Familielege.dk › 500 indelege
Den store guide · inde
Lege til stuen, bordet, køkkenet og hallen – til regnvejr, mørke eftermiddage og hyggelige aftener med alle generationer.
LegeFinderen · 500 indelege
Vælg antal, tid, tema og alder, og tryk på knappen – så trækker LegeFinderen en leg blandt de 500. Vil I hellere ud, så vælg »Ude« under Hvor.
Klik – og klik igen, hvis I vil se nye lege.
500 lege passer
Legen kræver et Nordic Batgame-spillesæt. Har I ikke et? Se spillesættene – fra 499,- →
Flere forslag
Kort svar: De bedste indelege for familier kræver få ting og kan leges på tværs af alder – i stuen, ved bordet eller i køkkenet. 378 af de 500 lege kræver kun det, de fleste har derhjemme.
Guiden er skrevet af Dansk Leg. Kategorien »Årets familieleg i stuen, garagen eller hallen« handler om Nordic Batgame, som er vores eget spil – de 25 lege står med grøn baggrund og kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Klassiske lege til stuen – når det regner, eller når hele familien er samlet efter maden.
Alle generationer: Lad bedsteforældrene vælge en leg fra deres egen barndom – og forklare reglerne.
Stil stolene på række, hver anden vendt modsat – én færre, end I er deltagere. Alle går rundt, mens musikken spiller, og når den stopper, gælder det om at sidde ned uden at skubbe. Den, der står tilbage, styrer musikken, og en stol fjernes. Vil I lege uden tabere, går ingen ud – til sidst sidder I på skødet af hinanden.
Sæt jer på stole i en rundkreds, mens én står i midten uden plads. Alle får et frugtnavn på skift – æble, banan, pære – så der er flere af hver. Råber den i midten »banan«, bytter alle bananer plads, og ved »frugtsalat« bytter hele kredsen uden skub, mens råberen snupper en ledig stol. Den, der står tilbage, råber næste gang.
Én gemmer sig, mens resten tæller til 50 med lukkede øjne. Så leder alle hver for sig, og finder du gemmestedet, kryber du stille med ind – til I ligger klemt som sardiner i en dåse. Den sidste, der står alene tilbage, gemmer sig næste gang. Brug aldrig skabe, der kan låses udefra, og lad de mindste lede sammen med en voksen.
Vælg i smug en ting i stuen, og sig: »Jeg ser noget, du ikke ser, og det er … rødt.« De andre gætter på skift, og den, der rammer rigtigt, vælger næste ting. Går I i stå, kommer der et hint om formen eller om, hvor tingen står. De mindste kan pege i stedet for at sige navnet.
Alle skriver en kendt person eller et dyr på en seddel og sætter den i panden på sidemanden med lidt tape. Stil på skift ja-nej-spørgsmål som »Har jeg fire ben?« – så længe svaret er ja, må du spørge igen. Den første, der gætter sin seddel, vinder, og de andre spiller videre. Til de mindste er bondegårdens dyr nok.
Træk roller med spillekort: Spar es er morder, hjerter konge er detektiv, og resten er gæster. Morderen »dræber« ved at blinke diskret, og bliver du blinket til, tæller du stille til tre og falder dramatisk om. Detektiven har tre gæt til at afsløre morderen. De mindste, der ikke kan blinke med ét øje, må række tunge i stedet.
Send alle ud i gangen, mens én gemmer fingerbøllet i stuen – det skal kunne ses uden at flytte på noget. Når I kommer ind, leder I med øjnene, og ser du det, sætter du dig stille uden et ord. Den sidste, der står op, gemmer det næste gang. De mindste kan få hjælp, hvis de andre hvisker »varmt« og »koldt«.
Skru op for musikken, og lad alle danse rundt på stuegulvet, så vildt de vil. I samme øjeblik, musikken stopper, står alle stille som statuer – den, der vakler eller griner, bliver dommer sammen med bedsteforældrene i sofaen. Den sidste statue styrer musikken næste gang. Giv gerne hver runde et tema, så statuerne skal være dyr, robotter eller trolde.
Pak en lille gave ind i mange lag papir, og læg en seddel med en sjov opgave mellem nogle af lagene. Pakken går rundt i kredsen, mens musikken spiller, og når den stopper, må den, der holder den, pille ét lag af. Den, der åbner det sidste lag, får gaven. Lad en voksen styre musikken med ryggen til, så det bliver retfærdigt.
Tegn dyr på sedler – to eller tre af hver, for eksempel ko, gris og høne – og lad alle trække én i hemmelighed. Med lukkede øjne går I langsomt rundt og laver jeres dyrs lyd, mens I lytter efter jeres flok. Den første samlede flok vinder. Ryd gulvet først, og gå med hænderne foran jer som kofangere.
Midt på gulvet sidder én på en stol med et tørklæde for øjnene, mens de andre står i en halvcirkel bagved. En af dem lister sig frem, rører let ved skulderen og går stille tilbage. Tørklædet tages af, og rammer gætteren rigtigt, bytter de to. De mindste får et ekstra hint, hvis den hemmelige siger »hej« med forstillet stemme.
Ryd gulvet, og skub stuebordet ind til væggen. Blindebukken får et tørklæde for øjnene, drejes tre gange rundt og skal fange de andre, der må dukke sig, men ikke løbe. Fanger hun nogen, gætter hun, hvem det er, ved at mærke på hår og tøj – er det rigtigt, bytter de. Kommer hun tæt på noget hårdt, siger de andre »stop«.
Hunden sover på en stol med en nøgle under sig. En ad gangen lister de andre sig ind for at stjæle den, og hører hunden en lyd, siger den »vov« og peger – peger den rigtigt, må tyven gå tilbage. Den, der slipper væk med nøglen, bliver hund næste gang. Et nøglebundt rasler mere og gør det sværere for de store.
Find sammen i par, og klem en ballon fast mellem jeres pander. Når musikken spiller, danser I rundt uden at bruge hænderne, og taber I ballonen, bliver I dommere. Det sidste par med ballonen vinder. Ved stor højdeforskel kan ballonen sidde mellem barnets pande og bedstefars mave – og sprænger en ballon, fjerner en voksen resterne straks.
I en rundkreds på gulvet sendes kartoflen hurtigt fra hånd til hånd, som om den var brændende varm. En voksen styrer musikken med ryggen til, og når den stopper, er den, der holder kartoflen, ude og hjælper med musikken. Kartoflen rækkes videre og kastes aldrig, og de mindste må bruge begge hænder.
