et kram, er du fanger. Lad de mindste tælle de tre sekunder højt, og byt fanger, hvis den samme jagter for længe.
En oppustet ballon eller en blød bold er fangerens eneste redskab – hånden tæller ikke. Fangeren må gerne kaste efter de andre, men aldrig mod hovedet, og den, der bliver ramt, overtager ballonen. En ballon svæver langsomt, så selv de mindste kan nå at dukke sig. Springer den, så saml stumperne op med det samme.
Løb er forbudt for både fangeren og de andre, så alle går så hurtigt, de kan, med én fod på jorden hele tiden. Begynder nogen at løbe, er de fanger, og det samme gælder den, der bliver rørt. Det rolige tempo gør, at bedsteforældre og firårige kan jagte hinanden lige godt. Prøv også en runde i snegletempo.
Hver runde begynder med, at fangeren råber navnet på et dyr, og så skal alle – fangeren med – bevæge sig som det dyr. Ved »kænguru« hopper I med samlede ben, ved »slange« kryber I på maven, og ved »fugl« baskes der med vingerne. Den, der bliver fanget, vælger næste dyr. Små børn elsker at finde på helt nye dyr.
Aftal et par heller, fx æbletræet, bænken og gyngestativet, før fangeren går i gang. Rører du et helle, kan du ikke fanges, men du må højst stå der i fem sekunder – og kun én ad gangen ved hvert helle. Den, der bliver rørt uden for hellet, er ny fanger. Er der mange små børn med, så lav flere heller.
Med en fodbold for fødderne jagter fangeren de andre og må kun fange ved at spille bolden, så den rammer en anden på fødderne eller underbenene. Bolden skal blive nede ved jorden, og den, der bliver ramt, overtager driblingen. Hold banen på størrelse med en lille græsplæne. Er det svært at ramme, kan to fangere spille sammen.
To og to tager hinanden i hånden – også fangerne, der er et par for sig. Parrene løber rundt sammen, og bliver et af dem rørt, eller slipper de hinanden, bliver de det nye fangerpar. Bland store og små, så en bedstefar og et barnebarn kan løbe sammen. Hold et roligt tempo, så ingen bliver revet omkuld.
Med én bold kan tre generationer lege sammen – fra de bløde kast til de lange slag.
Alle generationer: Brug en blød bold, når de mindste og de ældste er med.
Aftal en tydelig midterlinje på plænen, og fordel jer i to hold – ét på hver side. Holdene skiftes til at kaste den bløde bold efter modstanderne – altid under skulderhøjde – og den, der bliver ramt, går over og spiller med på det andet hold. Griber man bolden, tæller kastet ikke. Når tiden er gået, vinder holdet med flest spillere.
Inde-holdet står ved hjemmefeltet, og markholdet fordeler sig ude på banen. Slå tennisbolden langt med battet, og spurt ned til langbolden for enden af banen og hjem igen, før markholdet rammer dig med bolden – altid under hoftehøjde. Griber markholdet et slag direkte, bytter holdene plads. Aftal reglerne før start, for de varierer fra sted til sted.
Læg de fire baser ud i en stor firkant, og lav to hold. Kasteren kaster blødt, slåeren slår og løber fra base til base, mens markholdet får bolden hjem til kasteren. Er du ikke på en base, når bolden er hjemme, er du ude, og efter tre ude bytter holdene. De mindste må kaste i stedet for at slå.
Banen deles på midten, og de to hold får hver sin halvdel. Holdene kaster den bløde bold efter hinanden under skulderhøjde, og bliver du ramt, går du over og stiller dig bag modstandernes halvdel, hvor du stadig må kaste – så ingen står over. En grebet bold tæller ikke. Første hold, der får ramt alle modstandere ud, vinder.
Find en mur uden vinduer, fx skurets gavl, og stil jer på række foran den. Første spiller kaster bolden mod muren, og den næste griber og kaster videre. Taber du bolden, får du et bogstav, og har du stavet B-O-L-D, bliver du dommer, til en ny runde begynder. Små børn og bedsteforældre må gribe efter ét hop.
Udpeg ni mål rundt i haven, fx æbletræet, trillebøren, havebænken og skurdøren. Én ad gangen sparker bolden fra start mod første mål og tæller, hvor mange spark der skal til, før den rammer. Færrest spark i alt efter ni mål vinder. De mindste må starte tættere på, og en voksen fører regnskab på en seddel.
Familien danner en stor kreds med et par meters luft mellem hver. Den med bolden siger navnet på en anden og kaster blødt til vedkommende – på kryds og tværs af kredsen. Taber du bolden, træder du et skridt tilbage, så kredsen bliver skæv og sjov. Legen er perfekt til familiefester med nye ansigter, og de mindste må rulle bolden.
Byg en pyramide af tomme, rengjorte dåser på en havebænk eller en kasse – tre nederst, så to og én øverst. Hver spiller får tre kast til at vælte så mange som muligt, og hver væltet dåse giver et point. Børnene står tæt på, de voksne længere væk. Tjek først, at dåserne ikke har skarpe kanter.
Hæld lidt sand eller vand i bunden af ti tomme plastflasker, og stil dem i en trekant på terrassen eller en flad plæne. Hver spiller ruller bolden to gange i hver runde, og antallet af væltede flasker skrives på et stykke pap. Efter fem runder lægger I sammen. De mindste må rulle fra halv afstand eller med begge hænder.
Hæng en hulahopring op i en gren med et stykke snor, så den hænger frit i brysthøjde. Stil jer bag en kastelinje, og giv hver spiller ti kast – hvor mange bolde kommer igennem ringen? Sæt ringen i svingning for de store, og lad de små kaste tæt på, mens den hænger stille.
Mens to spillere kaster bolden frem og tilbage fem-seks meter fra hinanden, står en tredje imellem som abe. Aben hopper og strækker sig for at snuppe bolden, og lykkes det, bytter aben plads med den, der kastede. Er I flere, kan kasterne stå i en rundkreds. Kast lavt og blødt, når den mindste er abe.
Spænd et reb i hoftehøjde mellem to træer, og stil jer på hver sin side. Bolden kastes over rebet og skal gribes, før den rammer jorden, og den, der griber, kaster straks tilbage. Taber du bolden eller kaster under rebet, får modstanderen et point, og første til ti vinder. Hæng rebet lavere, når de mindste er med.
To hold stiller sig på hver sin række med en armslængde mellem hver spiller. Bolden går bagud, skiftevis over hovedet og ind mellem benene, og den bageste spurter frem med den og bliver ny forreste. Første hold, hvor alle har været forrest, har vundet. Bedsteforældre må dreje sig og række bolden til siden.
Én står på mål, og de andre stiller sig ved et mærke i græsset. Hver skytte får fem spark, og den, der scorer flest, vinder – står det lige, sparkes der ét ekstra spark ad gangen. De mindste skyder fra kortere afstand, og målmanden skiftes, så alle prøver begge roller.
Et reb i knæhøjde mellem to træer – eller en havebænk – er nettet, og I står en eller to på hver side. Bolden sparkes eller nikkes over og må hoppe højst én gang, før den skal retur. Rører bolden rebet, eller hopper den to gange, får modstanderen et point, og første til femten vinder. Begyndere må lade bolden hoppe to gange.
Fem kegler eller flasker står på række bag hvert af de to hold, og en midterlinje deler banen. Holdene ruller bolden mod hinandens kegler og forsvarer samtidig deres egne med hænder og fødder. Det hold, der først vælter alle modstanderens kegler, vinder. Bolden skal rulle – ingen kast – så også de små kan være med.
Slip bolden ned mod foden, og hold den i luften med fødder, knæ og hoved – hænderne må ikke røre den. Tæl højt for hver berøring, og den, der når flest i træk, sætter dagens rekord. Hæng rekordlisten op på køleskabet, og lad begyndere give bolden et hop på jorden mellem hver berøring.
Saml jer i en klump midt på plænen. Én kaster den bløde bold lodret op i luften og råber et navn, og den, der bliver kaldt, skal gribe bolden, før den rammer jorden. Lykkes grebet, er det din tur til at kaste og kalde. Til de mindste må bolden gerne hoppe én gang, og bedsteforældre kan nøjes med at kaste og kalde.
Kridt et stort kvadrat på fliserne, delt i fire felter med én spiller i hvert. Bolden skal hoppe én gang i dit felt, før du slår den videre med flad hånd til et andet felt. Laver du fejl, rykker du ned i det laveste felt, og de andre rykker op mod kongefeltet. Ventende spillere står i kø og skiftes ind.
Lav to små mål af sko med fem-seks meter imellem, og spil én mod én. Den, der først scorer tre gange, vinder duellen og møder den næste i køen, mens de ventende henter bolden eller dømmer. Er der stor forskel på størrelsen, må den store kun sparke med sit svage ben.
Stil en spand på græsset, og læg tre kastelinjer med pinde eller sko – tæt på, midt imellem og langt væk. Hver spiller kaster tre bolde fra hver linje, og en bold i spanden giver ét point fra den nærmeste, to fra midten og tre fra længst væk. Læg pointene sammen, og lad de mindste blive ved den forreste linje.
Hvert hold stiller sig på en lang række med et par meter mellem hver spiller. Den forreste kaster bolden til den næste, som kaster videre, og når bolden har nået den sidste, skal den hele vejen tilbage igen. Taber nogen bolden, starter rækken forfra, og holdet, der først får bolden hjem, vinder. Ryk tættere sammen, når de mindste er med.
Sæt to sko på græsset som et lille mål, og lad barnet sidde eller stå et par meter fra dem. Barnet ruller bolden med begge hænder ind mellem skoene, mens en voksen klapper og ruller bolden tilbage. Flyt skoene tættere sammen, når det går godt, og længere fra hinanden, hvis det driller. Prøv også at sparke bolden i mål.
I hemmelighed vælger hvert af de to hold en doktor, før holdene stiller sig på hver sin halvdel. Der kastes med den bløde bold under skulderhøjde, og den, der bliver ramt, sætter sig ned, hvor hun står. Doktoren redder de ramte på sit hold ved at røre dem, indtil hun selv bliver ramt. Holdet, der først rammer alle, vinder.
Med et mål i hver ende af plænen og to lige store hold er I klar. Bolden spilles frem med kast og greb, og ingen må tage mere end tre skridt med bolden i hånden. Bolden må aldrig rives ud af hænderne på andre, og der scores kun med kast. Lad bedsteforældre være målmænd, så de kan spille med uden at løbe.
Lege, hvor benene arbejder: hop, spurt, balance og kravl.
Alle generationer: Bedsteforældre kan svinge tovet, holde tid eller stå som dommer ved målstregen.
Hop alene med et kort tov, eller lad to voksne svinge det store tov, mens børnene skiftes til at hoppe ind. Tæl hoppene højt, og se, hvem der kan hoppe flest gange uden at træde på tovet. Lær børnene en sjipperemse fra jeres egen barndom – og lad bedsteforældrene vise, hvordan man løber ind i tovet.
Med elastikken om anklerne står to et par meter fra hinanden, så den danner en lang firkant, og den tredje hopper. Hopperen laver en fast serie af hop – ind, ud, på elastikken og over – uden at træde forkert. Klarer man serien, flytter elastikken op til knæ, lår og hofter. Ved et fejltrin går man selv ind og holder elastikken.
På terrassens fliser tegner I en hinkerude med kridt og nummererer felterne fra et til ti. Kast stenen i felt et, og hink op og tilbage uden at røre stregerne eller stenens felt – stenen samles op på hjemturen. Lykkes det, går stenen i felt to næste gang, men et fejltrin giver turen videre. De mindste må hoppe på to ben.
Træd ned i en sæk eller et gammelt dynebetræk, og hold kanten oppe ved livet med begge hænder. På »nu« hopper alle fra startlinjen mod målet, og den, der først krydser stregen, vinder. Løb på blødt græs, så det ikke gør ondt at vælte. Det er sjovest, når far og farmor også stiller op.
En kartoffel på en ske og en startlinje er alt, hvad I skal bruge. Hold skeen med én hånd, og gå eller løb hele vejen til mål uden at røre kartoflen med den anden hånd. Falder den af, går du tilbage til start. Store børn og voksne kan holde skeen i munden, mens de mindste må bruge en stor grydeske.
Find sammen to og to: Den ene går ned på hænderne, og makkeren løfter benene og holder om anklerne. Trillebøren går på hænderne hen til vendepunktet, hvor I bytter, og det par, der først er hjemme, vinder. Lad trillebøren bestemme farten, og hold de mindste om knæene i stedet – og løb altid på græs.
Bland generationerne, så der er børn, forældre og bedsteforældre på hvert hold. Ved vendepælen ligger en bunke foldede opgavesedler, og hver løber trækker én: syng et vers, hop som en frø eller svar på et spørgsmål om farfar. Først når opgaven er løst, løber man tilbage og giver pinden videre. Første hold, hvor alle har løst en opgave, vinder.
Byg en bane i haven af det, I har: spande til slalom, et gammelt tæppe at kravle under, en bænk at balancere på. Hver i familien prøver banen, mens en anden tager tid, og dagens hurtigste bygger næste bane. De mindste kan gå banen i hånden med en voksen, og alt med skarpe kanter bliver i skuret.
Én er konge og går forrest, mens resten følger efter på en lang række. Kongen hopper, kravler, går baglæns eller balancerer på en væltet stamme, og alle bagved skal gøre præcis det samme. Efter et par minutter går kongen bagerst, og den næste i rækken overtager kronen. Hold tempoet nede, så de mindste kan følge med.
Læg to reb parallelt på græsset med en lille afstand imellem – det er åen. Børnene tager tilløb og hopper over uden at lande i vandet, og efter hver runde rykker en voksen rebene lidt længere fra hinanden. Lander man i åen, får man en ny chance i næste runde. De mindste kan starte med at hoppe med samlede ben fra stilstand.
Hver deltager klemmer en bold fast mellem knæene og stiller sig på startlinjen. På signalet hopper alle mod målet som kænguruer med samlede ben, og bolden må ikke røres med hænderne. Taber du den, begynder du forfra, og først i mål vinder. Gør det sværere for de voksne med en mindre bold.
Sæt jer på græsset med hænderne bag jer, og løft numsen, så maven vender opad – nu er I krabber. Gå på hænder og fødder fra start til mål, og den, der først når stregen uden at sætte sig, vinder. Det er sværere, end det ser ud, så hold banen kort. Prøv også at gå sidelæns som en rigtig krabbe.
Stil jer på en linje med ryggen mod målet, og løb baglæns, når nogen siger »start« – først i mål vinder. Kig over skulderen for at holde retningen, og hold god afstand til hinanden, så ingen støder sammen. Vælg en flad græsplæne uden huller, og gør banen kort for de mindste. Bedsteforældre kan gå baglæns i stedet for at løbe.
To og to stiller sig side om side og binder de inderste ben sammen ved anklerne med et tørklæde. Nu har I tre ben, og det gælder om at løbe i takt hele vejen til målet – tæl »inderste, yderste« højt, så I holder rytmen. Det første par i mål vinder. Start med at gå, og løb først, når I har fundet takten.
Fire løbere på hvert hold fordeler sig langs banen eller rundt om huset. Den første løber med stafetpinden og rækker den til den næste, som først må starte, når pinden er i hånden. Holdet, hvis sidste løber først krydser mållinjen, vinder. Giv de mindste den korteste strækning, og lad bedsteforældre stå ved skiftene og dømme.
Alle deltagere stiller sig på en linje, mens lederen står ved målet. Lederen siger »klar, parat« og venter lidt – og først ved »start« må man løbe. For at narre siger lederen også ord som »stald«, »stol« eller »stjerne«, og den, der farer af sted for tidligt, går tilbage til linjen. Den første i mål bliver ny leder.
Et reb bliver til en slange, når to deltagere vrikker det hen ad jorden fra hver sin ende. De andre løber til og hopper over uden at røre rebet, og den, der bliver »bidt«, bytter plads med en af slangeholderne. Start med en rolig slange til de mindste, og lad den blive vildere for de store.
I står tæt ansigt til ansigt, og den ene svinger tovet, så det går rundt om jer begge. I hopper i samme takt og tæller højt for hvert hop – hvor mange klarer I, før tovet rammer en fod? Prøv også side om side, hvor I holder i hver sin ende. Bedsteforældre og børnebørn er et overraskende godt hold.
Giv hver deltager en hulahopring, og stil jer med god plads omkring jer. På »nu« sætter I ringene i gang om livet, og den, der holder sin ring længst i gang, vinder runden. Næste runde er om armen og derefter om benet. De mindste kan i stedet rulle ringen over plænen eller hoppe ind og ud af den.
En voksen slår to huller i den lukkede ende af hver dåse og trækker en lang snor igennem som håndtag. Barnet stiller sig på dåserne, holder snorene stramme og går en tur – løft foden og snoren på samme tid. Start på græsset, og lav en lille forhindringsbane, når det går godt. Tjek, at kanterne ikke er skarpe.
Brug et reb lagt i en lang linje på græsset, en bjælke eller en kantsten. Gå hele vejen uden at træde ved siden af, med armene ude som en linedanser. Prøv derefter baglæns, med en kartoffel på hovedet eller med lukkede øjne. De mindste kan holde en voksen i hånden.
Lav en startstreg på græsset eller i sandet, og stil jer med samlede ben og tæerne lige bag den. Sving armene, og spring så langt frem som muligt – landingen tæller ved hælene. Markér hvert spring med en pind, og giv alle tre forsøg. Konkurrér gerne mod jeres egen rekord, så små og store alle kan vinde.
Ryg mod ryg står I to og to med en oppustet ballon klemt fast imellem jer. Uden at bruge hænderne skal parret bevæge sig fra start til mål, og taber I ballonen, går I tilbage til start. Prøv også med ballonen mellem maverne eller panderne. Springer en ballon, så saml alle stumper op med det samme – de er farlige for små børn.
Spiralen tegnes med kridt på fliserne som et stort sneglehus og deles i felter ind mod midten. Hink på ét ben hele vejen ind, hvil i midterfeltet, og hink ud igen uden at træde på stregerne. Klarer du turen, må du skrive dit navn i et felt, som de andre så skal hoppe over. De mindste må skifte ben undervejs.
Aftal en mållinje og en fælles startlinje på græsset. Børnene får forspring efter alder – jo yngre, jo flere store skridt frem – så alle har en chance, også mod far. Den, der først rører mållinjen, vinder og bestemmer forspringene til næste løb. Bedstemor kan stå ved målstregen og dømme, hvem der var først.
Spænding, hvisken og et godt skjulested – lege, alle aldre elsker.
Alle generationer: Bedsteforældre er ofte de bedste til at gemme skatte – og de sjoveste at finde.
Søgeren står ved et træ med lukkede øjne og tæller højt til 30, mens alle andre finder et skjulested. Herefter begynder jagten, og den første, der bliver fundet, er søger i næste runde. Aftal grænser, fx inden for hækken, så ingen forsvinder for langt. Små børn gemmer sig tit samme sted – lad dem få en voksen med som makker.
Stil en tom dåse midt på plænen. Søgeren tæller til 30 ved dåsen, mens de andre gemmer sig, og ser hun nogen, løber hun tilbage, slår på dåsen og råber navnet – så er man fanget. Lykkes det en gemt spiller at sparke til dåsen først, slipper alle fangerne fri, og søgeren må tælle forfra. Tjek, at dåsen ikke har skarpe kanter.
Tegn et kort over haven med huset, træerne og hækken, og sæt et stort kryds, hvor en voksen har gemt den lille skat. Børnene vender kortet, så det passer med haven, og leder, til de finder stedet med krydset. Små børn kan følge pile af pinde, mens store børn løser en gåde ved hvert træ.
Et par stykker går i forvejen og lægger pile af pinde eller kridt langs vejen. Ti minutter senere følger resten sporet og leder efter den rigtige pil ved hver korsvej – kan de finde jer i skjulet for enden? Aftal området og et mødested på forhånd, og lad altid en voksen gå med de mindste.
Saml ti ting fra naturen – en kogle, et agern, en fjer, en sten – og læg dem på et klæde. Alle kigger godt på tingene i et minut, før en voksen dækker dem til og fjerner én i det skjulte. Hvem opdager først, hvad der mangler? Er det for let, så fjern to ting – til de mindste er fem ting nok.
Del et stykke papir i ni felter, og tegn noget, I kan møde udenfor: en kogle, en fjer, noget rødt, en snegl. Gå på opdagelse i haven eller skoven, og sæt kryds, når I ser tingene – sneglen skal bare kigges på. Med tre kryds på stribe råber man bingo. De mindste kan få en plade med tegninger i stedet for ord.
Nogen råber en farve, og alle skynder sig ud i haven for at finde noget i præcis den farve – et gult blad, en grå sten, en rød hyben. Den, der først kommer tilbage med noget, der passer, må råbe næste farve. Om efteråret er der flest farver at vælge imellem, og de mindste kan nøjes med at pege.
Læg jer på ryggen på plænen, luk øjnene, og vær tavse et helt minut. Tæl på fingrene, hvor mange forskellige lyde I hører – en fugl, vinden i træerne, en bil langt væk, en hund. Bagefter fortæller alle på skift, hvad de hørte, og den, der hørte flest, vinder. Prøv også i skoven, og lad de mindste gætte, hvad lydene er.
Ti bogstaver er gemt rundt i haven, ét på hver seddel, tapet fast på træer, skur og hæk. Deltagerne finder posterne og skriver bogstaverne ned, og til sidst gælder det om at stykke det hemmelige ord sammen. Den, der først gætter ordet, vinder. Giv de mindste et kortere ord med færre poster.
Den, der skal lede, holder sig for øjnene, mens en anden gemmer bamsen et sted i haven. Så begynder søgningen, og de andre hjælper med »varmere«, når søgeren kommer tættere på, og »koldere«, når hun bevæger sig væk. Ved »brændende varmt« er bamsen lige ved hånden. Byt roller, så alle får lov at gemme.
Lav en liste med ti ting, I skal finde og fotografere – fx en sten formet som et hjerte, noget gult, et dyrespor og en sky, der ligner et dyr. Gå på jagt i haven, skoven eller på stranden med telefonen, og sæt flueben ved hver ting. Bagefter kigger I billederne igennem sammen, og familien stemmer om det sjoveste fund.
En voksen går rundt i haven og tager meget tætte billeder af ting – barken på æbletræet, et hjørne af gyngen, et blad fra rosenbusken. Børnene får billederne at se et ad gangen og skal finde det sted i haven, hvor de er taget. Den, der finder flest, vinder. Tag billederne lidt længere fra til de mindste.
Find et hemmeligt sted, der kan være postkasse – et hul i et træ, en sprække i muren eller under en flad sten. Skriv beskeder, gåder eller tegninger på papir, læg dem i postkassen, og tjek den hen over dagen for at se, om der er kommet svar. Bedsteforældre er gode brevvenner, og de mindste kan sende tegninger.
Med kompasset i hånden skal børnene følge en række vejvisninger, som en voksen har skrevet på papir – fx »tolv skridt mod nord« og »fem skridt mod øst« fra terrassedøren. Ved hvert punkt finder de retningen, tæller skridtene og læser næste besked, til skatten dukker op. Lær dem først, hvordan nålen peger mod nord, og øv jer på korte ruter.
Rundt om i landet har andre gemt små beholdere, som kan findes med telefonens kort og koordinater. Vælg et gemmested i nærheden, og led grundigt, når I er fremme, til I finder beholderen og kan skrive jer i logbogen. Læg den tilbage præcis, som I fandt den, og hold jer på stierne. De mindste elsker at være den, der finder den.
Når mørket falder på, gemmer en voksen en håndfuld reflekser rundt i haven – i hækken, på skuret og under bænken. Børnene går ud med lommelygten, og når lyset rammer en refleks, lyser den op langt væk. Tæl, hvor mange I finder, og husk bagefter at hænge en refleks på jakken. Hold jagten inde i haven, væk fra vejen.
Tyve farvede tøjklemmer bliver sat fast rundt i haven – på buske, gyngen, hækken og kanten af sandkassen. Børnene får fem minutter til at finde så mange som muligt og klipse dem fast på deres trøje. Den, der har flest, vinder. Sæt klemmerne i øjenhøjde til de mindste, og lad hver farve give sine egne point til de større.
Én får fløjten og gemmer sig i haven eller skoven, mens de andre tæller til 50 med lukkede øjne. Hvert minut fløjter den gemte én gang, og søgerne må kun bruge ørerne til at finde vej. Den, der først finder gemmestedet, får fløjten. Aftal grænser på forhånd, og giv de mindste en voksen med på søgeholdet.
Før børnene kommer ud, lægger en voksen en række spor gennem haven: et fodaftryk i mudderet, en tabt vante, en pil af pinde. Børnene er detektiver og skal opdage sporene, tale om, hvad de betyder, og følge dem frem til skatten. Lad de store skrive sporene ned i en notesbog, og giv de mindste et hint, hvis de går i stå.
Skatten – fx en bamse – ligger midt i et afgrænset område, og familien deles i vogtere og tyve. Tyvene sniger sig ind fra alle sider, mens vogterne prøver at røre dem med et let klap, og den, der bliver rørt, går tilbage til start. Slipper en tyv ud med skatten, bytter holdene. Vogterne må ikke stå helt inde ved skatten.
Skriv alfabetet ned ad et stykke papir, og gå på jagt efter noget i naturen, der begynder med hvert bogstav – fra A som agern til Å som åkande. Skriv fundene ud for bogstaverne – holdet med flest efter en halv time vinder. Svære bogstaver som Q, W og X må springes over, og de mindste kan nøjes med de bogstaver, de allerede kender.
Mal hvert rum i en æggebakke i sin egen farve – grøn, gul, brun, rød, hvid og grå – og lad malingen tørre. Tag bakken med ud i haven eller skoven, og find en lille ting, der passer til hver farve: et blad, en sten, et stykke bark. Lad blomster og dyr være i fred, og saml kun det, der ligger på jorden.
I en kreds på græsset sidder alle med lukkede øjne. En voksen prikker en på skulderen, og vedkommende lister sig hen og gemmer sig bag et træ eller en busk. Når øjnene åbnes, gælder det om at gætte, hvem der er væk, og den, der gætter først, må gemme sig næste gang. Byt rundt på pladserne for at gøre det sværere.
Fire sedler med opgaver hænger rundt i haven – fx et regnestykke, en gåde og noget, der skal tælles. Hver løst opgave giver ét tal, og de fire tal udgør koden til en kodelås eller til en seddel, der afslører skattens gemmested. Lav lette opgaver til de yngste og drilske til de ældste, så alle har noget at knække.
Mens børnene venter indenfor, gemmer en voksen en flok plastikdyr i græsset, under buskene og i blomsterbedet. Så går jagten i gang, og hvert fundet dyr bliver sat i en lang række på terrassen. De mindste leder bare, mens de lidt større får et point for hvert dyr. Tæl dyrene, før I gemmer dem, så ingen bliver glemt i haven.
Familieleg i indkørslen
Legen kræver ikke en stor have. Nettet kan stå på pladsen, i parken eller ved sommerhuset – og bolden skal stadig gennem åbningen.
Se de ti Nordic Batgame-lege →Lege på græsset, der er gået i arv fra oldeforældre til oldebørn.
Alle generationer: Spørg bedsteforældrene, hvordan de legede legen som børn – mange kender flere vers.
To voksne løfter armene til en bro – i hemmelighed er den ene »sol« og den anden »måne«. Børnene går i række under broen, mens I synger, og ved sidste ord fanger broen den, der er inde. Den fangne hvisker sit valg og stiller sig bag den side. Til sidst trækker holdene tov uden reb, med armene om livet på den foran.
Ved hækken står mor, og resten stiller sig på en linje en snes skridt væk. På skift spørger I: »Mor, må jeg få fire kæmpeskridt?« – og mor svarer »ja, du må« eller giver i stedet to museskridt. Glemmer du at spørge, rykker du helt tilbage, og den første, der når frem, bliver ny mor. Find også på frøhop og krabbegang.
Først vælger I en konge, som stiller sig foran de andre. Kongen giver ordrer som »hop på ét ben«, men I må kun adlyde, når ordren begynder med »Kongen befaler«. Adlyder du en ordre uden de to ord, bliver du kongens rådgiver og hjælper med at fange fejl, og den sidste tilbage er ny konge. Bedstefar kan sagtens regere fra havestolen.
Midt på plænen ligger bjørnen sammenrullet og sover. Resten tager hinanden i hænderne og går rundt om den, mens I synger verset – lidt tættere på for hver gang. Ved sidste ord vågner bjørnen og fanger med et let klap, mens alle løber mod hækken, som er helle. Den fangne bliver ny bjørn, og for de mindste må bjørnen kun kravle.
Vælg en Tornerose, en ond fe og en prins – resten danner ring om prinsessen. Vers for vers spiller I eventyret, mens I synger: Feen kaster sin forbandelse, Tornerose falder i søvn, og ringen løfter armene som en tornehæk. Til sidst hugger prinsen sig igennem med et usynligt sværd og vækker hende. Byt roller, så alle får en tur i midten.
Find en busk i haven, eller lad et barn i midten være busken, og stil jer i ring om den. I går rundt og synger, og i hvert vers viser I med fagter, hvad dagen byder på: at vaske tøj, stryge, skrubbe gulv eller gå i kirke. Lad bagefter børnene digte nye vers om egne gøremål som at støvsuge.
Alle står i ring, og én vandrer rundt inde i den, mens I synger. Når sangen spørger, hvor man bor, stopper vandreren foran en, som finder på et land, hvor man klapper, hopper, nikker eller vrikker med numsen. Hele ringen gør bevægelsen, og så er det den nyes tur at vandre. De mindste kan vise bevægelsen, mens en voksen siger landets navn.
Én er Kluddermor og vender ryggen til, mens resten står i ring og holder i hånd. Ringen vikler sig til en stor knude ved at kravle under arme og træde over hinanden uden at slippe. Så skal Kluddermor rede knuden ud, mens alle holder fast. Drej forsigtigt, så ingen arme vrides, og lad en voksen være Kluddermor for de mindste.
Læg telefonen med musikken på terrassebordet, og lad en voksen styre lyden. Alle danser løs på græsset, og når musikken pludselig stopper, fryser I som statuer. Den, der rører sig først, bliver dommer og må stoppe musikken i næste runde. Prøv temaer som dyr, robotter eller balletdansere – så bliver frysestillingerne endnu sjovere.
På havebænken eller i græsset sætter I jer tæt på en lang række. Den første finder på en sætning – gerne lidt fjollet – og hvisker den én gang i øret på naboen, som sender den videre. Den sidste siger højt, hvad hun hørte, og den første afslører den rigtige sætning. Bagefter rykker den første bagerst, så alle prøver at starte.
I skal være et ulige antal: Alle går to og to i en ring, arm i arm, mens én står alene i midten. Når verset er sunget, slipper alle og haster hen til en ny makker, mens den i midten prøver at snuppe en. Den, der ender uden makker, går ind i midten. Bedsteforældrene kan holde takten og bestemme, hvornår skiftet sker.
Del jer i to eller tre grupper i hver sit hjørne af plænen. Vælg en sang, alle kan udenad: Første gruppe begynder, og når første linje er sunget, giver dirigenten næste gruppe tegn til at sætte i. Hold fast i jeres egen stemme, og slut af én gruppe ad gangen. Bedsteforældrene kan ofte de gamle kanoner og er gode dirigenter.
Lederen står foran flokken og synger eller råber en kort linje – og alle sender den tilbage som et ekko. Gør det skiftevis højt og hviskende, hurtigt og sneglelangsomt, så alle skal lytte godt efter. Skift leder for hver linje, så børnene også får lov at bestemme. I skoven kan I råbe mod en skrænt og høre, om der kommer et rigtigt ekko.
Med flade hænder i brysthøjde står I to over for hinanden. Mens I siger en remse i takt, klapper I i egne hænder, så på makkerens højre, i egne igen og på makkerens venstre – og for hvert vers går det lidt hurtigere. Kikser én af jer, starter I forfra. Mange bedsteforældre kan gamle klapperemser, som de kan lære videre til børnebørnene.
Nu bliver haven til savanne, og alle stiller sig i række som en elefantflok. Hver strækker den ene arm frem som snabel og den anden bagud mellem benene som hale – snablen griber halen på elefanten foran. Lederen trasker tungt rundt, mens I synger en marchsang, og flokken følger efter. Lad de mindste gå forrest, så tempoet passer til alle.
Rundkredsen er scenen: Én ad gangen træder frem, siger sit navn og laver en bevægelse – et hop, en vinken eller en piruet. Hele kredsen gentager navn og bevægelse i kor, og så er det næstes tur. Når alle har været rundt, prøver I at huske hele rækken fra start. Legen er god, når fætre, kusiner og nye venner mødes første gang.
Mens I synger, rører I hoved, skuldre, knæ og tæer, i samme øjeblik de nævnes. For hvert vers går det hurtigere, til det bliver en kamp om at nå tæerne i tide. Prøv også at springe et ord over og kun vise det med hænderne. De allermindste kan sidde på en voksens skød og få hjælp til at finde knæene.
Glæden skal ud i kroppen: Syng verset, og vis det ved at klappe i hænderne, stampe i jorden og råbe hurra. Efter hvert vers finder et nyt barn på en bevægelse, som at vinke, hoppe eller dreje rundt. I sidste vers tager I alle bevægelserne i rækkefølge, så hukommelsen også kommer på arbejde. Små børn kan være med på en voksens arm.
Bolden går fra hånd til hånd i kredsen, mens I synger en sang, alle kender. En voksen vender ryggen til og stopper sangen, når hun vil, og den, der har bolden, skal svare på et spørgsmål – om livretten eller yndlingsdyret. Bedsteforældre kan få spørgsmål om, hvordan det var at være barn. De mindste kan i stedet sige en dyrelyd.
Forrest står lokomotivet, og bag det hænger vognene med hænderne på skuldrene af den foran. Toget kører rundt i haven, mens I synger, og lokomotivet bestemmer ruten – rundt om træet og forbi gyngen. Ved hver station gør toget holdt, og lokomotivet går bagerst. En voksen som sidste vogn sørger for, at ingen bliver hægtet af.
Tænd for musikken, og stil jer i ring. Først laver I næb med hænderne, så basker I med albuerne som vinger og vrikker med halen helt ned i knæ, før I klapper fire gange. Imellem tager I hinanden under armen og svinger rundt, og sidste runde går dobbelt så hurtigt. Bedsteforældrene kender den fra festerne og kan vise trinene.
Et kosteskaft eller en stang holdes vandret i brysthøjde af to, mens musikken spiller. Én efter én bøjer I jer bagover og går under med maven opad uden at røre stangen eller tage hænderne i jorden. For hver runde sænkes stangen lidt, og rører du den, bliver du stangholder. De mindste må krybe under, og bedsteforældre er oplagte dommere.
Sæt havestolene i to rækker ryg mod ryg, med én stol færre, end I er deltagere. Alle går rundt, mens musikken spiller fra telefonen, og når den stopper, gælder det om at få et sæde. Den, der står tilbage, bliver dj i næste runde, og en ny stol fjernes. Ingen skub – og stil stolene på plant græs, så de ikke vælter.
Hele familien danner en lang kæde og følger lederen rundt i haven, mens musikken spiller. Lederen snor sig mellem træerne og laver bevægelser, som alle skal efterligne – knæløft, vinken eller små hop. Når melodien skifter, går lederen bagerst, og den næste tager føringen. Bedstemor og bedstefar kan gå midt i kæden i deres eget tempo.
Kredsen sidder på plænen og kigger ind mod midten, mens én går rundt udenfor med tørklædet. Hun lægger det diskret bag en af de siddende, og opdager han det, griber han tørklædet og sætter efter. Den, der først når den tomme plads, sætter sig, mens den anden går rundt næste gang. Kig ikke bagud – mærk efter med hænderne.
Skoven er fuld af gratis legetøj: kogler, pinde, mos og blade.
Alle generationer: Lad bedsteforældrene fortælle om træerne og fuglene – mange kender navnene.
Begynd med en væltet stamme eller en lav gren, der kan holde taget. Stil lange, nedfaldne grene skråt op ad den, og flet kviste og blade ind, til der er lunt indenfor. Brug kun døde grene fra skovbunden, så de levende træer får lov at stå. Bedstefar kan være byggeleder, og når hulen står færdig, kryber alle ind og spiser madpakken.
Sæt uret til ti minutter, og spred jer for at finde så mange slags blade som muligt. Bagefter lægger hver sin samling på række fra det mindste til det største blad, og flest slags vinder. Bedsteforældrene kan fortælle, hvilket træ hvert blad kommer fra, mens de mindste samler blade i alle efterårets farver.
Saml en bunke pinde, kogler, mos og agern, og byg dyr, både og huse på en træstub eller på skovbunden. En kogle kan blive til en krop, fire pinde til ben, og mos kan være pels eller tag. Giv hvert værk et navn, og hold til sidst udstilling, hvor resten af familien går rundt og gætter, hvad det forestiller.
Stil spanden på en flad plet, og læg tre pinde som kastelinjer – tre, fem og syv skridt væk. Hver kaster fem kogler ad gangen, og et træf giver ét, to eller tre point alt efter linjen. Rammer du tre gange i træk, får du et bonuspoint. De mindste kaster fra forreste linje, mens bedstefar prøver lykken bagerst.
Gå 100 skridt efter hinanden uden at sige et ord, og tæl skridtene inde i hovedet. Lyt efter fugle, vind og knasende grene, og læg mærke til dufte og farver. Bagefter fortæller alle på skift, hvad de lagde mærke til – det er sjældent det samme. De mindste kan holde en voksen i hånden og klemme, når de hører noget.
Bind tørklædet for øjnene på den ene, og før hende ad en lille omvej hen til et træ. Med hænderne mærker hun bark, knaster og rødder, og så går I samme omvej tilbage, før tørklædet kommer af. Kan hun finde sit træ igen bare ved at føle? Før langsomt, sig til ved rødder og grene, og byt så roller.
I et hjørne af haven, hvor der gerne må blive beskidt, stiller I de gamle gryder frem med jord og en spand vand. Kokkene rører mudderkager, laver bladsuppe og pynter med blomster, sten og kogler. Åbn en restaurant på en træstub, og lad bedsteforældrene bestille fra menukortet – alt er på lissom, så intet kommer i munden.
Til vinterkvarteret skal I bruge en skyllet dåse med glatte kanter og hule, tørre stængler fra haven. En voksen klipper stænglerne i dåsens længde, og I pakker dem tæt med åbningerne udad og små kogler i hullerne. Bind snor om, og hæng dåsen i læ under tagskægget, så regnen ikke løber ind. Til foråret kan I se, om nogen bor der.
En voksen smelter fedtet i en gryde på lav varme, og når det er lunkent, rører børnene frøene i. Form kugler med hænderne om en løkke af snor, og lad dem stivne i køleskabet. Hæng dem i et træ, hvor katten ikke kan nå, og skriv hver dag ned, hvilke fugle der kommer på besøg – bedsteforældrene kender ofte navnene.
Ryd en plet på skovbunden, og saml blade, sten, kogler og pinde i bunker efter farve. Læg et mønster – en sol, et ansigt eller en spiral, der går fra grønt over gult til rødt. Tag et foto, før vinden blæser det væk, og lad værket ligge til glæde for andre. På stranden kan I gøre det samme med tang og skaller.
Lav en sti af små felter med mos, sand, kogler, blade og græs. Tjek stien for glasskår og torne, og tag skoene af. Med lukkede øjne går man langsomt over felterne, mens en anden holder i hånden, og ved hvert felt gætter man underlaget. De mindste kan gå med åbne øjne og fortælle, hvordan det kilder.
Hold et stykke papir fladt mod stammen, og gnid med siden af en farveblyant op og ned, til barkens mønster dukker frem. Én holder papiret, mens en anden gnider, så det ikke glider. Prøv eg, bøg, birk og gran, og sammenlign bagefter: Hvilket træ har de dybeste furer? Hjemme kan aftrykkene blive til en gættekonkurrence.
Et roligt sted ved skovbrynet, hækken eller vinduet er bedst – sæt jer helt stille. Tæl i en halv time, hvor mange slags fugle I ser, og lad kikkerten gå på skift. Skriv en liste, eller sæt streger på et papir. Bedsteforældre kender ofte navnene, og de mindste kan lede efter fugle med rødt, gult eller blåt.
Tegn en stor kridtring på en flad sten eller flise, og dryp lidt vand på, så sneglene ikke tørrer ud. Hver vælger en snegl, giver den et navn og sætter den forsigtigt i midten. Den, der først kravler ud over stregen, vinder – og det kræver tålmodighed. Bagefter kommer sneglene tilbage, hvor I fandt dem.
Læg jer på maven et stykke fra en myrevej på skovbunden, og følg myrerne med øjnene. Hvad slæber de på, hvor skal de hen, og hvad sker der, når to mødes? Læg en lille pind på tværs af vejen, og se, hvordan de finder udenom. Hold afstand til selve tuen – skovmyrer kan bide og sprøjte syre – og lad den være i fred.
Gæt først hver især, hvor højt træet er. Så går én væk fra stammen med ryggen til, bukker sig forover og kigger mellem benene, til toppen lige netop kan ses. Afstanden derfra til stammen er omtrent træets højde, og den måler I med målebåndet. Hvem gættede tættest på – og er birken højere end huset?
Store blade som ahorn og kastanje er bedst – læg dem, så de overlapper hinanden. Stik en lille pind gennem to blade ad gangen som en nål, til kæden kan nå rundt om hovedet. Luk ringen med en sidste pind, så hver i familien får sin krone. Bedsteforældre med tålmodige fingre kan hjælpe de mindste.