En voksen klipper et hul til en hånd i en papkasse og lægger i smug nogle ting derind – en ske, en vante, en appelsin. På skift stikker I hånden ind og gætter, og hver ting, I rammer, giver et point. Læg aldrig noget skarpt i kassen. De mindste kan se tingene på forhånd og gætte, hvilken de rører ved.
Udnævn en spørgemester, der fyrer hurtige spørgsmål af mod en anden – og her er »ja« og »nej« forbudte ord, ligesom nik og rysten på hovedet. Spørgemesteren lokker med spørgsmål som »Kan du lide is?« og »Er du sikker?«. Holder du et helt minut, er det en sejr, og I bytter. De mindste kan nøjes med et halvt minut.
Sid på en række, og kig ned i gulvet, til det bliver jeres tur. Den første laver en grimasse til sidemanden, der efterligner den så godt som muligt og prikker den næste på skulderen. Til sidst viser den første og den sidste deres udgaver side om side – ofte er grimassen blevet til noget helt andet. Lad de mindste starte kæden.
Tænk på et dyr, og vis det kun med kroppen – ingen lyde, ingen ord. De andre råber deres gæt, og den, der rammer rigtigt, mimer næste dyr. Gør det sværere ved at lade dyret gøre noget, for eksempel en elefant i bad. De mindste må gerne bruge lyde, og bedsteforældre kan mime siddende med ansigt og hænder.
Stå i en ring, råb »ninja« i kor, og spring ud i en sej ninjastilling. På skift laver hver ninja én hurtig bevægelse for at ramme en nabos hånd, og den angrebne må undvige med én bevægelse – ellers står alle stille. En ramt hånd kommer om på ryggen, og med to ramte hænder bliver man dommer. Ram kun hænder – og kun blidt.
Klappet sendes rundt i ringen: Med »zip« går det videre til sidemanden, med »zap« skifter det retning, og med »zop« sendes det på tværs til en, man kigger på. Tempoet stiger for hver runde, og den, der tøver eller siger forkert, sætter sig og bliver dommer over de næste fejl. Start langsomt med kun »zip«, så de yngste når at lære rytmen.
Flyt stuebordet, og find kun bløde puder frem – ingen med knapper eller lynlås. Reglerne er enkle: Slag må kun ramme under skulderhøjde, og når nogen siger »pause«, stopper alle. En voksen er dommer og fløjter af efter et minut. De store kan kæmpe på knæ, så de er i samme højde som de små.
Brug en eftermiddag på at øve to eller tre tryllekunster med kort og mønter, for eksempel en mønt, der forsvinder i hånden. Hæng et tæppe over to stole som scenetæppe, lav billetter af papir, og sæt familien i sofaen. Den yngste kan være assistent og række tingene frem. Spørg også bedsteforældrene, om de kan et gammelt trick.
Hver i familien forbereder et lille nummer: en sang, en vits, en kolbøtte eller et digt. Én er vært og præsenterer de optrædende, mens resten sidder på række som publikum. Der er ingen dommere – alle får et stort bifald og en medalje af papir. Kolbøtter tages på et blødt tæppe, og bedsteforældre kan fortælle om deres barndom.
Bamserne sidder på række i sofaen som elever, og børnene er lærere med en grydeske som pegepind og en tavle af papir. Dagen byder på navneopråb, en time i tal eller bogstaver og et frikvarter med madpakke. En voksen kan være den uartige elev, der stiller fjollede spørgsmål. Til sidst får hver bamse et diplom med en tegning.
Lege, hvor sproget er spillepladen – perfekte ved bordet, i sofaen og i bilen.
Alle generationer: Ordlege er fair på tværs af alder: Lad de mindste svare med lyde eller tegninger.
Familien deler sig i to hold, og alle skriver film, dyr og ting på sedler, som foldes og lægges i en skål. Én trækker en seddel og mimer den for sit hold uden et ord, mens uret tæller et minut ned. Hvert gættet ord giver et point, og fingrene viser antallet af ord. De mindste kan nøjes med at mime dyr.
Én tænker på et dyr, en ting eller en person, og de andre har tilsammen 20 ja-nej-spørgsmål til at gætte det. Start bredt med »Kan man spise det?« eller »Er det større end en stol?«, og tæl på fingrene. Gætter I rigtigt i tide, må gætteren tænke næste gang. Med de mindste kan I holde jer til ting i stuen.
Den første siger et ord, og den næste finder et ord, der starter med det forriges sidste bogstav: bil – lampe – elefant – tog. Ingen ord må gentages, og tøver du for længe, er du ude. Hold jer til ét emne som dyr eller mad, når det bliver for nemt. De mindste kan få hjælp til at høre slutbogstavet.
Tegn fire kolonner på et papir: by, land, flod og dyr. Én siger alfabetet inde i hovedet, til en anden siger stop, og med det bogstav udfylder alle kolonnerne – den første, der er færdig, råber »stop«. Et svar, andre også har, giver fem point, og et, kun du har, giver ti. De mindste kan spille på hold med en bedsteforælder.
Gå alfabetet igennem på skift inden for et emne, for eksempel frugt: abrikos, banan, citron og så videre helt til Å. Går du i stå, får du et strafpoint, og den næste prøver med samme bogstav. Q, X og Z må springes over. Skift emne hver runde – dyr, lande eller navne – og lad de mindste få et hint af en voksen.
Begynd en historie med en enkelt sætning, for eksempel »Der var engang en ko, der drømte om at flyve«. Den næste fortsætter med én sætning, og sådan går det rundt, til historien får en slutning, ingen havde set komme. Prøv at skifte mellem sætninger, der starter med »heldigvis« og »desværre«. De mindste kan nøjes med ét ord ad gangen.
Skriv ord på små sedler, læg dem i en bunke, og dan to hold. Én fra holdet trækker et ord og tegner det med tusch, mens de andre gætter på et minut – uden bogstaver, tal og ord. Gætter holdet rigtigt, får det et point, og den næste overtager tuschen. Til de mindste er dyr og ting fra køkkenet gode ord.
Tænk på et ord, og tegn en streg for hvert bogstav på papiret. De andre gætter et bogstav ad gangen – er det med, skrives det på sin plads, og er det forkert, kommer der en ny streg på galgen. Gæt hele ordet, før tegningen er færdig, så vinder I. De mindste kan få en snemand i stedet for en galge.
Start med et ord, der er nemt at rime på, for eksempel hus, og skiftes så til at finde rim: mus, lus, krus, sus. Ingen rim må bruges to gange, og den, der ikke kan finde flere, bliver dommer over de næste rim. Den sidste rimsmed vælger det nye ord. Små børn må gerne bruge tossede vrøvleord, bare de rimer.