Gummistøvler på – og så ned til en lille bæk, hvor vandet kun når til anklerne. Byg dæmningen af sten, grene og mudder på tværs af strømmen, og se, hvordan vandet stiger og finder nye veje udenom. En voksen holder øje fra bredden hele tiden. Riv dæmningen ned, inden I går, så bækken kan løbe frit igen for fisk og smådyr.
Tag spandene med i sensommeren, når brombær og blåbær modner i skovkanten. En voksen, der kender bærrene, viser, hvilke der er gode, og I spiser kun dem, hun er helt sikker på. Lange bukser hjælper mod tornene, og de mindste kan tage de lave grene. Hjemme bliver fangsten til grød eller kage.
Blød jord er sporlæserens bedste ven: Kig efter spor i mudder, sand eller sne. Er det et rådyr med to spidse klove, en hund med fire tæer og kløer eller en fugl med tynde streger? Læg en pind ved sporet som målestok, og tag et billede med telefonen. Bagefter slår I sporene op og ser, hvem der havde ret.
Vend forsigtigt sten og blade, og kig efter liv med luppen: bænkebidere, biller, regnorme og edderkopper. Tæl, hvor mange slags kryb I finder, og læg mærke til, om de bor fugtigt, mørkt eller i sol. Læg stenene tilbage, som de lå, så dyrene beholder deres hjem. Bedsteforældre kan holde luppen for de mindste.
Ved foden af et træ med store rødder bygger I et lille hus til skovens nisser. Væggene er bark og pinde, taget er mos, og indenfor skal der være en seng af blade. Agernhatte bliver til skåle, en flad sten er bord, og kogler står som træer i haven. Kom tilbage næste gang, og se, om nissen har været på besøg.
Lave grene, mindst så tykke som en arm, gør et træ godt at klatre i. Med en voksen ved siden af klatrer I et stykke op og har altid tre af fire hænder og fødder på træet. Øv at komme ned fra lav højde – det er sværere end at komme op. Vent til en tør dag, hvor barken ikke er glat.
Skoven er fuld af instrumenter: pinde, der trommer på en stamme, sten, der klikker, og blade, der rasler. Hver vælger sit instrument, og en dirigent peger på, hvem der spiller, og hvor kraftigt. Til sidst synger I en sang, alle kender, mens orkestret holder takten. Bedsteforældre kan synge for og vælge melodien.
Find en frisk træstub, gerne hvor skovarbejderne har fældet. Et lyst og et mørkt bånd er tilsammen ét år, så tæl de mørke ringe indefra og ud med en finger eller en lille pind. Brede ringe fortæller om gode år, smalle om tørre somre. Var træet ældre end oldefar – og hvilken ring var der, da mor blev født?
Stranden er åben hele året – også i efterårsferien med vind i håret.
Alle generationer: De voksne holder øje ved vandkanten – og kan være dommere i sandslotskonkurrencen.
Del jer i hold med store og små, og sæt uret til 20 minutter. Byg det højeste tårn, I kan, af vådt sand: Fyld spanden, bank sandet fast, vend den, og stabl lag på lag. Når tiden er gået, skal tårnet stadig stå, og en voksen måler det med skovlen. Jo vådere sandet er, jo bedre holder det.
Knæk en blåmusling, og sæt den i klemmen for enden af snoren. Fra en bro eller mole sænker I maddingen til bunden og venter, til en krabbe griber fat – træk så langsomt op. Krabberne bor i spanden med havvand i skyggen, til de sættes forsigtigt ud igen. De mindste fisker siddende med en voksen ved siden af.
Find flade, runde sten på størrelse med en håndflade, og stil jer ved vandkanten, hvor ingen bader. Hold stenen med pegefingeren om kanten, og kast fladt og lavt hen over vandet med et snært fra håndleddet. Tæl smut, og skriv rekorden i sandet, så den kan blive slået. En voksen står ved siden af, og stille vand giver flest smut.
Saml ti par skaller, der ligner hinanden to og to i form og farve. Læg dem i rækker på glat sand, vendt om, så mønstret ikke ses. På skift vender I to: Er de ens, beholder du parret og får en tur til – ellers vendes de om igen. Flest par vinder, og de mindste kan starte med fem par.
To hold stiller hver sin spand et godt stykke oppe på stranden. Én fra hvert hold løber ned til vandet, fylder kruset og skynder sig tilbage for at hælde det i spanden, før kruset gives videre. Det hold, der først har en fuld spand, vinder. En voksen står ved vandkanten, og de mindste må løbe en kortere tur.
Tegn noget kæmpestort i et glat stykke sand med en lang pind – en hval, et ansigt eller jeres navne i meterhøje bogstaver. Gå op på toppen af klitten ad stien, og se tegningen fra oven. Det, der så skævt ud nedefra, ser ofte sjovt ud oppefra. Bedsteforældre kan stå oppe og dirigere: »Lidt længere mod venstre.«
Stil jer i en rundkreds, og hold strandbolden i luften med hænderne, uden at den rører sandet. Ingen må slå to gange i træk, og alle tæller højt for hvert slag. Rammer bolden jorden, starter I forfra fra nul og prøver at slå jeres egen rekord. Bedsteforældre kan være med siddende i kredsen, og de mindste må gribe og kaste.
Vælg en dag med jævn vind, og stil jer med ryggen til vinden. Én holder dragen op et par meter væk og slipper, når vinden griber den, mens den anden giver snoren lidt efter ad gangen. Ved svag vind hjælper det at løbe lidt mod vinden. Hold god afstand til andre, og lad de mindste flyve med en voksen bag sig.
Træk handskerne på, tag en pose hver, og saml affald langs stranden i en halv time. Bagefter sorterer I fundene i bunker – plastik, metal, glas og reb – og tæller, hvad der er mest af. Glasskår, sprøjter og ukendte dunke lader I ligge, til en voksen har set på dem. Til sidst kårer I dagens mærkeligste fund.
Mens de andre vender ryggen til, laver én en sti af spor i det våde sand – ved at løbe, hoppe på ét ben, gå baglæns eller krabbe sidelæns. Så vender alle sig om og gætter, hvordan sporene blev lavet. Den, der gætter rigtigt, laver de næste spor. Prøv også at gå som en frø, en hejre eller to i takt.
Læg dig på ryggen i det tørre, bløde sand med armene ned langs siden. Før arme og ben ud og ind langs sandet, så de laver vinger og en kjole – præcis som en sneengel. Rejs dig forsigtigt med en hjælpende hånd, så englen holder. Pynt den med skaller som øjne og tang som hår, og lav en hel englefamilie.
Parvis begraver I hinandens fødder og ben i sand op til knæene og klapper det godt fast. Vådt sand giver ekstra tunge støvler. På »nu« kæmper alle sig fri, og den, der først har begge fødder oppe, vinder. Sandet holdes på benene – aldrig op ad maven eller mod ansigtet – og bedstefar kan være dommer.
Bland sand og vand i spanden, til det kan holde formen, og bag kager, tærter og boller på et fladt stykke strand. Pynt dem med skaller, småsten og tang som glasur. Åbn bageriet med et udstillingsbord af sand, og lad bedsteforældrene købe med skaller som penge. Ingen kager kommer i munden – de er kun til at kigge på.
Byg et sandslot et stykke oppe på stranden, og grav en voldgrav rundt om det. Derfra graver I en kanal ned mod vandkanten – lidt dybere jo nærmere vandet, I kommer. Når bølgerne skyller ind, gælder det om at se, om vandet når hele vejen op til voldgraven. En voksen står ved vandkanten, mens de mindste graver.
Gå langs stranden med spanden i en kvart time, og saml så mange slags skaller som muligt – blåmuslinger, hjertemuslinger, østers og sneglehuse. Hæld fangsten ud, og sortér den i rækker efter form og farve. Flest forskellige slags vinder. Bor der stadig et dyr i skallen, kommer den forsigtigt tilbage, hvor I fandt den.
Flade strandsten i alle størrelser er byggeklodserne her. Begynd med den største og fladeste nederst, og drej hver ny sten, til den ligger helt stille, før du slipper. Tæl stenene i dit tårn – hvem kan bygge højest, før det vælter? Skub tårnet forsigtigt ned, før I går – så får stranden sine sten tilbage.
På en rolig dag med små bølger står I i vandkanten med en voksen inden for rækkevidde. Når en bølge trækker sig tilbage, løber I efter den, og når den næste kommer, skal I nå op på det tørre, før den rammer fødderne. Tæl, hvor mange bølger I undslipper i træk. Den voksne kan selv være med og råbe »nu«.
Lav fem discipliner af det, stranden byder på: længdespring, stenkast mod en pind, kapløb, balancegang på en streg og et sandslot på fem minutter. Vinderen af hver disciplin får tre point, toeren to og treeren ét. Kast altid væk fra andre. Til sidst deler bedsteforældrene medaljer af skaller ud.
Kast frisbeen frem og tilbage i en rundkreds eller to og to med nogle meters afstand. Et greb med én hånd giver ét point, et greb bag ryggen eller under benet giver tre, og taber du den, mister du et point. Først til 21 vinder. De mindste får et point for hvert greb, også med to hænder, og må stå tættere på.
Med fem-seks skridts afstand står I over for hinanden på det faste sand. Slå bolden frem og tilbage med træketsjerne, og tæl højt, hvor mange slag I kan holde den i luften. Rammer bolden sandet, starter I forfra og prøver at slå rekorden. Når det går godt, tager I et skridt baglæns – og vender jer, så vinden kommer fra siden.
Tegneren får pinden og vælger i hemmelighed noget at tegne – et dyr, en ting fra stranden eller en figur fra et eventyr. Hun tegner i det våde sand, mens de andre gætter løs, og hun må hverken tale eller skrive bogstaver. Den, der gætter rigtigt, tegner næste gang. Små børn kan få hjælp af en voksen til at vælge noget let.
Ude på det lave vand, hvor det højst når til knæene, skubber I rejenettet langsomt langs bunden. Løft nettet med jævne mellemrum, og hæld fangsten i spanden med havvand: rejer, små fisk, krabber og snegle. Kig godt på dem, og slip så det hele fri igen. En voksen går med i vandet, og det skal være en rolig dag.
Når det har blæst pålandsvind om natten, går I langs vandkanten og leder i tangstriberne. Ægte rav vejer næsten ingenting, er lunt at holde i og gløder gyldent i solen. Læg fundene i et glas i posen, aldrig i lommen – hvidt fosfor kan forveksles med rav og selvantænde, når det bliver tørt. En voksen kigger fundene igennem.
Efter krabbefiskeriet tegner I en startstreg i det våde sand et par meter fra vandet. Hver sætter sin krabbe forsigtigt bag stregen, og på »nu« slipper alle. Den krabbe, der først når vandet, vinder – og hele flokken er dermed tilbage i havet. En voksen står ved vandkanten, og I hepper stille, så krabberne ikke bliver bange.
Skaller og sneglehuse med et lille hul er perfekte perler – hullet er tit boret af en lille rovsnegl. Træk dem på snoren, og slå en knude mellem hver, så de ikke glider sammen. Lav halskæder, armbånd eller en lang kæde til bedstemor. De mindste kan bruge en tyk snor, mens en voksen hjælper med knuderne.
Plænespil, hvor alle aldre kan konkurrere på lige fod – præcision slår muskler.
Alle generationer: Havespil passer perfekt til bedsteforældre: Det handler om taktik og præcision, ikke fart.
Hvert hold stiller fem træklodser på sin baglinje, mens kongen står midt på banen. På skift kaster I pindene underhånd og vælter modstanderens klodser én efter én. Først når de alle ligger ned, må kongen væltes – rammer I den før tid, har I tabt. Ingen står på banen, mens der kastes, og de mindste må gå et skridt frem.
Stik buerne i græsset med en pind i hver ende, og aftal rækkefølgen. På skift slår I kuglen med køllen, og kommer du gennem en bue, får du et ekstra slag. Rammer du en andens kugle, må du sende den langt væk. Den første, der har klaret alle buer og rammer slutpinden, vinder – og bedsteforældre er svære at slå.
Stå med samlede fødder i en lille cirkel, og kast den lille trækugle – grisen – seks til ti meter ud. Holdet, hvis kugle ligger længst fra grisen, bliver ved med at kaste, til det fører eller er løbet tør. Når alle kugler er kastet, giver hver kugle nærmere end modstanderens bedste et point. Først til 13 vinder.
Pindene stikkes i græsset i forskellige afstande, og hver pind får sine point – jo længere væk, jo flere. Kast ringene på skift fra en streg, og lander en ring rundt om en pind, får du dens point. Flest point efter fem runder vinder. De mindste må stå tættere på, mens de store kaster fra en streg længere væk.
Slå pinden godt ned i græsset, og stil jer bag en streg en halv snes skridt væk. På skift kaster I hesteskoene underhånd mod pinden. En sko, der lægger sig om pinden, er tre point værd, og den sko, der ender nærmest uden at ramme, giver ét. Hesteskoene er tunge, så ingen står ved pinden, mens der kastes.
Træet, spanden og havestolen bliver kurve på en bane med fem-seks huller, hvert med sit startsted. Kast fra start, og kast videre fra det sted, hvor frisbeen landede, til du rammer kurven. Tæl kastene på et papir – færrest på hele banen vinder. De mindste kan få et par ekstra skridt frem ved hvert kast.
Mellem to træer spænder I en snor lidt over hovedhøjde med et viskestykke på midten, så den er let at se. Serv underhånd over snoren, og spil, til fjerbolden rammer jorden – den, der misser, giver point væk. Spil til 11, eller tæl, hvor mange slag I kan holde den i luften. Vindstille aftener er bedst.
Del jer i to køer ved hver sin ende af bordet, og slå bolden én gang, før I løber rundt til den modsatte kø. Misser du eller slår ud, mister du et liv – alle har tre. Når kun to er tilbage, spiller de finale, og de, der er ude, dømmer eller samler bolde. Løb altid samme vej rundt, så ingen støder sammen.
Læg rebet hen over en streg i græsset med et tørklæde bundet om midten. Børnene tager fat i den ene ende og de voksne i den anden, gerne med handsker, og på »træk« skal tørklædet over på egen side. Ingen vikler rebet om hånden, og ingen slipper pludselig. Bliver det for skævt, får børnene en voksen med.
To og to stiller I jer over for hinanden med et par skridts afstand og kaster en vandballon blødt frem og tilbage. Efter hvert vellykket greb træder begge et skridt tilbage, og parret med den sidste hele ballon vinder. Kast underhånd og aldrig mod hovedet. Saml alle ballonstumper op bagefter, så fugle og pindsvin ikke spiser dem.
Stil de to skrå plader over for hinanden med seks-otte meters afstand. På skift kaster I sandsækkene underhånd: I hullet giver tre point, på pladen ét. Først til 21 vinder. Børn må gå et par skridt frem, og bedsteforældre rammer ofte bedst – det handler om ro på hånden.
Stigen sættes op, og kastestregen ligger fem store skridt væk. Hver har tre par kugler forbundet med en snor og kaster dem underhånd, så snoren vikler sig om trinene. En snor om det øverste trin tæller tre, om det midterste to og om det nederste ét, og målet er at ramme præcis 21. Ingen går hen til stigen, før alle har kastet.
Rul den lille målkugle ud på græsset, og lad alle på skift trille deres store kugler hen mod den. Kuglerne må gerne skubbe til hinanden og til målkuglen, så taktik betyder meget. Den nærmeste kugle giver et point, og rundens vinder ruller målkuglen ud næste gang. Rolige bevægelser gør spillet godt for bedsteforældre.
Fire lange pinde lagt på kryds på græsset giver ni felter – den ene spiller får kogler, den anden sten. På skift lægger I en brik i et tomt felt, og tre på stribe – vandret, lodret eller på skrå – vinder. Store børn kan spille med kun tre brikker hver, som derefter flyttes rundt. Taberen begynder næste spil.
Byg tårnet på et fladt stykke terrasse eller græs med tre klodser i hvert lag, lagt på tværs af laget under. På skift trækker I én klods ud med én hånd og lægger den øverst. Den, der vælter tårnet, har tabt og bygger det op til næste runde. Stå, så tårnet ikke kan falde ned over fødderne.
Brug terrassens fliser som felter – otte gange otte – og stil de store brikker op. Det er almindelig skak, men det føles anderledes, når man går rundt mellem brikkerne og løfter dem selv. Mangler I brikker, kan I lave jeres egne af flasker med papirhatte. Et barn og en bedsteforælder kan spille på hold mod resten af familien.
Hæng skiven med burrebånd op på skurvæggen eller et træ i børnenes øjenhøjde, og læg en pind som kastestreg. På skift kaster I de bløde bolde, der hænger fast, hvor de rammer, og lægger pointene sammen efter tre kast. Der er ingen spidser, så selv de mindste kan være med – de må bare stå tættere på. Først til 100 vinder.
Spande og dåser lagt ned på siden bliver til huller rundt i haven – giv dem numre. Med en gammel golfkølle eller en kost putter I bolden fra hul til hul og tæller slagene. Byg gerne forhindringer – under havebænken, gennem en vippet stol eller rundt om sandkassen. Færrest slag på hele banen vinder, og de mindste må tage et ekstra skub.
Det lille runde net står midt på græsset, og I spiller to mod to. Serven slås ned i nettet, så den springer op mod modstanderne, der har tre berøringer til at slå den tilbage ned i nettet. Rammer bolden kanten eller jorden, er pointet tabt, og der spilles til 15. Der er ingen sider, så alle må løbe hele vejen rundt.
Uden net handler det om længde: Læg to linjer af pinde eller sko på græsset, og stil jer hver bag sin. Slå fjerbolden frem og tilbage i lange, høje slag uden at træde over linjen. Ved ti slag i træk flytter I linjerne et skridt længere ud og sætter ny rekord. Spil en vindstille dag, så fjerbolden flyver lige.
Snoren spændes i hovedhøjde mellem to træer, og I deler jer i to hold. Slå badebolden over snoren – på jeres side må den gå i jorden én gang, før I sender den retur. Lander den to gange eller går under snoren, får modstanderne et point, og der spilles til 15. De mindste må gribe og kaste, og en voksen kan dømme.
De tolv nummererede kegler stilles tæt sammen, og I kaster træpinden underhånd fra en streg tre-fire meter væk. Vælter du én kegle, får du tallet på den – vælter du flere, får du lige så mange point, som der faldt kegler. Keglerne rejses, hvor de landede, så banen spredes. Præcis 50 vinder, og overskrider du, starter du igen fra 25.
Med kridt tegner I en lang bane på fliserne med tre felter for enden, der giver ét, to og tre point. På skift skubber I træskiverne hen ad banen med hånden eller enden af en kost, så de standser i et felt. Modstanderens skiver må gerne skubbes ud, og når alle er skubbet, tælles der op. Først til 21 vinder.
Tegn en skydeskive med kridt på en mur uden vinduer – en stor ring til ét point og mindre ringe indenfor, så midten giver fem. Hver får fem spark fra en streg, og pointene lægges sammen. Vinderen sparker et skridt længere væk i næste runde. De mindste sparker tættere på, og bedsteforældre kan holde regnskab.
Lav tegninger i par, og læg hver under en papirtallerken, spredt ud over græsset. På skift løber I ud og vender to tallerkener: Er tegningerne ens, bliver parret liggende med billedsiden op, og du får en tur til. Ellers vendes de tilbage, og alle prøver at huske, hvor de lå. Det er et vendespil, hvor selv de mindste kan slå de voksne.
Havespil fra Strandspil.dk
Spil til have, park og stranden – kongespil, kroket, ringspil og cornhole fra Dansk Legs egen webshop til sommer og ferie.
Oktoberlege med blade, kastanjer og tidligt mørke.
Alle generationer: Efterårsferien er perfekt til at samle generationerne – tag bedsteforældrene med ud.
Saml bladene med riven i en stor, blød bunke, og tjek den for pinde og sten, før nogen hopper. Tag tilløb på skift, og land på numsen i det knasende løv – bagefter river I bunken sammen igen. Lav altid en frisk bunke, for i gamle bunker kan et pindsvin ligge og sove. De mindste kan kravle ind og blive gemt under bladene.
Hver spiller får tre kastanjer, og den yngste kaster agernet ud på plænen som gris. På skift triller eller kaster I jeres kastanjer og prøver at lægge dem tættest på det lille agern. Nærmeste kastanje giver et point, og vinderen kaster grisen ud i næste runde. Mærk kastanjerne med en tusch, og lad de mindste kaste fra et par skridt længere fremme.
Stil ti tomme plastflasker på række på terrassen eller en flad plæne, og afmærk en kastelinje et par meter væk. Hver spiller triller det lille græskar to gange, og de væltede flasker tælles, før de rejses igen. Flest væltede efter tre runder vinder. Blæser det, kan I hælde lidt vand i flaskerne, og de mindste må stå tættere på.
Tegn en plade med ni felter til hvert hold, og skriv efterårsting i felterne: et gult blad, en kastanje, et edderkoppespind, en kogle og en fjer. Gå en tur i skoven eller haven, og sæt kryds ved hvert fund – tre på række giver bingo. Svampe må I kigge på, men ikke røre. De mindste får en plade med tegninger.
Aftal grænserne, mens det stadig er lyst, og vent så på tusmørket. Søgeren tæller til 30 ved hoveddøren med lommelygten, mens resten gemmer sig i haven. Fanges du i lyskeglen og hører dit navn, er du fundet – den sidste, der findes, får lygten næste gang. Lys aldrig i øjnene, og lad de mindste gemme sig med en voksen.
Del dejen i klumper, rul dem til lange pølser, og sno hver om enden af en frisk, grøn pind. Hold brødet over gløderne – ikke i flammerne – og vend det roligt, indtil det er gyldent og glider let af pinden. Tænd kun bål, hvor det er tilladt, og lad en voksen styre ilden. Små børn sidder på en stamme et stykke fra bålet.
Efter en regnbyge trækker alle i gummistøvler og finder de største vandpytter på havegangen eller stien i parken. Hop på skift ned i samme pyt, mens de andre bedømmer, hvem der laver det største plask. I næste runde vendes reglerne om: Nu gælder det om at springe over og holde sokkerne tørre. De mindste kan holde en voksen i hånden.
Et kvadratisk stykke papir bliver til en vindmølle: Klip ind fra hjørnerne mod midten, og bøj hvert andet hjørne ind til centrum. En voksen stikker knappenålen gennem midten og ind i blyantens viskelæder. Gå ud i blæsten, og se, hvis mølle drejer hurtigst – eller løb med den i vindstille vejr. Farvelæg papiret først, så hver mølle får sit eget mønster.
Bedstefar gemmer 20 agern rundt i haven – i græsset, under bænken, på muren og mellem rødderne – mens børnene venter inde. Når døren går op, har de fem minutter til at finde så mange som muligt og samle dem i en skål. Bagefter bytter I, så børnene gemmer agernene for bedstefar. De mindste kan lege egern og samle sammen med en storesøster.
Under æbletræerne samler I nedfaldsæbler i kurven – pas på hvepsene, der elsker de bløde æbler. Tre titler er på spil: årets kæmpe, årets dværg og det mest skæve æble, og hele familien stemmer om vinderne. Bagefter skræller og skærer I æblerne og koger æblemos sammen, mens en voksen klarer kniven og komfuret. De mindste kan vaske æblerne.
Gå på jagt i haven eller skoven efter blade i alle efterårets farver – grønne, citrongule, orange, røde og mørkebrune. Læg dem i en stor bue på plænen eller terrassen, så farverne glider fra grøn over gul til rød og brun. Hvem finder det mest orange blad? Små børn samler, mens bedstemor hjælper med at sortere farverne i små bunker.
Sæt spanden midt på plænen, og læg tre pinde ud som kastelinjer – tæt på, længere væk og helt ude. Hver deltager har ti kastanjer og vælger linje før hvert kast. Et ram fra den nærmeste giver et point, fra den midterste to og fra den bageste tre. De mindste må stå lige ved spanden, og bedstefar holder regnskab med pointene.
Tag på svampetur i skoven en fugtig efterårsdag, og tæl, hvor mange slags I kan finde – på jorden, på træstubbe og i mosset. Hver ny svamp bliver fotograferet med telefonen, så I bagefter kan sammenligne former og farver. Rør dem ikke, og spis aldrig svampe, medmindre en kyndig voksen er helt sikker. Den, der finder den mindste, vælger turens næste sti.
Saml flotte blade i forskellige farver og størrelser – gerne nogle, der stadig er bløde, så de ikke smuldrer. Bind dem fast ved stilken én for én på en lang snor, eller flet dem ind i en ring af bøjelige pilegrene. Hæng kransen på hoveddøren, så alle gæster kan se den. De mindste kan vælge bladene, mens en voksen knytter knuderne.
Stigen skal stå fast og lige under træet: De voksne klatrer op efter de høje æbler, mens børnene plukker dem, de kan nå fra jorden. Læg æblerne forsigtigt i kurven, så de ikke får stød. Lad et barn være »kurvechef«, der tæller og sorterer de flotte fra dem med ormehuller. Bedstemor kan holde stigen og fortælle, hvad sorterne er gode til.
En voksen stikker greben ned et godt stykke fra planten og vipper jorden op, mens børnene holder fødderne på afstand. Bagefter piller I kartoflerne fri med hænderne og samler dem i en spand. Hvem finder den største, den mindste og den sjoveste form? Små børn er gode til at finde de sidste kartofler, der gemmer sig dybt i jorden.
Bind to lige pinde sammen som et kors, og stram en snor rundt om de fire ender, så rammen bliver fast. Lim papiret over, giv dragen en hale af papirsløjfer, og bind den lange snor ved krydset. Test den på en åben mark med jævn vind, langt fra elledninger og træer. Mindre børn kan dekorere dragen og løbe med i opsendelsen.
Når det har regnet, kravler regnormene op på fliser og stier, hvor de bliver trådt på eller tørrer ud. Gå en runde i haven, løft dem forsigtigt, og læg dem tilbage i græsset eller bedet. Tæl hver redning højt, og prøv at slå rekorden næste gang. Vis de mindste, hvordan man holder en orm blidt, og vask hænder bagefter.
To hold stiller sig bag en streg med hver sin ske og en bunke blade. På signal løber den første til vendepunktet og tilbage med et blad på skeen og giver så skeen videre. Blæser bladet af, må du begynde forfra fra stregen. Det hold, der først er færdigt, vinder – og de mindste må skærme bladet med den anden hånd.
I mørket knækker en voksen lysstavene, så de begynder at gløde, og gemmer dem rundt i haven – i hækken, under en spand eller bag en krukke. Børnene leder med lygten slukket og må kun følge det svage skær. Den, der finder flest, gemmer dem i næste runde. Tæl stavene før og efter, så ingen bliver liggende i haven.
Vask tomme syltetøjsglas, og bind en snor om halsen som hank, så de er nemme at bære. Med et LED-lys i bunden af hvert glas går I en tur ad skovstien eller den stille vej, når skumringen falder på. Stop undervejs, sluk lysene, og lyt til mørket. Små børn kan pynte glasset med papir og bære det med begge hænder.
Læg en snor ud til hver deltager på terrassen eller en flad sti, så I får parallelle baner. Alle sidder på knæ ved starten med et tørt blad og puster det fremad langs snoren uden at bruge hænderne. Første blad over målstregen vinder. Bedsteforældre kan vifte bladet frem med et stykke pap i stedet for at ligge på knæ.
Led efter spor af egern i skoven eller parken: gnavede kogler, nøddeskaller og små huller i jorden under træerne. Find et godt sted at sidde, og vær musestille et kvarter, mens I holder øje med stammer og grene. Hvor mange egern ser I, og hvor gemmer de nødderne? Hold god afstand, og lad de mindste sidde på skødet og hviske.
En tåget efterårsmorgen er perfekt til en vandring på en velkendt sti – langt fra vejene. Stop hvert femte minut, og lyt: Hvordan lyder fugle, hunde og jeres egne fodtrin i tågen? Gæt, hvor langt væk lydene kommer fra, og hvad der dukker op af det hvide. Hold de mindste i hånden, og vend om, hvis tågen bliver for tæt.
Spøgelser, flagermus og små græskar af papir bliver til et spor rundt i haven – bag skuret, langs hækken og under bænken. Børnene følger sporet fra figur til figur, og ved enden venter det rigtige græskar med en uhyggelig overraskelse, fx en gåde eller en pose rosiner. Gør sporet kortere og lysere for de mindste, og lad en voksen gå med.
Årets familieleg: 25 måder at spille Nordic Batgame på i haven og på ferien. Legene kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Alle generationer: Lad børn og bedsteforældre spille på samme hold – fjerbolden giver tid til alle.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Her er I på samme hold: Stil jer over for hinanden med nettet imellem, og tæl højt for hver bold, der smutter gennem den firkantede åbning. Gummibolden tåler ét hop, mens fjerbolden skal holdes i luften. Ved ti i træk tager I begge et skridt tilbage, og ryger bolden udenfor, starter tællingen forfra. Den yngste må stå et skridt nærmere. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Stil to eller flere net op side om side, og giv banerne numre, så bane 1 er topbanen. Alle spiller en kort kamp samtidig, og efter hver runde går vinderen en bane opad og taberen en bane nedad. På den måde møder alle hinanden i løbet af turneringen. Børn og bedsteforældre kan sagtens mødes på samme bane – fjerbolden giver tid til alle. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Én starter som konge på den ene side af nettet, og de andre stiller sig i kø som udfordrere. Spil korte kampe: Vinderen bliver stående, og taberen går bagerst i køen. Den, der forsvarer pladsen fem kampe i træk, er familiens konge og vælger bold til næste runde. De mindste udfordrere må serve et skridt tættere på. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Del jer i to køer, én på hver side af nettet, og sæt bolden i gang med en underhåndsserv. Hver spiller slår bolden én gang gennem åbningen og løber så rundt om nettet og bagerst i den anden kø. Rammer du ikke åbningen, er du ude og bliver dommer – de to sidste spiller finalen. Løb uden om hinanden, og skub aldrig. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Læg hulahopringen i græsset på modtagerens halvdel, et par skridt bag nettet. På skift server I underhånd ti gange: Bolden skal først igennem åbningen og derefter lande inde i ringen. Hver fuldtræffer giver et point, og flest point vinder. Flyt ringen længere væk for de store, og lad de mindste serve et skridt tættere på. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Spil en almindelig kamp til 11 med én ekstra regel: Efter serven skal alle slag tages med baghånden. Slår du med forhånden, får modstanderen pointet. Det ser kluntet ud, og ofte kæmper de voksne mere end børnene, som hurtigt finder ud af det. Vælg fjerbolden på en vindstille dag, så der er lidt mere tid til hvert slag. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Kampen starter med gummibolden, som gerne må tage ét hop, og I spiller, til den første når 5 point. Så skifter I til fjerbolden, som skal tages direkte i luften, og kæmper videre til 10. Skiftet giver både de hurtige og de tålmodige spillere en chance. Spil i læ af huset eller hækken, så fjerbolden ikke blæser væk. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Hvert par spiller sammen i præcis to minutter – på hver sin bane, hvis I har flere net, ellers efter tur. Parret tæller hvert slag, der finder vej gennem åbningen, og til sidst lægger I alle tallene sammen. Summen er familierekorden, som I skriver ned og prøver at slå næste gang. De mindste kan holde øje med uret. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Bedstemor og barnebarnet danner hold mod mor og far i en double til 11 på samme bane. Brug fjerbolden, der skal tages direkte i luften – den giver rolige dueller, hvor tålmodighed og erfaring tæller mere end fart. Barnebarnet må serve et skridt tættere på nettet. Byt bagefter makkere, så alle generationer spiller både med og mod hinanden. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Udstyrstasken med bæreremme rummer hele sættet, så den er nem at pakke med til sommerhuset eller campingturen, og på 5–10 minutter har to personer rejst banen. Hver dag spiller I én kamp til 11 og skriver resultatet ned. På feriens sidste dag mødes de to bedste i den store finale. De yngste må serve et skridt tættere på nettet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
To mod to på samme bane: Hvert hold dækker sin side af nettet, og makkerne aftaler, hvem der tager bolde til højre og venstre. Serveretten skifter hvert femte point, så alle fire kommer til at serve underhånd. Kommer bolden ikke tilbage gennem åbningen, får modstanderne pointet, og første hold til 11 vinder. Råb »min«, så I ikke støder sammen. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Skriv alles navne på små sedler, og læg dem foldet i en skål. Træk to og to op som makkere, så børn, forældre og bedsteforældre blandes på kryds og tværs af nettet. Efter hver doublekamp trækker I nye par, og hver spiller får et point for hver sejr. Flest point til sidst vinder – uanset hvilke makkere lodtrækningen gav. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Vælg en vindstille dag, og læg gummibolden væk: Fra morgen til aften spilles der kun med fjerbolden, som skal tages direkte i luften. Lad nettet stå fremme, så alle kan tage en kamp, når de får lyst. Skriv vinderne på en liste, og kår dagens mester ved aftensmaden. Den rolige fjerbold giver børn og bedsteforældre tid til hvert slag. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Blæser det for meget til fjerbolden, er gummibolden kongen. Et enkelt hop på jeres egen halvdel er tilladt, før bolden skal retur gennem den firkantede åbning. Spil korte kampe til 7, så mange når at komme på banen. Byt banehalvdel mellem kampene, så modvinden bliver delt retfærdigt, og lad de yngste serve et skridt tættere på. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Uret stilles på præcis to minutter, og det første par går til nettet, mens resten venter i kø. Der spilles efter de normale regler, men når uret ringer, stopper kampen – også midt i en duel – og flest point vinder. Så går næste par på. Den, der står forrest i køen, styrer uret og råber, når der er ti sekunder tilbage. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Normalt spiller man til 11, men her fortsætter I til 21. De ekstra point kræver udholdenhed og koncentration, og den, der er bagud, har god tid til et comeback. Skift side ved 11, så ingen har sol eller vind imod sig hele kampen. Hold en drikkepause undervejs, og lad den yngste vælge mellem gummibold og fjerbold. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Gem denne udfordring til sommerens sidste dag: Finalen spilles bedst af fem sæt, og hvert sæt går til 11. Den, der først vinder tre sæt, er mester, og I skifter side efter hvert sæt. Hold en kort pause med saft mellem sættene, og brug pointtavlen, hvis I har den, så tilskuerne kan følge med. Bedsteforældrene kan dømme ved nettet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Alle skifter battet over i den hånd, de normalt ikke bruger – også de venstrehåndede. Ellers gælder de vante regler med underhåndsserv, og bolden skal retur gennem åbningen for at give point. Det udligner forskellen mellem stærk og svag, for nu er alle lige kluntede. Start med gummibolden, som tillader ét hop, og gem fjerbolden til de øvede. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Afmærk tre servestreger med sko på den ene side af nettet – tæt på, midt imellem og helt tilbage. Hver spiller har ni serv og vælger selv, hvorfra der serves underhånd. En bold gennem den firkantede åbning giver et point fra forreste streg, to fra midten og tre fra bageste. Flest point vinder, og de mindste må starte et skridt nærmere. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Hvert hold får et bat og en bold og stiller sig i kø et godt stykke fra nettet. På signal går eller løber den første til nettet og tilbage med bolden liggende på battet – triller den af, starter du forfra. Battet gives videre til den næste, og første hold i mål vinder. De mindste må gå, mens de store skal løbe. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Her starter de allermindste: Barnet stiller sig lige foran nettet og kaster bolden gennem den firkantede åbning til en voksen på den anden side. Den voksne triller eller kaster blidt tilbage, og I tæller, hvor mange gange det lykkes. Brug gummibolden, som er nem at gribe efter et hop. Når kastene sidder, får barnet battet og prøver en lille underhåndsserv. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Inviter naboerne over hækken til en eftermiddag i haven – to personer har nettet stillet op på 5–10 minutter. Træk lod om doublehold, så nye naboer og gamle venner blandes, og spil korte kampe efter et skema på havedøren. Det vindende hold får en hjemmelavet pokal af pap. Sæt stole og saft ved banen, så bedsteforældre og små søskende kan heppe. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Før gæsterne kommer, stiller I Nordic Batgame op i haven og hænger et skema op, hvor alle spiller mod alle i korte kampe. Fødselaren server først, og en voksen holder styr på pointene. Gummibolden, der tåler et enkelt hop, gør det lettere for de yngste gæster. Til sidst får alle deltagere en lille præmie, så ingen går skuffede hjem. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Når store og små spiller mod hinanden, får hver side sin egen regel: De voksne må kun slå med baghånden, mens børnene må serve et skridt tættere på nettet. Ellers spilles der efter de normale regler til 11. Bliver det stadig for skævt, giver I børnene et par point i forspring. Så bliver kampene tætte, og alle har en ægte chance. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Lav en liga, der løber fra forår til efterår: Hver uge spiller alle mod alle én kamp til 11 på græsplænen. En sejr giver to point i ligaen, og stillingen hænger på køleskabet, så alle kan følge med. Hvem vinder sæsonen? De yngste må serve et skridt tættere på nettet, og med bedsteforældre på banen er fjerbolden et godt valg. Om årets familieleg.
Sne, frost og korte dage: lege, der får hele familien ud, når vinteren kommer.
Alle generationer: Bedsteforældre kan bygge, dømme og have kakaoen klar – og mange husker vintrene med masser af sne.
Find et stykke urørt, blød sne, og lad dig falde baglæns ned med armene ud til siden. Bevæg arme og ben ud og ind langs sneen, så der kommer vinger og kjole. Rejs dig forsigtigt med en hjælpende hånd, så englen bliver hel. Lav en hel række engle side om side, og lad de mindste vælge den flotteste.
Aftal en tidsgrænse, fx en halv time, og del jer i hold. Hvert hold ruller en stor kugle til maven, en mindre til brystet og en lille til hovedet og giver snemanden ansigt med gulerødder og knapper. Til sidst kårer bedsteforældrene vindere i tre klasser: højest, sjovest og mindst. De yngste kan bygge en mini-snemand på havebordet.
Rul store snekugler hen over plænen, så de samler sne og bliver tunge og faste. Stil dem tæt i en hestesko, fyld hullerne med løs sne, og klap murene glatte med vanterne – åbningen bliver borgens indgang. De voksne løfter de tungeste kugler, og de mindste laver tinder på toppen. Byg aldrig tag på borgen, for det kan styrte sammen.
Tegn en skydeskive med tre ringe på skurvæggen eller hegnet – med kridt eller ved at trykke sne fast i ringene. Stå bag en streg, og kast på skift fem snebolde: Midten giver tre point, mellemringen to og yderringen et. Der kastes kun efter skiven, aldrig efter hinanden. De mindste må gå tættere på, og bedstefar laver bunker af færdige snebolde.
Vælg en bakke med god plads for enden – ingen veje, træer, hegn eller søer – og gå op ad siden, ikke i kælkesporet. Kør ned én ad gangen, og flyt jer hurtigt væk fra sporet, når I er nede. De mindste sidder foran en voksen på kælken, og en cykelhjelm er en god idé. Hvem kan glide længst uden at styre?
Én går i forvejen med skatten – fx en pose rosiner eller en lille bamse – og lægger et spor gennem den nye sne. Sporet må gerne drille med hop på ét ben, baglæns skridt og store spring. De andre venter fem minutter, før de følger sporet hen til skatten. Til de mindste kan I tegne pile i sneen undervejs.
Våd sne, der klistrer, er bedst til at forme dyr, borge og store ansigter. Hver vælger et motiv og former det med hænder og en gammel ske. Bagefter går alle rundt med pointkort af pap fra et til fem, og bedsteforældrene har det afgørende ord. De mindste kan lave et pindsvin med pinde som pigge.
Fyld forme med vand aftenen før, dryp lidt frugtfarve i hver, og stil dem i fryseren eller ud i frosten. Næste dag vender I formene og banker isblokkene fri. Byg et farvet tårn eller en mur på havebordet – en dråbe vand mellem blokkene får dem til at fryse sammen. De mindste kan sortere blokkene efter farve, med vanter på.
Tramp en labyrint i den nye sne på plænen med smalle gange og blindgyder – målet i midten kan være en lille snemand. Den, der har lavet den, kigger på, mens de andre én ad gangen finder vej uden at træde over kanterne. Hvem når midten hurtigst? Byt bagefter, og lav en enkel labyrint med brede gange til de mindste.
Lav et stort hjul i sneen: en trampet ring yderst og fire til seks eger ind mod en cirkel i midten. Én er ræv, de andre er gæs, og alle må kun løbe i de trampede spor. Midten er gæssenes frizone, hvor kun én gås må stå ad gangen. Fanges en gås, bliver den ny ræv – klap blødt, og skub aldrig.
Hvert hold får en ske med en lille, fast snebold. Gå eller løb til vendepunktet og tilbage, og aflever skeen til den næste. Falder snebolden af eller smelter den, starter du forfra med en ny. Første hold med alle løbere hjemme vinder – og bedsteforældre kan trille nye snebolde til begge hold.
Læg et mørkt stykke stof ud i frosten et par minutter, så det er koldt, når I fanger de faldende snefnug. Kig hurtigt med luppen: Hvor mange takker har de, og ligner nogen hinanden? Ingen fnug er ens, og de smelter, så snart en varm finger kommer for tæt på. Behold vanterne på, og lad de mindste tegne det flotteste fnug.
Sæt foder på fuglebrættet eller i en gren, og find en plads ved vinduet med god udsigt. I en time tæller I fuglene og skriver arterne ned – mejser, solsorte, gråspurve og måske en flagspætte. Hvilken art kommer flest gange? De mindste kan tegne de fugle, de ser, og bedstefar kan hjælpe med navnene.
Klæd jer varmt på en frostklar dag, fyld termokanden med kakao eller te, og pak en pose kiks. Gå en tur i skoven eller på markvejen, og hold øje med spor i sne og rimfrost – hvem ser det første dyrespor? Gæt, hvilket dyr der har været forbi. Hold pause på en bænk, så små ben og bedsteforældre kan hvile.