Inden legen skriver alle nogle af familiens faste udtryk på sedler – det, mor siger, når skoene står i gangen, eller bedstefars gamle vendinger. Sedlerne blandes, og én læser dem op, mens resten gætter, hvem udtrykket hører til. Hvert træf giver et point, og bedstefars udtryk tæller dobbelt. Hold det kærligt, så I griner sammen og ikke af hinanden.
Lav kort af papir med et ord øverst og fem forbudte ord nedenunder – for eksempel »sommer« med sol, varm, ferie, is og strand. Én forklarer ordet for sit hold på et minut uden at sige de forbudte ord, mens en modspiller holder øje med kortet. Hvert ord, holdet gætter, giver et point. De mindste kan nøjes med to forbudte ord.
Skiftes til at stille gåder som »Hvad går og går, men kommer aldrig til døren?« – svaret er et ur. Den, der løser gåden først, får et point, og når alle har stillet tre gåder, tæller I sammen. Til sidst finder alle på deres egen gåde, og familien stemmer om den sværeste. Bedsteforældre kender ofte gamle gåder, som børnene ikke kender.
En voksen er ordmester og læser ord op, som deltagerne staver højt på skift. De mindste får korte ord som sol og hus, mens de store får lange ord som skraldespand og regnbue. Hver fejl giver et strafpoint, og efter fem runder bliver den med færrest strafpoint kåret som stavekonge eller stavedronning – gerne med en krone af papir.
Øverst på et papir til hver skriver I et langt ord som »familieudflugt«. På fem minutter skriver alle så mange ord som muligt med de samme bogstaver – et bogstav må kun bruges så tit, som det findes i ordet. Ord, som andre også har, streges ud. De mindste kan spille sammen med en voksen og finde korte ord som mel og fugl.
Vælg et bogstav, og lav en sætning, hvor alle ord starter med det: »Bedstefar bager brune boller, både bløde og brændte.« Skiftes til at lave sætninger, eller byg én lang sammen, ord for ord. Den længste sætning, der stadig giver mening, vinder runden. Til de mindste er B, M og S lette bogstaver – og vrøvl er helt i orden.
Kom med et ord som »glad«, og lad det gå rundt om bordet med ord, der betyder det samme: munter, fornøjet, lykkelig. Hvert nyt ord giver et point, og går du tør, siger du »pas«. Når alle har meldt pas, vælger den med flest point det næste ord. De mindste må gerne forklare med flere ord, som »i godt humør«.
Varm – kold, op – ned, stor – lille: Én siger et ord, og den næste svarer med det modsatte så hurtigt som muligt. Derefter kommer den, der svarede, med et nyt ord til sidemanden. Tøver man mere end tre sekunder, får man et strafpoint. De mindste kan vise modsætningerne med kroppen – rejse sig og sætte sig, strække armene højt og krølle sig sammen.
Ordet sendes rundt, og hver svarer straks med det første ord, man kommer i tanke om – sol, sommer, is, kulde. Den, der tøver, starter en ny kæde. Når I har sagt tyve ord, kan I prøve at gå kæden baglæns tilbage til det første ord. De mindste må gerne svare med en lyd eller en bevægelse.
Stil et skørt spørgsmål, for eksempel »Hvad nu hvis katte kunne tale?« eller »Hvad nu hvis det regnede med saftevand?«. Alle svarer på skift med en lille historie om, hvad der så ville ske, og spørgeren kårer den sjoveste. Så spørger den næste. De mindste kan tegne deres svar, og bedsteforældre har ofte de skøreste idéer.
Nyn en kendt melodi uden ord, mens de andre lytter godt efter. Den, der først gætter sangen, får et point og nynner den næste. Er det for svært, må nynneren klappe rytmen eller tage et enkelt ord med. Bedsteforældre kan nynne melodier fra deres barndom, og børnene kan prøve med sange fra børnehaven eller skolen.
Sig et ord baglæns, og lad de andre gætte, hvad det er: »lib« er bil, og »tak« er kat. Start med ord på tre bogstaver, og gå videre til længere. Den hurtigste gætter får et point og siger det næste ord. Find ord, der er ens begge veje, som »radar« og »kajak«, og skriv ordene ned for de mindste.
Giv alle et par sider fra en gammel avis og en blyant, og læs en liste op: et dyr, en by, et navn, et stort tal og et ord med å. Alle leder samtidig og sætter ring om det, de finder. Den, der først har fundet alt, vinder runden. De mindste kan lede efter bogstaver, de kender, eller billeder af dyr.
Sæt jer over for hinanden, og fortæl vitser på skift med alvorlig mine. Den, der griner først, skal fortælle den næste vits – og så er det de andres tur til at holde masken. Vitser, man selv har fundet på, tæller lige så meget, selv om de ikke giver mening. Hold vitserne venlige, så ingen af dem handler om nogen i rummet.
Syng løs på en sang, alle kender, og stop midt i verset. Sidemanden tager den næste linje, og sådan går sangen rundt, til I synger det sidste vers sammen. Kan nogen ikke huske ordene, må de nynne, til en anden hjælper. Prøv også at finde på jeres egne ord til en kendt melodi – bedsteforældre kan ofte flere vers end børnene.
Slå et ord op i ordbogen, som ingen ved bordet kender. Alle andre skriver en troværdig forklaring på papir, mens oplæseren skriver den rigtige af. Forklaringerne læses op i blandet rækkefølge, og alle stemmer om den ægte – et point for at gætte rigtigt og et for hver, der hopper på din fup. Yngre børn kan spille på hold med en voksen.
Et spil kort fylder ingenting og kan underholde fire generationer på én gang.
Alle generationer: Bedsteforældre kender ofte spil, børnene aldrig har hørt om – lad dem lære fra sig.
Tag tre af knægtene ud, så kun spar knægt er tilbage – han er sorteper. Del alle kort ud, og læg alle par på bordet, efterhånden som I får dem. På skift trækker I et skjult kort fra sidemandens vifte, og den, der til sidst sidder med sorteper, har tabt. Hold ham lidt højere end de andre kort, så modspilleren fristes.
Del fem kort ud til hver, og spred resten med bagsiden opad som en sø. Spørg på skift en medspiller efter en værdi, du selv har: »Har du syvere?« Hun skal aflevere dem alle – har hun ingen, siger hun »fisk«, og du trækker fra søen. Fire ens er et stik, og flest stik vinder. De mindste kan spille med åbne kort.