Tag på skøjtebanen i byen, og find skøjter, der passer. Begynd langs banden, hold hinanden i hænderne, og øv at falde på knæ og rejse jer igen. Hjelm og vanter er gode, og en voksen skøjter ved siden af de små. Gå aldrig ud på isen på søer og vandløb, heller ikke når den ser tyk ud.
Fire discipliner venter i haven: snebold-kast mod et mål, kælkeløb på flad sne, sneengle på tid og det højeste sneboldtårn. Deltagerne samler point i hver disciplin, og bedsteforældrene dømmer med stopur og notesblok. Ved prisoverrækkelsen hænger der medaljer af pap om halsen på vinderne. Lad de mindste dyste i deres egen klasse, så alle kan vinde.
Byg en trekant af seks eller ti tomme plastflasker i sneen, og tramp en bane på et par meter. Rul en stor, rund snebold mod flaskerne – hver spiller har to forsøg pr. runde, og hver væltet flaske giver et point. Rejs flaskerne igen, og spil fem runder. De mindste ruller fra halvvejs, og bedstefar former nye kugler undervejs.
Skovl sne sammen til en stor, fast bunke, eller find en dyb snedrive langt fra vejen og sneplovene. Grav en lille indgang, og hul bunken ud indefra, så væggene og loftet er tykke. En voksen står altid ved indgangen, og ingen graver alene eller kravler ind, hvis loftet ser tyndt ud. Hold hulen lille – højst to børn ad gangen.
Vent på en dag med hård frost og helst stille vejr, og tag sæbevandet med ud. Blæs boblerne langsomt, så de lander på sneen, en vante eller havebordet – så kan I se iskrystallerne brede sig hen over dem. Hvem får den største boble til at fryse, før den brister? Bedsteforældre kan blæse, mens børnene tæller de frosne bobler.
Dagen før lægger I små legetøjsdyr i en skål med vand og stiller den i fryseren eller ud i frosten. Vend isklumpen ud på en bakke udenfor, og giv børnene skeer og kopper med lunkent vand, så de kan befri dyrene. Hvem redder det første dyr? En voksen blander vandet, så det aldrig er for varmt.
Hæld vand og et par dråber frugtfarve i rengjorte forstøverflasker – én farve i hver. Find en flade med ny sne, og mal blomster, mønstre eller jeres navne. Bland farverne direkte i sneen, så rød og gul bliver til orange. Til de mindste kan I tegne omrids med en pind, som de fylder ud med farve.
Del jer i to hold af par, og afmærk et vendepunkt på flad sne, fx med en vante. Den ene sidder på kælken, mens makkeren trækker til vendepunktet; dér bytter I plads og kører hjem igen. Så er det næste par. Det hurtigste hold vinder, og de mindste kan trækkes af en voksen, der går i stedet for at løbe.
Tænd et LED-lys, sæt det på jorden, og byg en ring af snebolde omkring det. Fortsæt i lag, hvor hver ring er lidt mindre end den forrige, til tårnet lukker sig i toppen. Lav mange små lanterner langs havegangen, så der bliver en lysende vej op til døren, når mørket falder på. De mindste ruller snebolde, mens de større stabler.
Afmærk to mål i sneen med vanter eller trampede streger, og fordel jer på to hold. Spil almindelig fodbold, men i den dybe sne går alt langsommere, og både store og små falder lige meget. Spark ikke hårdt, og lad være med at tackle. Bedsteforældre kan stå på mål eller dømme fra sidelinjen med en kop kakao.
Mens de andre kigger væk, laver én et dyrespor i den nye sne – hoppende hare, hakkende fugl eller luntende hund. Brug hænder, fingre og fødder, og tænk over afstanden mellem aftrykkene. Bagefter gætter de andre, hvilket dyr det skulle forestille, og første rigtige gæt vinder retten til næste spor. Bedstefar kan vise, hvordan ægte dyrespor ser ud.
Lyse aftener, de første blomster og fuglesang: lege, der byder foråret velkommen.
Alle generationer: Bedsteforældre med grønne fingre kan lære børnene at så, plante og passe.
Før turen skriver I ti forårstegn op på et ark papir, fx vintergækker i græsset, en knop, der springer ud, den første humlebi, fuglesang fra hækken og en mariehøne. Gå en tur i haven eller skoven, og sæt kryds, efterhånden som I finder dem. Hvem får alle ti først? Tegn tingene for de mindste, så de selv kan krydse af.
I maj sår hver i familien et par solsikkefrø i sin egen potte og skriver sit navn på. Når planterne er en håndsbredde høje, flyttes den stærkeste ud i et solrigt bed eller en stor krukke ved hegnet. Om søndagen kommer tommestokken frem, og tallene noteres i et skema på køleskabsdøren. Hvis solsikke vinder – og bliver den højere end bedstefar?
Brug brædder, der er skåret til på forhånd: bund, to sider, front, bagside og tag. Børnene banker sømmene i med hammeren, mens en voksen holder brædderne og laver indgangshullet i fronten. Hæng kassen op i to-tre meters højde med hullet væk fra vind og middagssol, og hold øje med de første beboere. Små hænder kan skrive kassens navn på bagsiden.
Når forårsregnen siler ned, trækker alle i regntøj, og telefonen sættes til at spille i ly under halvtaget. Dans mellem pytterne, og stå bomstille, når musikken holder pause – den første, der vakler, vælger næste nummer. Bedstemor kan styre musikken tørskoet derfra. Kommer der torden, skynder I jer ind, og tørre håndklæder venter i gangen.
Find hver en mælkebøtte, der er blevet til en hvid fnugkugle, og hold den op foran munden. Luk øjnene, ønsk noget i stilhed, og pust så kraftigt I kan – hvem får alle fnug af i ét pust? Tæl de fnug, der sidder tilbage; færrest vinder. De mindste må puste flere gange og se fnuggene svæve af sted som små faldskærme.
Pluk mælkebøtter eller tusindfryd med lange stilke. Lav et lille hul i stilken med en negl, og træk den næste blomst igennem – eller bind stilkene i hinanden – til kæden er lang nok. Luk den til en krans, og sæt den på hovedet. Mælkebøttesaft giver brune pletter, så tag gammelt tøj på, og lad de mindste plukke, mens de store fletter.
Hvert rum i en æggebakke af pap fyldes med jord, og I sår karse, ærter eller blomsterfrø – to i hvert rum. Stil bakken i vindueskarmen, og vand forsigtigt med en ske. Når småplanterne er store nok, klipper I rummene fra hinanden og planter dem ud med pap og det hele. Karse spirer på få dage, så de mindste hurtigt ser resultatet.
Bland ler, jord og en håndfuld blomsterfrø i en skål, og tilsæt lidt vand, til massen kan formes. Rul kugler på størrelse med en valnød, og kast dem ud på et stykke bar jord i jeres egen have – hvem rammer bedst? De mindste elsker at ælte massen. I ugerne efter holder alle øje med, hvad der spirer.
Vælg tre almindelige fugle – fx solsort, musvit og bogfinke – og lyt til deres sang på telefonen, til I kan kende dem. Gå så ud i haven eller skoven, og stop med jævne mellemrum: Hvem hører den første, og hvilken fugl er det? Hver rigtig gætning giver et point. Bedsteforældre kender ofte stemmerne og kan give gode ledetråde.
Sæt jer på hug ved kanten af en sø, et vandhul eller en vandpyt, og kig ned i det lune, lave vand. Hvor mange haletudser kan I tælle, og har nogen fået ben? Lad dem blive, hvor de er – de skal ikke med hjem. Hav altid en voksen lige bag jer, der holder fast i de mindste, når de læner sig frem.
Mens børnene venter inde, gemmer en voksen påskeæg rundt i haven – under buske, i blomsterkrukker og i hækken. Til de mindste tegner I små pile af kridt på fliserne, mens de store må lede uden hjælp. Tæl æggene, før I gemmer dem, så I ved, hvornår alle er fundet. Del fangsten ligeligt bagefter, så ingen bliver skuffede.
Bind en lang snor i en løkke mellem to pinde, så den hænger som en trekant, når I holder pindene samlet. Rør sæbevand med lidt sukker i en balje, dyp snoren, og træk pindene langsomt fra hinanden, mens I går baglæns. Hvem laver den længste boble? En stille, fugtig dag er bedst, og de mindste kan jagte boblerne.
En solrig, lun eftermiddag er bedst: Sæt jer i nærheden af blomster, gerne hvor græsset får lov at gro. Tæl, hvor mange slags sommerfugle I ser, og beskriv dem for hinanden: citrongul, orange med prikker eller hvid med sorte spidser. Kig, men fang dem ikke. Små børn kan øve sig i at sidde så stille, at en sommerfugl lander tæt på.
Lav en bingoplade til hver med ni felter og forårsting som en mariehøne, en tulipan, en fugl med en kvist i næbbet og en humlebi. Gå ud i haven eller skoven, og sæt kryds, når I ser dem. Tre i en række giver bingo, og fuld plade giver ret til at vælge aftensmaden. De mindste får fire store felter.
Grav et hul et solrigt sted i haven, dobbelt så bredt som træets rodklump. Sæt træet eller busken i, så den står lige, fyld jord på, træd den fast, og vand grundigt. En voksen tager det tunge graveri, og de mindste vander. Hvert forår stiller børnene sig ved stammen til et foto – hvem skyder hurtigst i vejret, træet eller børnene?
Et solrigt hjørne af haven kan blive til en lille blomstereng: Fjern græstørven, og løsn jorden. Strø frøblandingen jævnt ud, tryk frøene let ned, og vand forsigtigt. I løbet af sommeren blomstrer hjørnet, og så kan I tælle, hvor mange bier og sommerfugle der kommer på besøg. De mindste kan lave et skilt, så ingen slår græsset der.
Når skallerne fra stranden er skyllet, borer en voksen forsigtigt et lille hul i hver – de tyndeste knækker let. Bind skallerne på snore i forskellige længder, og knyt snorene fast på en drivtømmerpind eller en kvist. Hæng vindspillet i et træ eller under halvtaget, hvor vinden får skallerne til at klirre. Små børn kan sortere skallerne efter størrelse.
Giv hvert barn sit eget bed i solen med radiser, ærter og et par jordbærplanter. Barnet passer selv bedet hele sommeren – sår, vander og luger – mens en voksen viser, hvordan man gør. Radiserne er klar efter få uger, så tålmodigheden ikke slipper op. Lav et navneskilt til hvert bed, og høst sammen, når jordbærrene er røde.
En voksen skærer toppen af en tom plastflaske og vender den på hovedet ned i flasken som en tragt. Tape en lineal på siden med nul ved bunden, og grav flasken lidt ned i et åbent bed, så den står fast. Aflæs vandstanden hver morgen, skriv tallet i en kalender, og tøm flasken. Hvilken dag i april regner det mest?
Gå på frøjagt med posen i haven, parken eller skoven, og saml så mange slags som muligt: mælkebøttefnug, ahornens propeller, frø fra kogler og nødder. Læg fundene ud på bordet derhjemme, og gæt, hvordan hvert frø rejser – med vinden, med dyr eller med vand. Slip ahornpropellerne fra trappen, og se dem snurre. De mindste kan dele fundene i bunker efter form.
Fyld en flad skål med et par centimeter vand, og læg en sten i, så små fugle kan stå på den. Stil skålen på en stub eller en omvendt urtepotte et åbent sted, hvor katte ikke kan snige sig ind. Hvem ser den første gæst fra vinduet, og hvilken fugl er det? Skift vandet dagligt, og lad de mindste tegne gæsterne.
Den første lune forårsdag smører I madpakker sammen og pakker madkurven med frugt og en termokande. Bred tæppet ud i haven eller parken, gerne i solen og i læ af en hæk. Hver deltager finder en forårsting at vise frem – en blomst, en fjer eller en sjov sten. Tag et ekstra tæppe med, og en stol til bedsteforældrene.
Saml kviste, mos, tørt græs og fjer i haven eller skoven, og prøv at bygge en rede, der kan holde et æg. Lav først en ring af kviste, læg det bløde i midten, og test reden med en lille sten. Fuglene klarer det hele med næbbet – prøv selv med to fingre, og mærk, hvor svært det er. Rør aldrig rigtige reder.
Bryder solen frem efter en forårsbyge, skynder alle sig ud på terrassen eller i haven. Stil jer med solen i ryggen, og kig mod de mørke skyer – det er dér, regnbuen dukker op. Den, der ser den først, råber »regnbue« og vinder runden. Tæl farverne sammen med de mindste, og se, om der gemmer sig en dobbelt regnbue.
Tag telefonen med rundt i haven, og fotografér ti forskellige blomster – tulipaner, mælkebøtter, vintergækker og hvad I ellers finder. Udskriv hvert billede to gange, lim dem på pap, og klip dem ud som kort. Vend kortene om på bordet, og spil vendespil – flest par vinder. De mindste starter med fem par, og alle siger blomstens navn højt, når den vendes.
Lange lyse dage, vand og varme: lege til haven, terrassen og sommerferien.
Alle generationer: Lad bedsteforældrene styre vandslangen eller iskiosken – så er alle med i legen.
Fyld en spand med koldt vand, og læg de store svampe i blød. Stil jer i en rundkreds på græsplænen, og kast den drivvåde svamp videre til hinanden – underhånd og mod hænderne, aldrig mod hovedet. Den, der taber den, får en svamp vredet ud over ryggen. Tag et skridt baglæns efter hver runde, og lad de mindste kaste fra tæt hold.
Sæt havesprinkleren midt på plænen, og lad den svinge fra side til side. Én ad gangen skal igennem på den måde, de andre bestemmer – løbe, hoppe på ét ben, kravle eller gå baglæns. Den, der kommer tørrest over på den anden side, vælger den næste måde. De mindste kan tage turen i hånden med en voksen og få et tørt håndklæde bagefter.
Stil en række plastkopper på et bræt eller på kanten af havebordet, og markér en skydelinje et par meter væk. Skytterne skiftes, mens en anden tæller højt til ti – hvor mange kopper når du at vælte? Bliver de store for gode, hældes lidt vand i kopperne, så de står fastere. De mindste må gå et skridt tættere på.
Dagen før fryser I is af frugtsaft i små bægre, og på dagen bliver havebordet til en iskiosk med skilt og prisliste på papir. De voksne står i kø og betaler med knapper, mens ekspedienten tæller byttepenge op og siger »værsgo«. Byt roller, så alle prøver at stå bag disken. De mindste kan tegne skiltet og råbe, når kiosken åbner.
Skriv spørgsmål om familien, dyr og sommeren på små sedler, og læg dem i madkurven sammen med maden. Når tæppet er bredt ud, læser én et spørgsmål højt, og den, der først svarer rigtigt, vælger den næste ting fra kurven – en bolle, en gulerod eller en småkage. Lav lette spørgsmål til de mindste og svære til bedsteforældrene.
Hæld et par centimeter vand i et lille bassin, og lad legetøjet flyde rundt med en papirclips på hvert stykke. Fiskestangen er en pind, og yderst på snoren sidder en magnet. Fangsten lægges i en skål og tælles, når dammen er tom – de allermindste fisker bare med hænderne. En voksen er hele tiden ved bassinet.
Læg tagrender og rør på skrå hen over havestole og trappetrin, så det ene rør munder ud i det næste. Hæld vand i fra toppen med en kande, og send små både, kogler eller korkpropper mod bunden. Sidder en båd fast, bygger I om, til den glider hele vejen. De mindste står nederst og fanger bådene i en spand.
Om morgenen stiller I en havestol og en vandkande på fliserne og tegner omridset af deres skygger med kridt. Ved middagstid og igen ved aftensmadstid tegner I de nye skygger i en anden farve, uden at flytte tingene. Inden hver tegning gætter alle med et kryds, hvor skyggen ligger nu. Hvornår var den kortest?
Stik en lang, lige pind ned i jorden et sted, hvor solen skinner hele dagen. Hver hele time lægger I en sten for enden af skyggen og lige så mange småsten ved siden af, som klokken er. Næste dag kan I aflæse tiden på skyggen og tjekke efter på uret. De mindste samler sten, mens bedstefar holder øje med klokken.
Slå teltet op i haven, mens det er lyst, og læg et tæppe under soveposerne mod kulden fra jorden. Når mørket falder på, kravler børn og voksne ind med hver sin lommelygte og fortæller historier på skift. Om morgenen vinder den, der hører den første fugl. De mindste må altid flytte ind i deres egen seng, hvis natten bliver lang.
Saml de klassiske lege til én eftermiddag: æggeløb med kogte æg på skeer, sækkeløb i gamle sække og tovtrækning over en streg i græsset. Del gæsterne i to hold på tværs af alder, og giv point i hver disciplin, så der til sidst er en samlet vinder. De mindste må holde ægget fast med tommelfingeren, og bedsteforældrene er dommere ved målstregen.
Kravl op i hængekøjen, gerne to eller tre ad gangen, og gyng stille, mens én begynder en historie med tre sætninger. Den næste fortsætter præcis, hvor fortælleren slap, og historien går på omgang, til nogen finder på en slutning. Er I flere, skiftes I til at ligge. De mindste bestemmer, hvem den handler om – en mus, en drage eller bedstefar som dreng.
Del jer i to hold med hver sin skål isterninger og en ske. Den første løber frem og tilbage mellem terrassen og hækken med en isterning på skeen, mens holdet tæller turene. Falder den af, samler man den op – først når den er smeltet, går skeen videre til den næste. Flest ture vinder, og de mindste må bruge en grydeske.
Giv hver plukker en bakke, og fordel rækkerne i jordbærbedet eller på selvplukmarken, så ingen går i vejen for hinanden. Kun de helt røde bær ryger i bakken – de hvide får lov at modne lidt endnu. Den, der først har fyldt sin bakke, råber »fuld«, og en voksen tjekker, at der ikke gemmer sig grønne bær. Ét bær må gerne smages undervejs.
En voksen holder vandslangen, så strålen står vandret i brysthøjde over plænen. De andre går én ad gangen under strålen med ryggen bøjet bagover og må ikke røre græsset med hænderne. Efter hver runde kommer strålen en håndsbredde længere ned, og den, der bliver våd, overtager slangen. De mindste må gerne kravle under på maven.
Med en spand fuld af vandballoner stiller I jer parvis over for hinanden med en tom spand hver. Den ene kaster en ballon i en blød bue, og makkeren prøver at fange den i spanden, uden at den springer. Flest hele balloner vinder, og for hver fangst går I et skridt baglæns. Saml stumperne op bagefter, så fuglene ikke spiser dem.
Efter aftensmaden, når solen står lavt, er haven fuld af lange skygger at gemme sig i. Én tæller til tyve ved husmuren, mens de andre finder skjul bag hækken, skuret og buskene. Den, der findes først, hjælper med at lede. Aftal en grænse for, hvor langt man må gå, og et kald, der får alle til at komme frem.
Spænd et lagen ud mellem to træer eller på husmuren, og stil projektoren på et bord bag tilskuerne. Børnene laver billetter af papir og river dem over ved indgangen, mens alle finder tæpper og puder frem på græsset. I juni bliver det først mørkt sent, så vælg en kort film til de mindste – eller gem biografen til august.
Et bord ved indkørslen bliver til en bod, hvor børnene blander saft og koldt vand i en stor kande. Et skilt af papir viser, hvad boden sælger, og børnene skiftes til at skænke, tage imod betaling og sige tak. En voksen er inden for råbeafstand. Overskuddet kan gå til is til alle eller til et godt formål, børnene selv vælger.
Hver deltager får en gummiand med sit eget mærke, og alle ænderne sættes i vandet samtidig ved en sten. Følg dem langs bækken til målet ved en gren eller en lille bro – sidder en and fast, må ejeren puste den fri. En voksen går med hele vejen langs vandet. I haven kan en vandrende give samme spænding.
Børnene skyller grøntsager, rører en salat sammen og sætter kød, peberfrugt og majs på spyd, mens en voksen tænder op og passer grillen. De mindste bruger en smørekniv til de bløde ting og lægger spyddene på et fad. Bedsteforældrene er dommere og kårer det flotteste spyd, før det kommer på risten.
I skumringen sætter I jer på trappen eller i græsset, lukker øjnene og lytter i fem stille minutter. Derefter fortæller alle på skift, hvad de hørte – en ugle, en græshoppe, flagermus over hækken eller en hund langt væk. En lyd, kun én har hørt, giver et point. De mindste kan holde en voksen i hånden og pege mod lydene.
Pluk margueritter, kløver, valmuer og lange græsstrå i haven eller langs markvejen, hvor det er tilladt. Læg stilkene sammen i en lang pølse, og bind snor om for hver håndsbredde, til kransen passer om hovedet. Bær den til sankthansaften, og læg den bagefter i et fad vand, så holder den længere. De mindste kan nøjes med en armring.
Alt, der skal bruges, er en spand vand og en pensel til hver – gerne en bred malerpensel fra skuret. Mal sole, ansigter og bogstaver på de varme fliser, og se, hvor hurtigt solen visker dem ud igen. Kan I nå at male et helt hus, før det første vindue er forsvundet? De mindste kan dyppe hænderne i vandet og sætte våde håndaftryk.
Følg en markvej, og stop ved hver ny mark for at gætte, hvad der vokser: hvede, byg, raps, majs eller kartofler. Kig efter kornblomster og valmuer i kanten, og tæl farverne. Bliv på vejen, så kornet ikke trædes ned. Bedstefar kan vise forskel på hvede og byg, og de mindste kan lede efter den første valmue.
En æske kridt forvandler fliser og asfalt til spilleplade, kunstværk og forhindringsbane.
Alle generationer: Bedsteforældre kan tegne banerne og være dommere – og de mindste kan farvelægge.
Med kridt tegner én af jer en stor labyrint på fliserne eller en asfaltplads med gange, blindgyder og et tydeligt mål i midten. De andre går igennem én ad gangen, og den, der rører en streg med foden, må begynde forfra ved start. Næste labyrint tegnes af vinderen – den, der brugte færrest forsøg. Lav ekstra brede gange til de mindste.
Tegn en bane på fliserne med en zigzagstreg, en lang balancestreg, felter at springe imellem og stjerner, hvor man skal klappe tre gange eller dreje rundt. Brug tegninger i stedet for ord, så også de mindste kan læse banen. En voksen tager tid, og alle prøver at slå deres egen rekord. Efter hver runde tegner den hurtigste en ny forhindring.
Læg dig på asfalten som en stjerne, en løber eller med armene i vejret, og få en anden til at tegne omridset med kridt. Rejs dig forsigtigt, og giv figuren tøj, ansigt, hår og måske en kappe eller en hund i snor. Lad bedstefar lægge sig ved siden af, så børnene kan se, hvor meget de mangler i højden.
En stor skydeskive med fire ringe tegnes på fliserne – ti point i midten og ét yderst. Alle kaster tre sandsække eller sokker fyldt med ris fra en streg et par meter væk, og pointene lægges sammen. En sæk, der ligger på en streg, tæller i det laveste felt, og først til halvtreds vinder. De mindste står tættere på.
Hele familien tegner en by på en plads uden biler: veje med striber, en rundkørsel, p-pladser, en tankstation og et hus til hver. Når byen står klar, kører de mindste rundt med legetøjsbiler, og de større tager cyklen eller løbehjulet med hjelm på. Giv hinanden ærinder – hent post ved bedstemors hus, tank op, og parkér i det rigtige felt.
Stil dig på et kryds på fliserne om formiddagen i en sjov stilling – som danser, kæmpe eller kat – mens en anden tegner omridset af din skygge. Skriv navn og klokkeslæt ved hver skygge, og byt roller. Om aftenen stiller I jer på de samme kryds og tegner igen. Hvem har nu den længste skygge, og hvorfor er den vokset?
Lav et stort gitter på fliserne, og skriv et bogstav i hvert felt – vokalerne gerne to gange. En voksen siger et ord, og barnet hinker fra bogstav til bogstav i den rigtige rækkefølge, mens det staver højt. Lander foden uden for feltet, starter ordet forfra. Begynd med korte ord som »is« og »sol«, og gå videre til navnene i familien.
På fliserne tegner I en tallinje fra 1 til 20 med felter, der er store nok til en fod. En voksen stiller et regnestykke som »du står på 6 og hopper 4 frem – hvor lander du?«, og barnet gætter svaret, før det hopper og tjekker efter. Baglæns hop bliver til minusstykker. Byt roller, så barnet stiller opgaver til bedstemor.
Ni store felter på fliserne er spillepladen, og brikkerne er fem lyse og fem mørke sten. I skiftes til at lægge en brik, og den, der først får tre på stribe – vandret, lodret eller på skrå – vinder. Taberen begynder næste runde. Bliver det tit uafgjort, tegner I seksten felter og spiller om fire på stribe.
Aftal et emne – en jungle, en by eller en undervandsverden – og tegn en stor ramme på asfalten. Hver tager et hjørne og tegner ind mod midten, hvor tingene skal hænge sammen – en vej eller en flod fortsætter fra det ene hjørne til det næste. Se det færdige billede fra et vindue ovenpå. De mindste farvelægger, mens bedstemor tegner stregerne op.
Én tegner et ansigt, et hus eller en kat på fliserne og glemmer med vilje én ting – næsen, døren eller halen. Den, der først siger, hvad der mangler, tegner det på og laver selv den næste tegning. Til de store kan det manglende være lille som et øjenbryn, og til de mindste noget stort som et hjul på bilen.
Fem cirkler på fliserne bliver til stationer med hver sin opgave: ti hop, en kolbøtte, et lille digt, en dans og en sang. Deltagerne går fra station til station og sætter et kryds ved cirklen, når opgaven er klaret. Kolbøtten tages i græsset ved siden af, så ingen slår sig på stenene. Bagefter opfinder børnene nye stationer.
Find kridt i regnbuens farver, og bliv enige om rækkefølgen – rød yderst, så orange, gul, grøn, blå og lilla inderst. Den første tegner den yderste bue så stor, som fliserne tillader, og de næste tegner hver sin farve tæt indenfor. Kan buen nå hele vejen over terrassen? Bagefter skridter bedstefar den af og fortæller, hvor lang den blev.
Kortmageren tegner et stort kort over haven på fliserne med huset, skuret, træerne og sandkassen og sætter fem kryds på det. Mens de andre kigger væk, gemmer kortmageren skatten ved ét af de steder, krydsene viser. Skattejægerne undersøger ét kryds ad gangen, og den, der finder skatten, tegner næste kort. Til de mindste kan kortet have pile, der viser vejen.
Fyld fliserne med store cirkler i mange farver. Lederen råber en farve, og alle springer til en cirkel i den farve – men der må kun stå én i hver. Den sidste, der finder en ledig cirkel, bliver ny leder. Gør det sværere med to farver eller »kun på ét ben«, og lad de mindste springe med en voksen i hånden.
Skriv dit navn med kæmpestore bogstaver på fliserne, og tegn en tyk kant om dem i en anden farve, så de ligner graffiti. Fyld bogstaverne med striber, prikker, stjerner og hjerter, og giv dem en skygge bagved. Skriv derefter hinandens navne. Bedstemor kan vise de snørklede skønskriftbogstaver, hun lærte i skolen.
Rød, gul, grøn og blå: tegn fire rækker store cirkler i de farver på fliserne. Lederen råber kommandoer som »højre hånd på grøn« eller »venstre fod på rød«, og spillerne flytter kun den nævnte kropsdel. Den, der vælter eller sætter et knæ på stenene, bliver ny leder. De mindste kan nøjes med fødderne, og bedstefar er en fin leder.
Mens de andre kigger væk, tegner én otte par enkle figurer på fliserne og dækker hver med en papirtallerken. Nu er det et vendespil i kæmpestørrelse: løft to tallerkener ad gangen, og passer figurerne sammen, beholder man dem og prøver igen. Flest par vinder. Til de mindste er fire par nok, og blæser det, får hver tallerken en sten på.
Dyp kridtet i en kop vand, før det rammer fliserne – så glider det som maling og giver stærke, klare farver, der står endnu skarpere, når de tørrer. Tegn den samme blomst to gange, med tørt og med vådt kridt, og stem om, hvilken der blev flottest. Tag gamle trøjer på, og hav en våd klud klar til hænderne.
Rør lige dele majsstivelse og vand sammen i nogle gamle kopper, og kom et par dråber frugtfarve i hver, så I får en hel palet. Mal med pensler på fliserne – farverne bliver lyse og kridtagtige, når de tørrer. Bliver malingen tyk, rører I lidt mere vand i. Næste regnskyl vasker kunstværket væk, så der er plads til et nyt.
Træk en lang streg hen ad fortovet, og sæt et mærke for hvert tiende år med oldefars fødselsår i den ene ende og i år i den anden. Skriv alle i familien ind ved deres fødselsår, og tilføj store dage som bryllupper, flytninger og den første bil. Bedsteforældrene fortæller historierne, og børnene tegner et lille billede ved hvert årstal.
Sammen med en voksen skriver I små venlige beskeder på fortovet ud for huset – »god dag«, »du er sej« eller »husk at smile« – og tegner blomster og sole ved siden af. Bliv på fortovet, væk fra vejen. Bagefter kan I holde øje fra vinduet og se, hvem der stopper op og smiler. Næste gang får bedsteforældrene en hilsen ved deres dør.
Brug fliserne som ternet papir, og tegn et mønster, der gentager sig: en trekant i hver flise, bølger hen over en række eller cirkler i hjørnerne. I skiftes til at fortsætte mønstret og farvelægge én figur ad gangen, så det breder sig hen over terrassen. I næste runde får mønstret en finte, som at hver tredje trekant står på hovedet.
To store tavler tegnes på fliserne et stykke fra startstregen, og I deler jer i to hold. En voksen hvisker samme motiv til begge hold – en elefant, et skib eller en cykel – og på skift løber deltagerne hen, tegner én streg og løber tilbage med kridtet. Det hold, hvis tegning bedstemor – der ikke kender motivet – gætter først, vinder.
Solen bliver en stor gul cirkel i den ene ende af fortovet, og planeterne sættes af med målebåndet. Er der én meter fra solen til Jorden, ligger Merkur 40 centimeter fra solen, Jupiter godt fem meter væk og Neptun hele 30 meter ude. Tegn hver planet i sin farve, og skriv navnet ved. Gå turen ud til Neptun bagefter, og tæl skridtene.
Lege på hjul – altid med hjelm og på en lukket plads eller sti uden biler.
Alle generationer: Bedsteforældre kan holde tid, stå ved kegler eller cykle med på familieturen.
Læg to jakker som start og mål ti meter fra hinanden på en plads uden biler, og stil alle cyklister op ved siden af hinanden med hjelmen spændt. På »nu« triller alle af sted i sneglefart, og så snart en fod rammer jorden, er man ude og bliver dommer. Den sidste, der når målet, vinder. Bedstefar er ofte overraskende svær at slå.
Sæt kegler eller tomme plastflasker op på en række med god afstand på en plads uden biler. Én ad gangen kører slalom ud og hjem på cykel eller løbehjul, med hjelmen på, mens en anden tager tid. Hver væltet kegle koster fem sekunder ekstra. Når rekorden er slået, rykkes keglerne tættere sammen, men de mindste beholder de brede mellemrum.
På en lukket plads tegner I veje med midterstriber, en fodgængerovergang, hajtænder og et lyskryds med kridt. En voksen står i krydset og viser rødt med armene oppe og grønt med armene udstrakt. Børnene cykler rundt med hjelm, stopper for rødt og holder tilbage for fodgængere ved stregerne. Byt roller, så alle prøver at være cyklist, fodgænger og lyskryds.
Tegn en tyk kridtstreg på en lukket plads og en startlinje et godt stykke derfra. Én ad gangen cykler mod stregen og bremser, så forhjulet stopper så tæt på den som muligt – kører man over, tæller forsøget ikke. Et kridtmærke i hver deltagers farve viser, hvem der kom tættest. Hjelmen sidder på, og farten sættes lidt op for hver runde.
En voksen sætter seks poster ud langs stierne i parken eller skoven og tegner dem ind på et kort – ved hver post hænger en seddel med et bogstav. Hver gruppe cykler af sted med kort, hjelm og en voksen og skriver bogstaverne ned. Til sidst danner de et hemmeligt ord, og den gruppe, der først kommer i mål med ordet, vinder.
Del jer i to hold med ét løbehjul hver på en plads uden biler, og læg en sko som vendepunkt. Alle har hjelm på, og den første kører ud, rundt om skoen og hjem, hvor løbehjulet gives videre til den næste. Holdet, der først har haft alle af sted, vinder. De mindste vender ved en sko lidt tættere på.
Stil jer på række på en jævn, lukket plads med rulleskøjter og hjelm på, og læg hænderne på skuldrene af den foran. Den forreste er lokomotiv og bestemmer fart og sving, mens resten følger med uden at slippe. Når lokomotivet råber »station«, stopper toget, og den forreste går bagerst. Start med tre vogne, og forlæng først toget, når alle står sikkert.
Rul et par tæpper sammen til små bump på terrassen, og stil kegler eller tomme flasker op til en lille slalom. Barnet triller sig igennem på balancecyklen med hjelm på – over bumpene, rundt om keglerne og hen til en voksen ved målet. Når banen er lært, flytter I forhindringerne. Store søskende kan bygge banen og løbe foran som vejviser.
Inden turen kører en voksen ruten igennem og gemmer fem sedler under en bænk, bag en stor sten eller på en låge, og hver seddel peger videre til næste gemmested. Familien cykler bagefter ad stier uden biler med hjelm på og løser ledetrådene på skift, og ved målet venter skatten. De mindste får ledetråde som tegninger.
Smør madpakkerne sammen, og lad børnene vælge målet: en bænk ved skovbrynet, et bord i parken eller en bakke med udsigt. Cykl derhen i roligt tempo med hjelm på og en voksen forrest og bagerst. Efter maden er der tid til en leg, før I cykler hjem. Til de mindste er ti minutter hver vej rigeligt.
Fyld en spand med lunkent vand og en sjat opvaskemiddel, og stil cyklerne op på fliserne. Børnene vasker stel, skærme og fælge med svampen, og en voksen skyller efter med en kande rent vand. Når cyklen er tør, tjekker I sammen kæden og bremserne – stopper hjulet, når man bremser? Til sidst får hjelmen også en tur med svampen.
Find bånd, små flag og blomster frem, og lad børnene binde pynten på styret, stellet og bagagebæreren. Hold båndene korte, så de ikke kommer i kæden eller hjulene. Når pynten sidder, spænder alle hjelmen, og paraden triller forbi terrassen, hvor bedsteforældrene udnævner den flotteste cykel. De mindste kan pynte en trehjulet cykel eller en dukkevogn.
Vælg en sang, og find en jævn, lukket plads, hvor I kan rulle frit med hjelm på. Sæt en dans sammen af fire trin – fremad, glid på ét ben, baglæns og en piruet – og øv den, til den sidder. Opfør den for familien, og lad publikum give stjerner for stil. Begyndere kan danse med en voksen i hånden.
Langs en rute på stierne hænger en voksen spørgsmål op – på et træ, en bænk eller en låge – med tre svarmuligheder til hvert. Deltagerne cykler fra post til post med hjelm på og skriver svarene ned, og ved målet vinder den med flest rigtige. Spørg om noget, man kan se fra posten, som »hvad hedder træet her?«. Saml sedlerne ind bagefter.
Når efteråret kommer, tæller I reflekser på familiens cykler, jakker og tasker – hver refleks giver et point, og en lygte, der virker, giver to. I mørket lyser én med en lommelygte fra døren, mens de andre står i haven: hvem kan ses, og hvem forsvinder? Den med færrest point får de nye reflekser først, og hjelmen får også en.
Vend cyklen på hovedet, og lad bedstefar eller far vise, hvordan dækket kommer af, og slangen pumpes op. Hullet findes ved at dyppe slangen i en spand vand og se efter bobler – så slibes det let, der kommer lim på, og lappen trykkes fast. Bagefter øver børnene på en gammel slange. Til sidst er der prøvetur med hjelm.
Fold kortet ud på stuebordet, og lad børnene finde vej til et mål, de selv vælger, som skoven eller en legeplads. De tegner ruten med blyant, regner ud, hvor langt der er, og sætter kryds ved pauser og et sted at spise. En voksen hjælper med at vælge cykelstier frem for store veje. Aftenen før tjekker I dæk og hjelme.
Bind ringen op med en snor under en vandret gren på en plads uden biler, så den dingler i skulderhøjde. Én ad gangen kører langsomt forbi med hjelm på og prøver at stikke pinden gennem ringen og tage den med. Hver ring giver et point, og pinden peger altid frem, aldrig mod andre. Gør det sværere med en mindre ring.
Før afgang tegner I en bingoplade med ni ruder til hver og skriver noget fra turen i ruderne: en hest, en traktor, et rødt hus, en vindmølle. Råb, når du ser noget, og sæt krydset ved næste stop – aldrig mens du cykler. Den første med tre på stribe bestemmer, hvor pausen skal holdes. Alle cykler med hjelm, og en voksen fører an.
Ruten går rundt om en plads eller en stor græsplæne, hvor der ikke kører biler, og en sten markerer start og mål. Cyklisterne kører en omgang hver med hjelm på, mens en anden tager tiden på uret. Her kappes hver især kun med sin egen tid, og en ny personlig rekord udløser klapsalver fra hele familien. Bedsteforældrene kan føre tidslisten.
Kør tre korte etaper over flere dage – en flad, en bakket og en med spurt – med hjelm på og en voksen forrest. Efter hver etape uddeles trøjer af gamle t-shirts: gul til den førende, grøn til den bedste spurter og prikket til den bedste klatrer. Giv de yngste et forspring, så alle kan vinde en trøje.
Saml familie og naboer til et optog med pyntede cykler rundt om blokken, gerne på en fødselsdag. Hjelmene spændes, og med én voksen i spidsen og én til sidst holder optoget sammen på de stille villaveje. Syng en sang, alle kender, og lad cykelklokkerne ringe i omkvædet. De mindste kan være med på trehjulet cykel.
Hvert hold får en cykel med kurv, fem bolde ved start og en spand ved vendepunktet på en plads uden biler. Rytterne har hjelm på og skiftes til at køre en bold ud, lægge den i spanden og hente den næste. Hopper bolden ud af kurven, må man stå af og samle den op. Første hold med alle bolde i spanden vinder.
Sammen cykler I op ad en blød bakke på en sti uden biler, med hjelm på og i det tempo, hver især kan holde. Den, der når toppen uden at stå af, får et hurra, og de andre prøver igen. Ned ad bakken kører I roligt med fingrene på bremserne. De mindste må trække det sidste stykke – toppen tæller stadig.
Pak tasken med håndklæder, badetøj og madpakke, og spænd den godt fast på bagagebæreren. Cykl ad stier og cykelveje med hjelmen spændt og en voksen i hver ende af rækken, og hold pause undervejs. På stranden er der en voksen med, hver gang nogen går i vandet. Gem kræfter til hjemturen – den føles altid længere med sand i skoene.
Legepladsen er fuld af muligheder – også for lege, de voksne kan være med i.
Alle generationer: Bedsteforældre kan tage børnebørnene med på legepladsjagt og prøve motionsredskaberne.
Sammen bestemmer I en rute over legepladsen: hen ad balancebommen, op ad klatrenettet, ned ad rutsjebanen og i mål i sandkassen. En voksen tager tid, og springer man et redskab over, kommer der fem sekunder oveni. Den hurtigste må føje en ny forhindring til, og er man alene, jagter man sin egen rekord. De mindste får en kortere rute.
Ved råbet »lava« bliver gruset og sandet til glødende lava, og alle skynder sig op på et redskab. Nu skal I hele vejen rundt på legepladsen fra redskab til redskab uden at røre jorden – og uden at skubbe. Træder man i lavaen, starter man forfra og råber næste gang. En voksen kan være redningsbåd og løfte de mindste over lange huller.
Stil jer på en række et par meter fra rutsjebanen, og lad en voksen tage tid. Den første løber hen, kravler op, rutsjer ned og løber tilbage og giver hånd til den næste, som så må starte. Er I mange, løber to hold efter tur, og den hurtigste tid vinder. Kun én ad gangen på stigen – bedstemor kan stå nederst og heppe.
Uden at børnene ser det, gemmer en voksen fem til ti skatte i sandkassen – en legetøjsbil, en konkylie, en stor farvet sten. På »nu« graver alle løs med skovlene, og hver skat lægges på kanten, så I kan tælle, hvor mange der mangler. Derefter bytter I, og børnene gemmer. Til de allermindste skal skattene være for store til at komme i munden.
Barnet sætter sig på gyngen, og en voksen står bagved og giver blide skub. Hvert skub tælles højt i kor – på dansk, på engelsk eller på bedstemors måde med en gammel tælleremse fra hendes barndom. Ved ti bremser den voksne gyngen, og barnet vælger, hvordan næste runde skal tælles. Skolebørn kan tælle baglæns fra tyve eller i spring på to.
Sæt jer i hver ende af vippen, og find balancen ved at læne jer frem og tilbage, til ingen af jer rører jorden. Så snart den står stille, tæller I højt sammen – vipper den over, begynder I forfra. Hvor højt kan I tælle? Er den ene meget tungere, som når bedstefar vipper med et barnebarn, rykker den tunge tættere på midten.
I klatrestativet bliver alle til dyr: sving i armene som en abe, kravl langs stængerne som et dovendyr, eller spejd fra toppen som en ugle. Én er dyrepasser og råber et nyt dyr hvert halve minut, så alle skal skifte stilling. Den, der finder på det sjoveste dyr, bliver ny dyrepasser. Små børn hænger kun så lavt, at fødderne næsten når jorden.
Først samler I varer rundt om legepladsen: sten er kartofler, blade er salat, og kogler er dyre ananas, mens små pinde bruges som penge. Legehuset er butikken, hvor købmanden stiller varerne op i vinduet, og kunderne kommer én ad gangen og handler. Alle skiftes til at stå bag disken. Bedstemor gør sig godt som kunde, der gerne vil prutte om prisen.