Kortene deles i to bunker med bagsiden op, og begge vender det øverste kort samtidig. Det højeste kort vinder begge, og esset slår alt. Er kortene lige store, er der krig: Begge lægger tre kort med bagsiden op og et fjerde med billedsiden op, og det højeste tager hele stakken. Spillet kan vare længe, så sæt et æggeur på et kvarter.
Find par i kortspillet – to røde syvere, to sorte konger – og læg dem med bagsiden op i rækker på bordet. På skift vender I to kort: Passer de sammen, beholder du parret og må vende igen, ellers vendes de tilbage. Den med flest par, når bordet er tomt, vinder. Begynd med ti par til de mindste – de slår tit de voksne.
Hver spiller får syv kort, og bunkens øverste kort vendes op. På skift lægger I et kort i samme kulør eller af samme værdi ovenpå, og kan du ikke, trækker du fra bunken. I mange familier må en otter lægges på alt og skifte kulør. Først af med kortene vinder, og de mindste kan spille med åbne kort.
Alle kort deles ud, og på skift lægger I kort med bagsiden op i midten, mens I siger, hvad det er: esser, så toere, så treere. Man må gerne lyve, men tror nogen, du snyder, råber de »snyd«. Var det løgn, tager du hele bunken – ellers må råberen tage den. Først af med kortene vinder, så hold masken.
Fire kort til hver og fire åbne kort på bordet – sådan begynder runden. På skift tager I bordkort med samme værdi som et kort fra hånden – eller flere, der tilsammen giver den – og kan du intet tage, lægger du et kort ud. Point gives for flest kort, flest spar, esserne, spar to og ruder ti. Lad bedsteforældrene lære børnene at regne sammen.
Bland to spil kort med jokere, og del tretten kort ud til hver. Hver tur trækker du fra bunken eller afkastet og smider et kort. Saml tre eller fire ens og rækker i samme kulør, og læg dem ud, når du kan. Først af med kortene vinder runden – hjælp de yngste med at sortere hånden.
Med fire spillere får alle tretten kort og sender tre videre til en nabo før start. Man skal bekende kulør, og højeste kort i den udspillede kulør tager stikket. Hvert hjerte giver et strafpoint og spar dame tretten. Når nogen når 100, vinder den med færrest – og tager du alle hjerter og spar dame, får de andre pointene i stedet.
Stil to kort skråt op ad hinanden, så de danner et lille tag, og byg flere tage ved siden af. Oven på tagene ligger et fladt kort som gulv til næste etage – hvem når højest, før det hele vælter? Byg på en dug, så kortene ikke glider, og luk vinduet. De mindste kan folde gamle kort på midten, så de står selv.
Læg syv bunker med ét til syv kort, hvor kun det øverste vendes op. Byg nedad i skiftevis rød og sort, og flyt esserne op som grundbunker, der bygges opad i samme kulør. Resten vendes fra bunken, og kabalen går op, når alle kort ligger på de fire grundbunker. Kan I den, kan bedstefar sikkert vise jer flere slags kabaler.
To spillere sidder over for hinanden med hvert sit spil kort – gerne med forskellig bagside, så de er nemme at skille ad bagefter. Begge lægger samtidig en almindelig kabale, men esserne lægges i midten, hvor begge må bygge videre på dem. Den, der først får alle sine kort af, vinder. Spil langsomt de første gange, så de yngste kan følge med.
Begge har fem kort på hånden og en bunke at fylde op fra, mens to kort ligger skjult i midten. På et signal vendes de, og nu gælder det om hurtigst at lægge kort, der er ét over eller under. Går I begge i stå, vendes nye kort samtidig. Først af med kortene vinder, og esset tæller både højt og lavt.
Fordel kortene, så alle har en bunke med bagsiden op. På skift vendes et kort over i en fælles bunke, og kommer to ens lige efter hinanden, gælder det om at lægge hånden fladt på bunken først. Den hurtigste får bunken, og den, der ender med alle kortene, vinder. For de mindste kan I nøjes med at se efter farven.
Spil to mod to, og aftal i hemmelighed et tegn med din makker – et gab, et træk i øreflippen eller et blink. Alle får fire kort og bytter løs med fire åbne kort i midten. Har du fire ens, giver du tegnet, og råber din makker »kemps«, får parret et point. Modstanderne holder også øje, så tegnet skal være diskret.
Antallet af kort skifter fra runde til runde – først mange, så færre og færre. Inden hver runde melder alle, hvor mange stik de regner med at tage, og man skal bekende kulør. Rammer du præcis, får du point – ellers får du intet den runde. Lad en bedsteforælder skrive meldingerne op, mens børnene lærer at tælle stik.
Sortér billedkortene fra, og giv fire kort til hver, mens fire kort lægges åbent på bordet. På din tur tager du bordkort, der sammen med et kort fra hånden giver femten – en sekser tager for eksempel en nier. Kan du ikke, lægger du et kort ud. Esset tæller én, flest kort vinder, og de mindste må tælle på fingrene.
Fra det ene spil får alle fem kort, som lægges med billedsiden op. Råberen trækker fra det andet spil og siger kortene højt – »hjerter syv« – og har du det samme kort, vender du det. Først med alle fem vendt råber »bingo« og bliver råber i næste runde. For de mindste tæller tal og farve, så alle røde syvere gælder.
Kig i smug på det nederste kort i bunken, inden tricket begynder – det er dit nøglekort. Lad tilskueren trække et kort, huske det og lægge det øverst, og lad hende så tage af og lægge den nederste del ovenpå. Når du bladrer kortene igennem, ligger det valgte kort lige efter dit nøglekort. Øv tricket alene, og afslør aldrig hemmeligheden.
Vend det øverste kort op, og gæt, om det næste bliver højere eller lavere. Gætter du rigtigt, fortsætter du, og hvert rigtigt gæt i træk giver et point – gætter du forkert, går turen videre. Lige store kort tæller som forkert. Lad de mindste spille med kortene fra es til ti, mens bedsteforældrene holder regnskab med rekorden.
Bunken ligger med bagsiden op, og på skift gætter I, om det øverste kort er rødt eller sort. Vend kortet: Er gættet rigtigt, får du kortet, ellers kommer det i en bunke ved siden af. Når bunken er tom, tæller I, hvem der har flest. Bliver det for nemt, kan I gætte på kulør: hjerter, ruder, klør eller spar.
Her spiller to makkerpar mod hinanden med kortene fra syv og op. Klørdame er altid højeste trumf, og knægtene er også altid trumf, så det gælder om at holde øje med dem. Parret skal samle flest øjne i sine stik, og esser og tiere er mest værd. Lad bedsteforældrene spille med åbne kort et par runder, mens børnene lærer.