Aftal først, hvor i sandkassen byen skal ligge, og fordel opgaverne: én bygger slottet med formene, og en anden graver veje og en havn i hjørnet. Vejene skal binde byen sammen, så man kan køre fra havnen til slottet. Fugtigt sand efter en regnbyge holder formen bedst. Til sidst får hvert hus et navn, og de mindste pynter med sten.
Med en lang pind tegner I to streger ved siden af hinanden i sandet – det er skinnerne. Lad sporet sno sig gennem sandkassen med sving, en tunnel og en station i hvert hjørne. Legetøjsbilerne kører i kø som togvogne, og ryger en vogn af sporet, må den tilbage til start. Små børn kan nøjes med én lang streg.
Hver uge besøger familien en ny legeplads, og børnene skiftes til at vælge hvilken. Inden I går hjem, giver alle point fra et til fem for rutsjebanen, gyngerne og madpakkebordet, og en voksen skriver dem ned. Efter sommerferien kårer I familiens bedste legeplads. Bedsteforældrene kan være gæstedommere med et ekstra point til en bænk i skyggen.
Opsøg en naturlegeplads, hvor der i stedet for gynger ligger træstammer, store sten og måske et lille vandløb. Børnene finder selv på legene: stammen bliver til et skib, stenene til en vej over floden og grenene til en hule. Aftal, hvor langt man må gå, og lad aldrig børnene være alene ved vandet. Bedstefar kan vise, hvordan han byggede huler som dreng.
På varme dage har mange legepladser en håndpumpe og render, hvor vandet løber ud i sandet. Én pumper, mens resten bygger dæmninger af sand og sten og graver kanaler hen til en sø i hjørnet. Hvem kan holde vandet tilbage længst, før dæmningen brister? En voksen holder sig tæt ved vandet hele tiden, og skiftetøjet ligger parat i tasken.
Legepladsens skib eller tårn er et piratskib, og besætningen vælger en kaptajn, en udkigsmand og en kok. Kaptajnen giver ordrer som »hejs sejlet« og »alle mand på dæk«, mens udkigsmanden spejder efter skatteøen. Skatten er en flot sten, kaptajnen har gemt, og når den er fundet, bytter alle roller. Bedsteforældre kan være fanger, piraterne skal befri.
Køen dannes ved svævebanens startplatform, og én ad gangen kører hele vejen til enden. Den, der lige har kørt, trækker sædet tilbage til den næste, så turen går på omgang. Hold fast med begge hænder, og klem benene om tovet – de mindste kan have en voksen løbende ved siden af. Ingen må stå i banens vej, mens nogen kører.
En voksen gemmer knapper, mønter og andre små ting i et hjørne af sandkassen, mens arkæologen kigger væk. Udgravningen sker kun med pensel og fingre – sandet børstes væk lag for lag, så intet flyttes. Fundene lægges på række, og arkæologen fortæller, hvad hver ting mon er, og hvem der tabte den engang. Til de mindste er færre og større ting bedst.
Hopperen kravler op på trampolinen, mens resten tæller med fra jorden. For hvert hop siges et tal højt – fra et og opad, baglæns fra tyve eller kun lige tal. Springer man et tal over eller mister rytmen, er det den næstes tur, og det højeste tal vinder. Kun én ad gangen på trampolinen, og de yngste kan stile mod ti.
Hele familien kan spille sammen på legepladsens multibane med mål og kurve. Bland holdene på tværs af alder med børn, forældre og bedsteforældre på hvert hold, og spil fodbold eller basket, til et hold har scoret fem gange. Voksne må kun sparke med deres dårlige fod eller skal aflevere, før de skyder. Brug en blød bold, og ingen tacklinger eller skub.
Én står øverst på rutsjebanen med en bunke bolde, og en anden står klar nederst. Boldene trilles ned langsomt, hurtigt eller to ad gangen, og hver bold, der gribes, før den rammer jorden, giver et point. Efter ti bolde bytter I plads. Ingen kravler op ad rutsjebanen, mens boldene ruller, og de mindste griber med begge arme.
Tag bedsteforældrene med i en park med motionsredskaber til voksne, som ribber, en balancebom eller en bænk til mavebøjninger. Prøv hvert redskab i et minut, mens en anden tæller gentagelserne. Børn og voksne skiftes til at vise øvelsen, og alle tager det i deres eget tempo. Skriv familiens tal ned, så I kan se, om I er blevet stærkere næste gang.
Mens barnet gynger, skubber den voksne og fortæller en historie om en fugl, et luftskib eller barnet selv. Jo højere gyngen kommer, jo højere op går historien – over trætoppene, gennem skyerne og op til månen. Når farten falder, lander historien igen, og barnet bestemmer, hvor den ender. Bagefter bytter I, så barnet fortæller, mens bedstemor skubber.
Find et redskab til hver yogastilling: træet på ét ben på balancebommen, broen med skuldrene på bænken og katten på alle fire i sandkassen. Hold hver stilling i fem dybe indåndinger, før I går videre. Bagefter opfinder I på skift nye stillinger til andre redskaber. Bedsteforældre kan støtte sig til en stolpe, og de mindste laver træet på jorden.
Begynd nederst på legepladsens klatrevæg, og klatr sidelæns langs væggen med fødderne tæt ved jorden. Når grebene føles trygge, prøver I at nå toppen ad en rute, hvor man kun må bruge greb i én farve. En voksen står hele tiden lige ved siden af og viser, hvor foden kan finde fæste. Sidder ruten, vælger man en sværere farve.
Pak madpakker, frugt og en termokande, og vælg en legeplads med borde i skyggen. Midt i legen holder I pause, og børnene dækker bordet, mens de voksne deler maden ud. Mens I spiser, kan I lege »jeg ser noget, du ikke ser« med ting fra legepladsen. Husk at rydde op efter jer, og lad bedsteforældrene vælge stedet næste gang.
Hjemmefra laver I bingoplader på papir med ni felter og skriver eller tegner noget fra legepladsen i hvert: en rød gynge, en hund, en fugl, en rutsjebane. Sæt kryds med blyanten, hver gang du får øje på en af tingene. Har man tre kryds på stribe, råber man »bingo« og vælger næste leg. De mindste får tegninger i stedet for ord.
Bål, telt, kompas og stjerner: friluftslivet, som generationer har elsket det.
Alle generationer: Bedsteforældrene kan ofte de gamle knob, bålregler og spejdersange – lad dem lære fra sig.
Før der tændes op, gennemgår en voksen bålreglerne: kun bål, hvor det er tilladt, en spand vand klar og et stort skridt fra flammerne. Når ilden brænder, spørger den voksne, hvad man gør, hvis en gnist lander i græsset – rigtigt svar giver lov at lægge næste pind på. Bedsteforældre har tit gode bålhistorier fra barndommen.
Hver får et stykke reb, og I lærer tre knob ét ad gangen: råbåndsknob, dobbelt halvstik og pælestik. Vis knobet langsomt, lad alle binde efter, og test det på en gren. Når alle kan dem, tager I tid – og de modigste binder med lukkede øjne. Bedsteforældre husker tit knobene fra spejdertiden, og de mindste starter med en sløjfe.
Tøm teltposen ud på græsplænen, og tæl delene, før I går i gang: inderdug, yderdug, stænger og pløkker. Børnene læser vejledningen og bestemmer rækkefølgen, mens de voksne kun holder og hjælper, når de bliver spurgt. Tag tid, pak sammen, og prøv at slå tiden. De mindste passer på pløkkerne og tæller, at alle kommer med hjem.
Sluk lyset på terrassen en klar aften, og læg tæppet ud, hvor himlen er fri for træer. Giv øjnene ti minutter til at vænne sig til mørket, og find så Karlsvognen – de to bageste stjerner i vognen peger op mod Polarstjernen. Den, der først ser et stjerneskud, må ønske noget. Små børn kan tælle stjerner, til de falder i søvn.
Hold kompasset vandret, og drej rundt, til den røde nål peger lige frem – så kigger I mod nord. Én skriver en rute, fx 20 skridt mod øst, 15 mod syd og 10 mod vest, som de andre går fra trappen. Ender I ved skuret, i hækken eller der, hvor I startede? Bedsteforældre kan tælle skridt med de yngste.
Rør dejen hjemme, og hæld den på en flaske, så den er nem at tage med til en bålplads, hvor I må tænde op. Når der kun er gløder tilbage, holder en voksen jernpanden, mens børnene skiftes til at hælde dej på og vende. Den første pandekage bliver sjældent pæn – den er kokkens. Bedstemor kårer dagens flotteste vender.
Lad bålet brænde ned til en god bunke gløder, og kom en håndfuld majs og en klat smør i popcornpanden. En voksen holder panden lige over gløderne og ryster den roligt, mens alle andre sidder i en halvcirkel og lytter. Gæt, hvornår det første knald kommer, og tæl med. Til sidst drysser de mindste salt på og deler ud.
Mens det er lyst, lægger en voksen fem poster ud langs en kort, kendt sti med en opgave ved hver, fx »Find tre slags blade«. I mørket går holdene af sted med hver sin lygte og fem minutters mellemrum. Hold jer på stien, og gå aldrig alene. Ved sidste post venter en termokande med varm saft.
Pak soveposer, lommelygter og varmt tøj, og find en shelter i skoven, hvor det er tilladt at overnatte. Rul soveposerne ud, inden mørket falder på, og lad hvert barn vælge sin plads. Når lygterne slukkes, fortæller I historier på skift og lytter til skovens lyde. Første gang kan I vælge en shelter tæt på bilen.
Find en bro eller en fast bred ved søen, hvor man må fiske, og stil en spand vand ved siden af. En voksen hjælper med regnormen på krogen og er altid med ved vandet. Tæl, hvor mange bid I får, og sæt små fisk forsigtigt ud igen med våde hænder. Bedsteforældre er ofte de mest tålmodige fiskere – lad dem lære fra sig.
Saml friske pinde af hassel eller pil, og sæt jer på en bænk med god plads omkring jer. En voksen viser, hvordan man snitter væk fra kroppen og holder pinden med hånden bag kniven. Skræl barken af, spids enden, og prøv så at snitte ringe og mønstre. Luk kniven eller sæt den i skeden, hver gang du rejser dig.
Rundt om bålet sidder alle i en kreds, og en voksen passer ilden. Én begynder en historie med en enkelt sætning, sidemanden bygger videre, og sådan vandrer den kredsen rundt, til nogen giver den en slutning. Bedsteforældre fortæller gerne fra deres barndom, og de mindste siger bare, hvad der sker så. Gør det kun uhyggeligt, hvis alle har lyst.
Alle finder en lang, frisk pind, og en voksen spidser enden, så pølsen sidder fast. Vent, til flammerne har lagt sig, og hold pølsen lige over gløderne – ikke inde i ilden – mens du drejer den langsomt. Hvem får den mest jævnt brune pølse uden sorte pletter? De mindste sidder på skødet af en voksen og holder pinden sammen.
Når bålet er tændt, og alle har fundet en plads i kredsen, skiftes I til at vælge en sang, som I synger sammen. Bedsteforældrene kan ofte de gamle lejrsange fra spejdertiden og lærer gerne børnene omkvæd og fagter. Nyn også begyndelsen af en melodi, og lad resten gætte sangen. En voksen holder øje med ilden hele aftenen.
En voksen skærer bunden af en plastflaske, og I vender den på hovedet med et kaffefilter i halsen. Fyld lag på lag: knust trækul nederst, så fint sand og øverst groft grus. Hæld vand fra en mudret vandpyt igennem – hvor meget klarere bliver det? Prøv igen uden trækul, og se forskellen, men drik aldrig vandet.
Fold kortet ud ved start, og vend det, så stien på papiret peger samme vej som stien foran jer. Derefter er det børnene, der viser vej til næste skilt, bro eller vejkryds, mens forældre og bedsteforældre går bagest og kun hjælper, når de bliver spurgt. Ved hver pause sætter børnene en finger der, hvor I er nu.
I den mørke have stiller én sig et sted med raslebøssen og rasler kort med den hvert tiende sekund. De andre starter ved terrassedøren og lister sig frem efter lyden uden at snakke. Den første, der rører raslebøssen, gemmer sig med den i næste runde. De mindste går i hånden med en voksen.
Stormkøkken, mælk, kakaopulver og krus kommer i rygsækken, og I finder et læsted i skoven, hvor man må lave mad. En voksen tænder brænderen og styrer flammen, mens børnene måler kakao og sukker af og rører rundt. Kakaoen er klar, når den damper. Blæs på kruset, inden I drikker, og hold de mindste på god afstand af flammen.
Spænd et reb stramt mellem to træer i brysthøjde, og læg presenningen over, så den hænger ned på begge sider som et tag. Bind hjørnerne fast til pinde, sten eller rødder, så taget sidder stramt og ikke blafrer. Når bivuakken står, kravler alle ind og spiser madpakken i læ. Bedsteforældre kan vise de gode knob, og de mindste samler pinde.
Tag kikkerten med op i et fugletårn ved en eng eller sø, og tal stille, så fuglene ikke letter. Én kigger ad gangen, mens de andre tæller svaner, gæs og ænder – hvilken fugl er der flest af? Skriv tallene ned, og kom igen om en måned. En voksen hjælper de mindste med at stille kikkerten skarpt.
Afmærkede vandreruter findes i de fleste skove – vælg en, der passer til de yngste ben, fx fem til otte kilometer på en halv dag. Lad børnene holde øje med de farvede mærker og sige til, når ruten drejer. Hold pause hver time med vand og madpakke, og gem det bedste til udsigten. Bedsteforældrene bestemmer tempoet, så ingen bliver kørt trætte.
Ved fuldmåne ser alt anderledes ud: Gå en kendt rute gennem skoven eller langs marken med lygterne slukket i lommen. Stop et par gange, og se, hvordan træer og buske forandrer sig i det blege lys. Hvem kan finde sin egen måneskygge? Tænd kun lygterne, hvis stien bliver for mørk, og lad de mindste gå i midten med en voksen i hånden.
Skriv dato og vejr øverst i notesbogen, før I går. Undervejs tegner og skriver I det, I lægger mærke til: en fugl, et sjovt blad, spor i mudderet eller en sky, der ligner et dyr. Pres et blad mellem siderne, og læs bogen højt derhjemme. De mindste tegner, mens en voksen skriver det, de fortæller.
Gå ud i skoven eller til et skovbryn i skumringen, og stå helt stille et par minutter. Lyt efter uglens kald, og peg i den retning, lyden kommer fra. Svar ved at blæse ind i foldede hænder – måske svarer uglen igen. Gør det kun et par gange, så fuglen ikke forstyrres, og lad bedsteforældrene vise, hvordan man kalder.
Læg en bunke ting på stuegulvet – nyttige og overflødige, fx vandflaske, madpakke, regntøj, plaster, kort, en bamse og en gryde. Hver får to minutter til at pakke rygsækken til en dagstur, og bagefter tjekker en voksen indholdet. Et point for hver nyttig ting, minus et for hver overflødig. De mindste pakker sammen med en bedsteforælder.
Lege til fødselsdage, familiefester og skolegården, hvor mange skal være med på én gang.
Alle generationer: Lav hold på tværs af alder – så spiller børn, forældre og bedsteforældre sammen i stedet for mod hinanden.
Haven deles i to halvdele med en tydelig midterlinje, og hvert hold lægger sit flag bagerst på egen side. Løber du ind på modstandernes halvdel, kan du blive fanget med et let klap og må stå i fængsel, til en fra dit hold befrier dig. Første hold, der får modstandernes flag hjem, vinder. Ingen skub, og bedsteforældre kan passe fængslet.
Saml to lige store hold, og aftal, hvor fængslet ligger – fx ved skuret eller havelågen. Røverne får ti sekunders forspring, så jagter soldaterne dem og fører dem, de rører ved, i fængsel. En fri røver befrier fangerne med et klap i hånden. Når alle sidder inde, bytter holdene roller – uden skub og hiv i tøjet.
Ti sedler med spørgsmål hænger rundt om i haven – på hækken, ved skuret og i æbletræet. Holdene løber ud, finder en seddel, tænker sig frem til svaret og løber tilbage med det til dommeren ved terrassen. Flest rigtige svar på kortest tid vinder. Lav lette spørgsmål til de mindste og svære til bedsteforældrene.
Afmærk en målzone i hver ende af plænen med sko, og fordel jer på to hold. Holdet kaster frisbeen frem til hinanden, men den, der griber, må ikke løbe – kun dreje på ét ben. Et greb i målzonen giver et point, og tabes frisbeen, overtager det andet hold. Ingen tacklinger, og alle på holdet skal have rørt den, før der scores.
Holdene stiller sig over for hinanden midt på plænen med hver sin hjemmelinje bag sig. Hvert hold vælger i hemmelighed sten, saks eller papir, og på »tre« viser alle holdets tegn. Vinderne jagter taberne mod deres hjemmelinje – et let klap tæller, ingen skub – og de fangede skifter hold. Holdet med flest spillere, når tiden er gået, vinder.
Sten-saks-papir med hele kroppen: Ninjaen slår jægeren, jægeren slår bjørnen, og bjørnen slår ninjaen. Øv figurerne først – ninjaen med karatehænder, jægeren med spændt bue og bjørnen med kløerne fremme. To hold aftaler en figur i hemmelighed, vender ryggen til hinanden og springer rundt på »tre«. Taberne løber hjem, før de bliver fanget.
Et tæppe midt på plænen er øen, og her ligger de små skatte – kogler, sten eller kastanjer. Vogterne står rundt om øen, mens piraterne sniger sig ind fra alle sider og henter én skat ad gangen. En pirat, der bliver rørt med et let klap, går tilbage til start. Når øen er tom, bytter holdene, og hurtigste tid vinder.
Lav hold på tværs af alder, og find på fem discipliner med det, I har: kast, løb rundt om huset, balance på ét ben, quiz ved havebordet og kogler i en spand. Hver disciplin giver point efter placering, og det samlede tal afgør femkampen. Hold saftpause midtvejs – bedsteforældrene kan dømme eller kæmpe med, som de har lyst.
Fiskene stiller sig på række ved den ene ende af plænen, mens to hajer venter i midten. På hajernes råb løber alle fiskene over til den anden side, og den, der bliver rørt, bliver til tang. Tangen står fast med fødderne og fanger med et let klap, når fiskene suser forbi. Den sidste fisk vinder og bliver haj i næste runde.
Kluden ligger midt mellem to hold, der står på række over for hinanden, og alle får et nummer. Lederen råber et nummer, og de to med det nummer løber frem – den, der snupper kluden, skal nå hjem uden at blive rørt. Lykkes det, får holdet et point, ellers går pointet til modstanderen. Giv de yngste samme nummer som bedsteforældrene.
En voksen laver en rebus til hver post: tegninger og bogstaver, der tilsammen siger, hvor næste post gemmer sig – fx »skur«. Holdene får et kort over området og starter med fem minutters mellemrum. Det hold, der hurtigst kommer gennem alle poster, vinder. Bland store og små, så de yngste gætter tegningerne og de ældste staver.
Tegn et stort kryds-og-bolle-net med kridt på fliserne, og giv hvert hold tre markører i sin farve. Én fra hvert hold løber fra startlinjen, lægger en markør og løber tilbage til den næste. Ligger alle tre, flytter næste løber en af holdets egne. Tre på stribe vinder, og de mindste må få råd fra holdet.
Byg en lille bane på plænen med stole, spande og sko, som skal rundes eller trædes over. Holdene deler sig i par: Én får tørklædet for øjnene, den anden guider kun med ord som »to skridt frem« og »drej til venstre«. Rører man en forhindring, går parret tilbage til start. Første hold i mål vinder – og bedsteforældre er gode guider.
Gætteren går et øjeblik væk, mens de andre i rundkredsen stille peger en hemmelig leder ud. Lederen begynder at klappe, stampe eller vifte med armene, og alle efterligner lynhurtigt hver ny bevægelse. Gætteren står i midten og har tre forsøg til at finde lederen. Den afslørede leder er ny gætter, og tricket er, at ingen stirrer på lederen.
På en flad plads, fx en asfalteret skolegård, laver I to mål af kegler eller sko. Spil med bløde stave og en let bold, og hold staven under hoftehøjde, så ingen bliver ramt. Ingen tacklinger – kun skud og afleveringer – og første hold til fem mål vinder. Bedsteforældre er gode målmænd, og de yngste får et ekstra mål at score i.
Bind en snor mellem to træer, lidt over hovedhøjde, og find sammen to og to med et håndklæde mellem jer. Parret slynger vandballonen over snoren fra håndklædet, og parret på den anden side skal gribe den i deres. Falder ballonen til jorden eller sprækker den, går pointet til modstanderne. Vælg en varm dag, og saml alle ballonrester op bagefter.
Midt på plænen står keglen, og holdene stiller sig i en stor cirkel rundt om den. Én fra hvert hold ruller på skift en bold mod keglen – kun rulle, aldrig kaste. Vælter dit hold den, får I et point, og keglen stilles op igen. De mindste må gå to skridt ind i cirklen, og første hold til ti point vinder.
Det ene hold tæller til 50 med ansigtet mod husmuren, mens det andet hold finder ét fælles gemmested – bag skuret, i hækken eller under trappen. Hele holdet skal gemme sig samlet, og det er ikke let at holde fnisen inde, når man er mange. Søgerne har fem minutter, så bytter I. De mindste kan få en voksen med i skjulet.
Basen er midt i haven, og rundt om den ligger fem poster som takkerne i en stjerne med en opgave ved hver, fx ti hop eller et spørgsmål. Holdene løber fra midten ud til én post ad gangen, løser opgaven og kommer tilbage efter den næste. Først rundt til alle fem vinder, og de yngste kan løbe med en bedsteforælder.
Børn mod voksne på plænen, med mål af trøjer og regler, der udligner kræfterne. Børnene må tage bolden med hænderne og løbe med den, mens de voksne kun må spille med venstre fod – eller højre, hvis de er venstrebenede. Ingen tacklinger og ingen hårde skud. Får børnene for stort et forspring, må de voksne bruge begge fødder.
Knyt de to reb sammen på midten som et kryds, og læg en sko et par meter bag hver ende. Fire hold tager fat, og på »træk« skal holdet slæbe krydset så langt, at den bagerste kan samle skoen op. Første hold med skoen i hånden vinder. Spil på græs, slip aldrig rebet pludseligt, og bland store og små.
I skumringen får hvert hold en lysstav som flag, der ligger synligt bag holdets linje. Alle har en lysstav om håndleddet, og lygterne bruges kun til at finde vej. Fangede går i fængsel, til en holdkammerat befrier dem, og første hold med begge flag vinder. Gå banen igennem i dagslys, så ingen falder over noget i mørket.
Aftal tre signaler med flag eller viskestykker: begge arme op betyder »kom«, armene ud til siden »stop« og vift over hovedet »fare«. Holdene stiller sig langt fra hinanden i haven og sender på skift signaler, som modtagerne skal adlyde. Hver rigtig reaktion giver et point. Når de tre sidder, kan I opfinde flere.
Alle lægger skoene i én bunke for enden af plænen, og en voksen blander dem godt. Holdene står på række ved startlinjen, og på skift løber én hen, finder sine egne sko, tager dem på og løber tilbage til den næste. Det hold, der først har sko på alle fødder, vinder. Små børn må få hjælp til snørebåndene.
Én er kaptajn, og resten er matroser på et skib, der fylder hele plænen. Ved »styrbord« løber alle til højre side, ved »bagbord« til venstre, og ved »skrub dækket« går alle på knæ og skrubber. Den sidste eller den, der løber forkert, bliver kaptajnens hjælper og må råbe med. Tilføj flere ordrer, fx »kaptajnen kommer«, hvor alle gør honnør.
Lege, hvor man bruger øjne, ører, næse og hænder – og falder lidt til ro.
Alle generationer: Rolige lege passer godt til bedsteforældre: tid til at kigge, lytte og snakke sammen.
En dag med store, hvide skyer breder I tæppet ud på plænen og lægger jer på ryggen med hovederne tæt sammen. Skiftes til at pege en figur ud – en hund, en drage, et ansigt med stor næse – før vinden ændrer den. Den sjoveste figur vinder dagens titel. Bedsteforældre kan digte en lille historie om dyret.
Den ene får tørklædet for øjnene, og den anden guider med en hånd på armen eller kun med stemmen. Gå langsomt gennem haven, og lad makkeren mærke barken på et træ, dufte til en blomst eller træde på mos. Byt roller efter fem minutter, og fortæl, hvad der var sværest. Bedsteforælder og barnebarn er et godt makkerpar.
Spred jer i haven med papir og blyant, så alle har sin egen lyttepost, fx på trappen eller under et træ. I fem minutter sidder alle helt stille og noterer hver lyd: en fugl, en fjern bil, vinden i bladene. Sammenlign bagefter: Hvem hørte flest, og hvem hørte noget, ingen andre opdagede? De mindste tegner lydene.
Rundt i haven gemmer der sig mange dufte: mynte, roser, citronmelisse, nyslået græs og jord efter regn. Find dem sammen, og lad så én lukke øjnene og blive ført hen til en plante – kan hun gætte duften? Rør kun ved planter, I kender. De mindste kan få to dufte at vælge imellem.
Fem ting fra haven – fx en kogle, en glat sten, et blad og en fjer – samler én i hemmelighed i posen. De andre stikker på skift en hånd ned og gætter uden at kigge. Hvert rigtigt gæt er et point værd, og vinderen fylder posen til næste runde. Spring brændenælder og tidsler over, og lad de mindste se tingene først.
Aftal, at ingen taler den næste halve time, og gå langsomt ind i skoven. Stop ved et træ, læg hånden på barken, og mærk, om den er ru, glat, kold eller varm. Træk vejret dybt gennem næsen, og lyt efter tre lyde, før I går videre. Lad den ældste sætte tempoet, og fortæl bagefter om turens bedste øjeblik.
Med et tæppe eller en havestol som atelier vælger I hver ét motiv: et træ, en blomst eller huset. Kig mere på motivet end på papiret, og tegn langsomt, hvad du ser – også skyggerne. Læg tegningerne på græsset bagefter, og gæt, hvem der tegnede hvad. De mindste kan lægge et blad under papiret og gnide med blyanten, til årerne kommer frem.
Udenfor er der masser at skrive om: en sky, en fugl, et blad eller vinden i hækken. Digtet skal kun være tre linjer – den første om, hvad du ser, den anden om, hvad du hører, og den tredje om, hvad du føler. Læs digtene højt på terrassen bagefter – bedsteforældre skriver tit de smukkeste.
Gå ud en halv time før solnedgang til en bakke, en mark eller stranden med frit udsyn mod vest. Sæt jer, og følg, hvordan himlen skifter fra gul til orange, rød, lyserød og lilla. Tæl farverne på skift, og giv dem sjove navne som »abrikos« eller »flammerød«. De mindste sidder på skødet og siger »nu«, når solen er væk.
Tag regntøj på, og stil jer under en paraply eller et halvtag en dag med stille regn. Luk øjnene, og lyt: Lyder regnen anderledes på paraplyen, på en spand, på bladene og i vandpytten? Gå så rundt og find ting, der giver nye lyde, fx en gryde eller et stykke pap. De mindste kan tromme med fingrene i takt med dråberne.
Et bredt, fladt græsstrå er bedst: Hold det stramt på langs mellem de to tommelfingre, så det dækker den lille sprække imellem dem. Sæt læberne mod sprækken, og pust hårdt – med lidt øvelse lyder det som en skinger fløjte. Prøv strå af forskellig bredde, og hør, hvordan tonen skifter. Bedsteforældre kan ofte tricket og viser det gerne.
Læg tæpperne ud i græsset med god plads imellem, og lad én være forgænger for de andre. Start med træet på ét ben, gå videre til hunden og katten, og slut med en langsom solhilsen. Træk vejret roligt, og hold hver stilling, mens I tæller til fem. De mindste kan brøle som en løve, og bedsteforældre kan tage stillingerne siddende.
Midt i august er der flest stjerneskud, så tag tæpper og varmt tøj med ud i mørket en klar nat. Læg jer med hovederne mod hinanden som en stjerne, så I tilsammen ser hele himlen. Den, der ser et stjerneskud, peger og siger »der«, og I tæller sammen. De mindste må blive oppe og falde i søvn på tæppet.
Sæt jer i ring under det ældste træ, I kan finde, og læg en hånd på stammen. Hvad har det set gennem årene – klatrende børn, storme og forelskede par? Én begynder, og hver fortsætter med en sætning, til træet har fortalt sit liv. Bedsteforældre kan fortælle, hvordan stedet så ud, da de var små.
Vælg en kort strækning, fx fra havelågen til skuret, og gå den så langsomt som en snegl – gerne i fem minutter. Undervejs leder alle efter ting, man normalt går forbi: en myre med en krumme, et spindelvæv, en lille blomst i en revne. Den, der opdager noget, siger stop, og alle kigger med. Bedstemor er tit bedst til sneglefart.
Kun pust er tilladt: Hver skal have sin fjer fra den ene ende af havebordet til den anden uden at røre den. Kast den så op, og hold den svævende med pust – hvem holder den længst i luften? Spil i læ for vinden, gerne på terrassen. De mindste kan ligge på maven og puste fjeren hen over en flise.
Tegn dig selv som en lille prik midt på papiret, og find et roligt sted i haven. Luk øjnene og lyt, og tegn så hver lyd der, hvor den kom fra – fuglen foran, bilen bag huset. Nære lyde tegnes tæt på prikken, fjerne lyde ude i kanten. Sammenlign kortene bagefter, og lad de mindste tegne lydene som små symboler.
På stranden eller i indkørslen vælger hver en sten og studerer den i et minut: farven, ridserne og prikkerne. Så lægges alle stenene i en bunke og blandes, og en ad gangen skal finde sin egen igen. Næste runde foregår med lukkede øjne, så kun fingrene kan genkende stenen. De mindste kan vælge en sten med et tydeligt mærke.
Ved stranden sætter I jer i sandet et par meter fra vandkanten, lukker øjnene og lytter til bølgerne. Bliver de større eller mindre, kommer de hurtigt eller langsomt, og kan I høre, når de trækker sig tilbage over stenene? Prøv at trække vejret i samme takt som bølgerne. De mindste sidder tæt ind til en voksen hele tiden.
Én pakker i hemmelighed madpakken med små bidder af forskelligt: rugbrød med leverpostej, gulerod, ost, agurk og æble. Sæt jer på et tæppe i haven, luk øjnene, og spis hver bid meget langsomt. Tyg længe, og gæt, hvad det er, før du kigger. Det er sjovt for bedsteforældre at pakke en overraskelse – men intet, nogen ikke tåler.
Hver morgen går dagens vejrmelder ud på trappen og undersøger himlen: Er skyerne lette og hvide eller tunge og grå? En våd finger i luften viser, hvor vinden kommer fra, og næsen kan tit lugte regn. Udsigten meldes ved morgenbordet, og om aftenen tjekker I, om den holdt. De mindste kan melde med fagter for sol, sky og regn.
Løb tre gange rundt om huset eller plænen, og læg dig så fladt på ryggen i græsset. Læg en hånd på brystet eller to fingre på halsen, og mærk, hvor hurtigt hjertet hamrer. Træk vejret langsomt, og mærk, hvordan slagene bliver roligere – hvem falder hurtigst til ro? Bedsteforældre kan gå turen i stedet for at løbe.
Stå tidligt op en klar morgen, især i sensommeren, og gå ud i haven, før solen har tørret græsset. Led efter dug på spindelvæv i hækken, på græsstrå og på bladene i bedet, hvor dråberne ligger som små perler. Hvem finder det flotteste spindelvæv? Gummistøvler på, og rør ikke vævene – edderkoppen har brugt natten på dem.
Find en lille bæk eller å med en fast bred, og lad hver vælge et blad, der er nemt at kende. Slip bladene samtidig, og følg dem med øjnene – hvem sejler hurtigst, og hvem sætter sig fast ved en sten? Gå langs bredden, så længe I kan se dem. En voksen er altid tæt på de mindste ved vandet.
Alle får tre små sten og sætter sig i en rundkreds i græsset eller på trappen. På et tegn bliver alle helt stille, og den, der siger noget eller fniser først, lægger en sten i midten. Flest sten tilbage efter tre runder vinder. Det hjælper at lytte til lydene omkring jer.
Turneringer, rekorder og udfordringer, der varer en dag – eller en hel sæson.
Alle generationer: Giv point for indsats og fair play – ikke kun for at vinde – så kan alle aldre være med.
Sammen skriver I en bunke udfordringskort – fx flest sjip i træk, længste balance på ét ben eller hurtigste runde om huset. Hver mandag trækker en ny et kort, og hele ugen må alle øve sig. Søndag aften gælder det, og resultaterne skrives på køleskabet. Små børn og bedsteforældre konkurrerer mod deres egen rekord fra sidste gang.
Notesbogen får en flot forside, og hver side får sin egen rekord: længste spring, flest kast i spanden eller længst på ét ben. Hver rekord får navn, dato og resultat, og hver sommer prøver alle at slå den igen. Lav aldersklasser, så både den yngste og bedstefar kan have en rekord. Bogen bliver et fint minde at bladre i.
Hvert hold består af et barn, en forælder og en bedsteforælder, og banen deles i tre strækninger af forskellig længde. Bedsteforælderen går den korte strækning med stafetpinden, forælderen løber den lange, og barnet spurter i mål. Skift gerne rækkefølgen næste runde. Pinden må ikke kastes – den skal gives fra hånd til hånd.
Lav tre små discipliner: gå en runde om blokken, cykl en tur på en sikker sti, og kast bolden, til den har ramt en spand tre gange. Alle cykler med hjelm, og en voksen er med, hvor der kører biler. Tiderne lægges sammen til én familietid, som I prøver at slå næste gang. De mindste kan cykle en kortere runde.
Hvad legede man, da bedstemor eller bedstefar var barn? Lad dem vælge en udfordring fra deres egen barndom – fx hinkeleg, stylter af dåser eller at jonglere med to bolde – og vise, hvordan man gør. Børnebørnene får tre forsøg hver. Næste runde vender I det om, så børnebørnene udfordrer bedsteforældrene med noget fra deres hverdag.
Giv børnene ti minutter og det, der ligger i skuret, og lad dem opfinde et helt nyt spil. De forklarer reglerne, og de voksne skal spille med uden at brokke sig – også når reglerne ændres undervejs. Til sidst får spillet et navn, og alle stemmer om den sjoveste regel. De ældste kan skrive reglerne ned til næste gang.
Stil kongespil, kroket og petanque op i hver sin del af haven. Alle møder alle i hvert spil – tre point for sejr, et for uafgjort. Stillingen hænger på et stort papir på terrassedøren, og vinderen kåres ved aftensmaden. Bedsteforældre er tit skarpe til petanque, og de mindste spiller på hold med en voksen.
Nulstil skridttællerne om morgenen, og sæt et fælles mål: 10.000 skridt for hele familien tilsammen. Gå til bageren, i skoven eller en tur efter aftensmaden, og læg alles skridt sammen undervejs. Når I runder målet, fejres det med noget godt – og så afsløres, hvem der bidrog med flest. De mindste tager tit flest skridt, fordi benene er korte.
Find en rute på cirka én kilometer, fx ud til skovbrynet og tilbage. Hver søndag løber eller går hele familien den, mens én tager tid med uret. Skriv tiden ned i kalenderen, og se, hvordan den falder i løbet af sommeren. Følg den langsomstes tempo – ofte den yngste eller bedstefar – så alle krydser målstregen samtidig.
Et tæppe på græsset og et ur er alt, I skal bruge. Den første holder planken på albuer og tæer i 20 sekunder, og så overtager den næste. I fortsætter runde efter runde, til én falder sammen, og den samlede tid er rekorden, I skal slå næste gang. Bedsteforældre og de yngste kan holde planken på knæene.
Markér en kastelinje på plænen med en snor og en ekstra streg længere fremme til børn under ti år. Hver får tre kast med den bløde bold, og en pind viser, hvor det længste lander. Prøv også kast med venstre hånd eller baglæns over hovedet. Kast kun, når banen er fri, og lad bedsteforældrene dømme.
Byg fem stationer i haven: ring om pind, bold i spand, kogle mod et kridtmål, frisbee gennem en ring og petanque mod grisen. Alle får tre forsøg ved hver station, og en voksen skriver point ned. Afstanden afhænger af alderen, så de mindste står tættere på. Den med flest point bliver dagens skarpskytte.
Alle stiller sig på række på græsset, løfter det ene ben og folder armene som en stork, der hviler sig. Først med åbne øjne, så med lukkede – den, der sætter foden ned, er ude og tæller højt for de andre. Hvem står længst? De mindste må holde en voksen i hånden.
Om morgenen skriver I fem temaer på en seddel, fx »noget rundt«, »en skygge« og »familien hopper«. På skift låner alle telefonen og tager ét billede til hvert tema – uden at slette. Om aftenen vises billederne på skærmen, og alle stemmer om de bedste. Bedsteforældre kan være dommere med hemmelige stemmesedler.
Skriv en sjov udfordring på hvert kort: hop som en frø, syng en sang, løb baglæns til hækken eller balancer en kogle på hovedet. Kortene blandes, og på skift trækker alle et kort og udfører det, mens resten hepper. Klares udfordringen, får man kortet – flest kort vinder. De mindste kan få læst kortet højt og vælge mellem to.
I kassen lægger alle noget: en tegning, et brev til sig selv om fem år, et billede eller en lille ting fra hverdagen. Mål børnenes højde, og skriv den på et kort med dagens dato. Luk kassen godt, skriv »Åbnes om fem år« ovenpå, og find et tørt gemmested, fx øverst i et skab. Bedsteforældre kan skrive et brev til børnebørnene.
Inviter naboerne med en seddel i postkassen, og planlæg fem sjove discipliner: hinkeløb, kartoffelløb på ske, gummistøvlekast, stafet og en quiz. Bland familierne på hold, så naboer lærer hinanden at kende. Klip medaljer af pap, og del ud til alle ved en afslutning med saft og kage. Bedsteforældrene kan være dommere og prisoverrækkere.
Hver søndag efter frokost er der turnering i haven, og én vælger dagens spil – kroket, petanque, en boldleg eller noget helt fjerde. Spil bedst af tre, og skriv vinderen ind på en liste i køkkenet. Vinderen vælger spillet næste søndag, men må ikke vælge det samme to gange i træk. De mindste kan spille på hold med en bedsteforælder.
Mal et tomt syltetøjsglas med guldmaling, og lim eventuelt to hanke af pap på, så det ligner en rigtig pokal. Skriv årstallet og »Familiens pokal« på glasset. Vinderen af hver familieturnering passer på pokalen og stiller den frem, til den skal forsvares. De mindste kan male en streg på glasset for hver sejr.
Klip medaljer af pap, bind en snor i hver, og lav start og mål ved hoveddøren. Børnene løber én runde om huset, de voksne fem, og bedsteforældrene går så mange, de vil. Alle, der kommer i mål, får en medalje om halsen og et stort klap. De mindste kan løbe i hånden med en voksen.
Til familiefesten dyster fætre og kusiner mod onkler og tanter i korte konkurrencer: ægløb, kast til spand, tovtrækning og en quiz om familien. Hver disciplin giver et point, og bedsteforældrene dømmer. Taberholdet skal servere kaffe og kage. Giv de yngste et forspring eller en ekstra joker.
Børnebørn mod bedsteforældre i fem rolige discipliner, hvor erfaring tæller lige så meget som fart. Det kan være kogler i spanden, sløjfebinding på tid, ti ting på en bakke, der skal huskes, en bog på hovedet og gæt en duft. En forælder er dommer og deler point ud. Det hold, der taber, dækker kaffebord for vinderne.
To svinger det lange sjippetov, og resten stiller sig på række og hopper ind én ad gangen. Hver hopper så længe som muligt, og alle hop lægges sammen. Skriv rekorden ned, og prøv at slå den næste weekend. De mindste kan hoppe over tovet, mens det slanger sig hen ad jorden, og bedsteforældre er gode svingere.
Læg rebet i en lang linje på græsset, eller brug en lav bjælke, der ligger fast. På skift går alle så langt som muligt med armene ud, og en pind markerer, hvor man trådte ved siden af. Den, der når længst, er dagens balancekonge. Gå baglæns for at gøre det sværere – de mindste må holde en hånd.
Fra mandag til søndag bærer alle en skridttæller, og hver aften lægges dagens skridt sammen ved aftensmaden. Gæt først, hvor mange skridt I når tilsammen – den, der gætter tættest på, vælger søndagens tur. Ugen fejres med en lang tur i skoven, hvor de sidste skridt tælles med. Bedsteforældre går tit flere skridt, end børnene tror.
Kongens efterfølger, Dåseskjul, Børn mod voksne, Kongespil og Nordic Batgame er gode bud – her kan både børn, forældre og bedsteforældre være med.
De fleste fangelege, sanglege og mange naturlege kræver kun et aftalt område. Brug filteret »Gratis«.
Bjørnen sover, Find farven, Varmere eller koldere og Hop over åen passer fra ca. 3 år.
Kædetagfat, Kanonbold, Bro, bro, brille og Tovtrækning – de bliver bedre, jo flere I er.
Bladbunke-hop, kastanjeboccia, lommelygte-gemmeleg og snobrød over bålet, hvor det er tilladt. Brug filteret »Efterår«.
Et dansk batspil, hvor bolden spilles gennem en firkantet åbning i et hvidt net. Kategorien »Nordic Batgame i haven« har 25 måder at spille det på – de kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Den anden guide
500 indelege
Til stuen, køkkenet og hallen – når det regner, eller når mørket falder på.
Efterårsferien 2026
9 dage inde og ude
Én leg ude, én inde og én til aftenen – for hver dag i ferien.