Makkerne sidder over for hinanden, og alle fire får tretten kort. Først meldes der: Det par, der byder højest, vælger trumf og skal hente mindst det antal stik, det har meldt. Man skal bekende kulør, og højeste kort eller trumf tager stikket. Lær spillet af bedsteforældrene en lang aften, og spil de første runder uden meldinger.
Giv alle kortene ud, og lad den til venstre for giveren spille det første kort. De andre skal lægge et kort i samme kulør, hvis de har det, og højeste kort i den kulør vinder stikket. Vinderen spiller ud igen, og flest stik, når kortene er brugt, vinder. Spil de første runder med åbne kort, så børnene kan følge med.
Klip kartonen ud i lige store kort, og tegn to ens kort af hvert familiemedlem – mor, far, søskende, bedsteforældre og måske katten. Et enkelt kort bliver sorteper, for eksempel en grim trold. Så spiller I helt almindelig sorteper: Træk fra hinanden, læg parrene ned, og den, der sidder med trolden til sidst, har tabt. Gem kortene – de bliver et fint minde.
Klassikerne fra skabet: spil, alle kan reglerne til – ellers lærer de dem på ti minutter.
Alle generationer: Lad de yngste kaste terningerne og de ældste holde regnskab.
Hver spiller har fire brikker, og en sekser skal til for at få en brik ud. Brikkerne rykker rundt efter terningen, og lander du på en modspillers brik, bliver den slået hjem og må starte forfra. Den, der først får alle fire brikker i mål, vinder. Til de mindste kan I droppe reglen om at slå hjem.
To spillere har hver seksten brikker, og målet er at sætte modstanderens konge skakmat. Hver brik flytter på sin måde – tårnet lige ud, løberen på skrå og springeren i et hop som et L. Bedstefar kan lære børnebørnene de første træk. Begynd gerne kun med bønder: Den første, der får en bonde helt over til modstanderens bagerste række, vinder.
Tolv brikker hver står på de mørke felter og flytter på skrå fremad. Står en modstanderbrik skråt foran dig med tomt felt bagved, springer du over og tager den, gerne flere i træk. En brik, der når bagerste række, bliver dam og må også gå baglæns. Tag alle modstanderens brikker for at vinde – og glem slagtvangen med de mindste.
Du har tre kast med fem terninger på hver tur, og mellem kastene må du gemme dem, du vil beholde. Resultatet skrives i én rubrik på blokken, fra enere og par til fuldt hus og yatzy med fem ens. Når blokken er fyldt, vinder den med flest point. Lad de yngste kaste, mens en voksen fører blokken.
Tegn tre firkanter inden i hinanden på et papir, og forbind dem med streger midt på hver side. Skiftevis sætter I ni brikker hver – knapper eller mønter – ud på stregernes kryds, og tre på stribe giver en mølle, så du må fjerne en af modstanderens. Når alle er sat, flytter I langs stregerne. Den, der kun har to brikker tilbage, har tabt.
Med to lodrette og to vandrette streger har I et net med ni felter. Den ene er kryds, den anden bolle, og I tegner på skift – først med tre på stribe vandret, lodret eller på skrå vinder. Spiller begge klogt, ender det tit uafgjort, så lad taberen begynde næste runde. De mindste kan bruge to farver i stedet for tegn.
På ternet papir tegner hver to plader på ti gange ti felter med bogstaver og tal langs kanterne. Den ene skjuler dine skibe i forskellige længder, den anden viser dine skud. Skyd på skift ved at sige et felt som »B4«, og modspilleren svarer »plask« eller »ramt«. Den, der først sænker alle skibe, vinder – og en bog kan stå som skærm.
Et stort stykke ternet papir er hele spillepladen: Den ene sætter krydser, den anden boller, og I skiftes til at tegne i felterne. Først med fem i træk – vandret, lodret eller på skrå – vinder, så husk også at spærre for modstanderen. Pas især på tre i træk med fri plads i begge ender. Til de mindste kan I spille fire på stribe.
Terningerne går på omgang, og på din tur slår du og lægger øjnene sammen, så længe du tør. Stopper du, skrives turens point op – men slår du en etter, mister du dem alle, og turen går videre. Den første, der når 100 point, vinder. Spillet handler om mod og held, og de mindste kan få en voksen til at lægge sammen.
Hold alle pindene samlet lodret i hånden, og slip dem, så de falder i en bunke på bordet. På skift fjerner I én pind ad gangen uden at røre de andre – rokker en anden pind sig, går turen videre. Pindenes farver giver forskellige point, og flest point vinder. Pindene er spidse, så de bliver på bordet og bruges ikke som sværd.
Femten brikker hver skal hele vejen rundt om brættet og hjem, før de må tages af. Man rykker efter to terninger, og slår man to ens, rykker man fire gange. Står en brik alene, kan modstanderen slå den ud på midten, så den må ind forfra. Først med alle brikker af brættet vinder – og bedsteforældre er ofte gode læremestre.
Brikkerne starter i hvert sit hjørne af brættet, og målet er at flytte dem alle over i hjørnet lige overfor. En brik flytter ét felt eller hopper over en anden, gerne flere gange i træk. Først med alle brikker i mål vinder. Byg stiger af brikker, men pas på, at modspilleren ikke låner dem.
Vend brikkerne om, bland dem, og lad alle trække syv – eller fem, hvis I er flere end to. På skift lægger I en brik, hvor antallet af øjne passer til en af enderne, og kan du ikke, trækker du fra resten. Den, der først har lagt alle sine brikker, vinder. De mindste kan bygge lange slanger på gulvet og tælle øjnene.
Råberen trækker numrene ét efter ét og læser dem højt, mens alle andre holder øje med deres bankoplade. Har du nummeret, dækker du det med en knap eller en mønt. Først gælder det én række, så to og til sidst hele pladen, og den, der når det først, råber »banko«. Lad de mindste få hjælp af en voksen til at finde tallene.
Fra første felt rykker I på skift det antal felter, terningen viser. Lander du ved foden af en stige, klatrer du op, men lander du på en slanges hoved, glider du ned. Den, der først når det sidste felt, vinder – i nogle familier skal man ramme det præcist. Spillet kræver ingen taktik, så de mindste har samme chance som bedsteforældrene.
Spillet starter med fire brikker i midten – to af hver farve på skrå. På skift lægger I en brik, så modstanderens brikker indesluttes på en lige linje mellem den og en af jeres egne – så vendes de. Kan man ikke lægge, står man over. Hjørnerne kan aldrig vendes, så de er gode at erobre, og flest brikker til sidst vinder.
Spil på et lille bræt med 9 × 9 linjer, hvor sort og hvid på skift sætter en sten på et kryds. Omringer du modstanderens sten helt, så de ikke har et frit kryds ved siden af sig, tages de af brættet. Til sidst vinder den, der har omringet det største område. Som begyndere kan I lege, at første fangede sten vinder.
Brættet har seks huller på hver side og et forråd i hver ende, med lige mange kugler i hvert hul. Tag alle kugler fra et af dine huller, og læg én i hvert hul mod højre – også i dit forråd. Lander den sidste i forrådet, får du en tur mere. Er den ene side tom, vinder den med flest kugler i forrådet.
Rul de to terninger under bægeret, kig i smug, og sig et slag, der er højere end det forrige – sandt eller ej. Den næste kan tro på dig og rulle videre eller løfte bægeret – og den, der tog fejl, mister et liv. Højest er meyer, en toer og en etter, så lille meyer og derefter parrene. Spil med tre liv hver.
Op til tre gange på hver tur slår du med fem terninger og gemmer dem, du kan bruge. Slaget noteres i en af blokkens kategorier – firere, femmere, seksere, straight, fuldt hus, chance og balut, hvor alle fem terninger viser det samme. Hver kategori skal udfyldes fire gange, og flest point vinder. Tegn blokken sammen med børnene, så de lærer kategorierne.
Slå med alle seks terninger, og læg de terninger til side, der giver point: enere tæller 100, femmere 50, og tre ens giver ekstra. Du kan slå videre med resten eller stoppe og skrive op – men giver et slag ingen point, ryger turens point. Den første, der når 10.000, vinder. Lad børnene regne pointene sammen – det er god hovedregning.
Alle slår med én terning på samme tid, og den, der får det højeste tal, vinder runden og får en knap. Slår to det samme, slår de om. Efter ti runder tæller I knapperne, og den med flest vinder. Det er et fint spil til at øve tal, så lad de mindste tælle øjnene højt.
Én tegner en hemmelig kode med fire farvede prikker bag en bog. Den anden gætter med en række på fire prikker og får to svar: hvor mange farver der står rigtigt, og hvor mange der er med et forkert sted. Knæk koden på højst ti gæt, og byt så roller. Til de mindste er tre farver og tre prikker nok.
Læg 15 tændstikker på en række på bordet. På skift tager I én, to eller tre, og den, der må tage den sidste, har tabt. Der findes et smart trick: Kan du efterlade 13, 9, 5 eller 1 tændstik til modspilleren, vinder du hver gang – lad børnene opdage det selv. Tændstikkerne skal ikke tændes, så en voksen gemmer æsken bagefter.
Ad en snoet bane går brikkerne mod mål efter terningens øjne. Lander du på en gås, rykker du lige så langt igen, mens broen sender dig frem, og kroen, brønden og fængslet koster ventetid. Man skal ramme mål præcist – slår du for meget, går du baglæns. Det gamle spil er rent held, så små og store kan spille på lige fod.
Saks, lim, pap og fantasi: lege, hvor man laver noget, der kan stå på hylden bagefter.
Alle generationer: Bedsteforældre har ofte tålmodigheden – og de gamle teknikker.
Hver deltager folder sin egen flyver af et ark papir og skriver navnet på vingen. En sko for enden af gangen markerer startstregen, og alle har tre kast. Der er pris for den længste tur og for den flotteste landing – fx midt på dørmåtten. Bedsteforældre kender tit de gamle modeller, og de mindste må stå et skridt foran.
En gammel sok over hånden, to knapper som øjne og en mund tegnet med tusch – så er dukken klar. Scenen er stuebordet med et tæppe over, og dukkeførerne gemmer sig bagved. Find på en kort historie med en helt og en skurk, og spil den for familien. En voksen kan sy knapperne fast, eller de mindste tegner øjnene på.
Et ark papir foldes i tre lige store felter. Den første tegner et hoved øverst, folder det om bagpå og lader kun to små halsstreger kigge frem. Næste person tegner kroppen, den sidste benene – uden at se de andres dele. Fold så papiret ud, giv monsteret et navn, og grin sammen af det skøre væsen.
Sorter først perlerne i små skåle efter farve. Hver vælger en plade og sætter perlerne på én ad gangen – et hjerte, et dyr eller et mønster, man selv finder på. Når figuren er færdig, lægger en voksen bagepapir over og stryger perlerne sammen. Saml tabte perler op fra gulvet, for de er farlige for helt små søskende.
Bland 2 dl mel med 1 dl salt og 1 dl vand, og ælt det til en smidig dej. Form dyr, hjerter og stjerner, og stik et hul med en blyant, hvis de skal hænges op. En voksen tørrer figurerne i ovnen på 100 grader, til de er helt hårde. Dagen efter kan de males og gives væk som gave.
Store papkasser fra en ny cykel eller et køleskab bliver til en borg, et rumskib eller et tog. Med en hobbykniv skærer en voksen vinduer og en indgang ud, mens børnene bestemmer, hvad det skal være. Bagefter males facaden med mursten, nitter eller vognnumre. Læg et tæppe og et par puder ind, så bliver det også en hule.
Af et kvadratisk stykke papir kan I folde en frø, der hopper, eller en båd, der sejler. Frøen springer, når man trykker på dens bagende og lader fingeren glide af, og båden kan prøves i badekarret med en voksen i nærheden. Hold et frøløb på bordet: Hvis frø hopper længst? Bedsteforældre husker ofte foldningerne fra deres barndom.
Saml flotte efterårsblade på en tur, og pres dem i en tyk bog mellem to stykker avispapir. Efter et par dage er de flade og klar til at blive limet på karton. Et egeblad kan blive en ræv, røde blade bliver hår, og små blade bliver fisk. De mindste klarer limen, mens de større tegner detaljer med blyant.
Tegn en snoet bane med 30 felter på karton, og giv den et mål. Find på særlige felter: På de røde rykker man to frem, på de blå står man over, og de gule giver en opgave. Med knapper som brikker og en terning gælder det om at nå først i mål. Bedsteforældre er gode prøvespillere, når reglerne skal finpudses.
Blanke kastanjer fra en efterårstur lægges frem på bordet sammen med en æske tændstikker. En voksen prikker hullerne med en spids kniv, og så sætter børnene tændstikkerne i som ben, hals og horn. Byg en hel bondegård, en familie eller et fantasidyr med seks ben. Knæk hovederne af tændstikkerne først, når de mindste er med.
Dæk bordet med en voksdug eller gamle aviser, og tag en gammel trøje på. Hæld lidt fingermaling på en tallerken, og lad fingre og hænder male på et stort stykke papir. Bland to farver og se en ny opstå, lav håndaftryk som fugle og fisk, og giv værket en titel. De yngste har nok i to farver ad gangen.
Hold en paptallerken op foran ansigtet, og sæt et mærke ud for øjnene, så en voksen kan klippe hullerne. Mal masken som en løve, et monster eller en helt – ører og tænder kan klippes af en ekstra tallerken. Bind en snor i hver side. Slut af med et optog gennem stuen, hvor alle taler med deres figurs stemme.
Fold et ark papir på midten og derefter i tre, så der bliver seks felter, og tegn rammerne op. Helten er et familiemedlem – måske en far med superkræfter eller en lillesøster, der kan flyve. Første felt viser starten, og det sidste skal byde på en overraskelse. Er stavningen svær, kan talebobler dikteres til en bedsteforælder.
Ved spisebordet holder I redaktionsmøde og fordeler rollerne: redaktør, journalist, tegner og vejrvært. Journalisterne interviewer familien om ugens nyheder – fx hvem der har tabt en tand. Tegneren laver billeder, og vejrværten tegner morgendagens vejr. Skriv det hele rent, og læs avisen højt ved aftensmaden – eller send den til bedsteforældrene.
Find glatte, flade sten på stranden eller i haven, skrub dem rene, og lad dem tørre. Tegn motivet med blyant først, og mal stenen som en mariehøne, et ansigt, et prikmønster eller med et lille budskab som »god dag«. Lad malingen tørre mellem hvert lag. Bagefter kan stenene ligge i vindueskarmen eller gives til en, der trænger til et smil.
Vælg sammen ugens bedste tegninger ud, og gør gangen til et galleri. Hæng billederne op med tape i børnehøjde, og sæt en seddel under hvert værk med titel og kunstnerens navn. Til åbningen inviteres familien på saft og kiks, og hver kunstner fortæller kort om sine billeder. Bedsteforældre kan være æresgæster og klippe en snor over ved indgangen.
Gem tomme toiletruller et par uger, så der er nok til en hel zoologisk have. Tryk toppen ind fra to sider, så rullen får spidse ører, og mal den som en ugle eller en kat. En raket får en papirkegle på toppen og flammer af rødt papir. De mindste maler, mens de større klipper detaljer og tegner øjne.
Rør dobbelt så meget mel som salt sammen med en skvat olie og vand, til dejen er blød og ikke klistrer. Del den i klumper, og ælt frugtfarve ind i hver, så I får flere farver. Dejen kan rulles og formes igen og igen. Gem den i en lukket pose i køleskabet, og pas på, at de mindste ikke spiser den.
Med kraftige streger tegnes en enkel figur på papir – en fisk, en sol eller et hus. Riv farvede sider fra gamle reklamer i små stykker, og sorter dem efter farve. Smør lim på et lille område ad gangen, og læg stykkerne tæt. Små hænder klarer store stykker, mens de større kan lægge fine mønstre.
Klip otte til ti hak i hver ende af et stykke karton, og vikl garnet frem og tilbage gennem hakkerne, så der står lodrette tråde. Væv så en anden farve over og under trådene, række efter række, og skub rækkerne tæt sammen. Skift farve undervejs for at få striber. Bedstemor kan vise, hvordan man gemmer enderne bagpå.
Tre eller fire tråde broderigarn i hver sin farve bindes sammen med en knude, som tapes fast til bordkanten. Begynd med en almindelig fletning, og prøv knuder i skrå striber, når fingrene har fået fat. Armbåndet skal kunne nå rundt om håndleddet. Giv det til en ven, en søskende eller en bedsteforælder, du holder af.
Lav en enkel skabelon på papir – et hjerte, en fisk eller en ugle – og klip den ud to gange i filt. Sy de to stykker sammen med store sting hele vejen rundt; en voksen hjælper med nålen. Lad et lille hul stå åbent, fyld figuren med filtrester, og sy hullet til. Bedsteforældre kan vise, hvordan kastesting gøres pænt.
Riv et stykke sølvpapir af rullen, og sno det til et tyndt skelet – et dyr, en robot eller et menneske i bevægelse. Byg mere folie på, til figuren er tyk nok til at stå selv. Stil til sidst alle figurerne op i vindueskarmen til en lille udstilling. De mindste kan begynde med slanger og kugler.
Til bedsteforældrene laves et kort af et stykke karton, der foldes på midten. På forsiden tegner I noget, de vil blive glade for – familien, haven eller et dyr – og indeni skrives en hilsen. De mindste kan diktere teksten og sætte et håndaftryk som underskrift. Send kortet med posten, eller aflever det selv ved næste besøg.
Vask et tomt syltetøjsglas, og riv silkepapir i små stykker i flere farver. Smør lim på glassets yderside, læg papirstykkerne på, så de overlapper, og afslut med et tyndt lag lim over det hele. Når glasset er tørt, sættes et LED-lys i, og lampen slukkes. Lanternen kan lyse i vindueskarmen eller følge med på en tur i mørket.
Når regnen siler ned, flytter legen ind i hallen eller gymnastiksalen – uden vind kan fjerbolden bruges i hver kamp.
Når der skal røres på kroppen indenfor – uden at noget går i stykker.
Alle generationer: Flyt skrøbelige ting først, og lad bedsteforældrene være dommere og tidtagere.
Fjern først skrøbelige ting, og læg puder, skamler og tæpper ud som øer fra sofaen til døren. Ingen må røre gulvet, for det er glødende lava – træder man forkert, går man tilbage til sofaen. Når alle er kommet over, fjernes én pude. Lad de mindste få en ekstra pude, og læg puderne på et tæppe, så de ikke glider.
Pust en ballon op, og stil jer i en rundkreds. Ballonen skal holdes i luften, og I tæller hvert slag højt – rammer den gulvet, starter I forfra. Slå jeres rekord, eller prøv en runde kun med hoved og knæ. Bedsteforældre kan spille med fra en stol, og stumper af sprængte balloner samles op med det samme.
Spænd en snor mellem to stoleryglæn, og tape en grydeske bag på hver papirtallerken, så den bliver en ketsjer. Ballonen slås frem og tilbage over snoren, og lander den på gulvet på den ene side, får modstanderen et point. Spil single eller to mod to til ti. De mindste må holde ketsjeren med begge hænder, og bedsteforældre kan spille siddende.
Byg en forhindringsbane i stuen: puder at hoppe imellem, et tæppe over to stole at kravle under og en stol, der skal rundes. Én prøver banen ad gangen, mens en anden tæller sekunderne højt. Den hurtigste bestemmer, hvad der skal ændres til næste runde. De største bærer en pude på hovedet, mens de mindste tager det i eget tempo.
Rul rene sokker sammen to og to til bløde bolde, og stil vasketøjskurven op ad en væg. Tre sko på gulvet markerer kastelinjerne: Et kast i kurven fra den nærmeste giver ét point, fra den midterste to og fra den bageste tre. Hver har fem sokker pr. runde, og flest point vinder. De mindste må stå et skridt foran hver linje.
Læg et tæppe på gulvet, og stil jer, så alle kan se den, der viser. På skift finder hver på et dyr – en flamingo på ét ben, en kat med krum ryg eller en giraf, der strækker halsen – og resten efterligner, mens I tager fem indåndinger. Slut liggende som en sovende hund. Bedsteforældre kan tage stillingerne siddende på en stol.
To stole i hver ende af stuen eller hallen er mål, og I deler jer i to hold. Alle bevæger sig på hænder og fødder med maven opad, og den bløde bold må kun røres med fødderne. Hold bolden nede ved gulvet, og skub ikke til hinanden. Spil korte halvlege på to minutter – krabbegang er hårdt arbejde for armene.
Ti tomme plastflasker bliver til kegler ved gangens fjerneste ende – stillet i trekant med fire bagerst og én forrest. Hver spiller får to slag med den bløde bold, og de væltede flasker skrives op. Efter fem runder vinder den med flest. Hæld en sjat vand i flaskerne, hvis de vælter for let, og lad de mindste rulle tættere på.
Med malertape laver I en hinkerude på gulvet med enkelte og dobbelte felter fra 1 til 8. Kast en sammenrullet sok i felt 1, hink frem og tilbage, og spring feltet med sokken over – den samles op på vejen hjem. Næste tur kastes den i felt 2. De mindste må hoppe med samlede ben, og tapen tages af samme dag.
En lang streg af malertape hen over gulvet er linen – gerne med et sving eller to. Alle går den fra ende til anden med en bog på hovedet og armene ud til siden som en linedanser. Falder bogen, eller træder man forkert, starter man forfra. De mindste prøver først uden bog, og bedsteforældre må holde en hånd på væggen.
Ark af farvet papir i fire farver lægges i fire rækker på et gulvtæppe, så de ikke glider. En leder siger kommandoer som »venstre fod på rød« og »højre hånd på grøn«, og alle på feltet skal følge dem uden at vælte. Den, der falder eller sætter knæet i gulvet, bliver ny leder. De mindste kan nøjes med fødderne.
Faste stole uden hjul stilles i en rundkreds, så alle kan se hinanden. Skiftevis er en af jer instruktør og viser en øvelse, som alle gør ti gange: armene op over hovedet, benløft, drej i livet eller hurtige fodtrin på stedet. Bedstefar kan lægge ud med øvelser fra sin egen gymnastiktime, og bagefter finder børnene på de skøreste bevægelser.
Stil jer på to rækker – én for hvert hold – i den ene ende af stuen. Den første løber med en ballon i klemme mellem knæene hen til væggen og tilbage og giver den videre; taber man den, starter man forfra. Holdet, der først er færdigt, vinder. De mindste må holde ballonen under armen, og bedsteforældre kan være dommere.
Hver stiller sig på to papirtallerkener – én under hver fod – på et gulvtæppe og glider rundt, som var det en skøjtebane. Prøv lange, langsomme glid, en piruet eller at køre baglæns. Lav et skøjteshow, hvor en voksen er dommer og holder karakterer op på et stykke papir. Brug kun tallerkenerne på tæpper, aldrig på glatte trægulve eller fliser.
Lav et spor af malertape hen over gulvet med tegn: Et kryds betyder hop med samlede ben, en streg betyder hink, og en pil betyder drej. Sporet kan slynge sig i zigzag gennem stuen og ud i gangen. Hver prøver at følge det uden fejl – træder man forkert, begynder man forfra. Lad bagefter børnene lave et spor til de voksne.
Skriv eller tegn dansebevægelser på små kort: robotten, ålen, ballerinaen, kyllingen og den stive pingvin. Én styrer musikken og trækker et kort, og alle danser bevægelsen, til musikken stopper – så står man stille som en statue. Næste kort trækkes, og dansen går videre. Tegninger hjælper dem, der ikke kan læse, og bedsteforældre kan danse med fra sofaen.
Ryd plads midt på gulvet, og skub sofabordet ind til væggen, før ringen kommer i sving. Én ad gangen holder ringen kørende om livet, mens de andre tæller højt, og den, der når længst, sætter rekorden. Prøv også armen, eller gå, mens ringen snurrer. De mindste kan lægge ringen på gulvet og hoppe ind og ud af den.
I gangen spændes garn på kryds og tværs og sættes fast på væggene med tape, så der bliver »laserstråler« i forskellige højder. Alle skal kravle, træde og vride sig igennem uden at strejfe garnet. Rører man en, siger de andre »biip«, og man starter forfra. Spænd ingen tråde i halshøjde, og giv de mindste en bane med lave tråde.
Puder i hver ende af stuen markerer målene, og familien deler sig i to hold. Alle spiller på knæ, og den bløde bold skubbes langs gulvet med hænderne – den må ikke kastes. Når de voksne også er på knæ, bliver kampen fair for store og små. Spil på et gulvtæppe, og husk, at skub og tacklinger er forbudt.
Kopper lagt ned på siden rundt i stuen er hullerne, og bøger kan bygges til skråninger og mure foran dem. Køllen er en lukket paraply med håndtaget nedad eller et kosteskaft, og bolden skal i hver kop på så få slag som muligt. Skriv slagene op – færrest slag vinder. Bedsteforældrene kan bygge en ny bane til næste runde.
Den ene er robot og må kun gøre præcis det, programmørerne siger – hverken mere eller mindre. Vælg et mål i stuen, fx sofaen eller døren, og styr robotten derhen med korte kommandoer som »to skridt frem« og »drej til højre«. Siger man noget uklart, gør robotten det bogstaveligt. Byt roller hver runde, så både børn og bedsteforældre prøver at være robot.
Holdene stiller sig på række ved den ene væg. En leder råber et dyr, og den første på hvert hold krydser gulvet som det dyr og tilbage igen: Krabben går sidelæns, frøen hopper, bjørnen går på alle fire, og slangen kryber på maven. Så er det næste i rækken med et nyt dyr. Lad de mindste finde på dyrene.
Indret seks stationer rundt i stuen: sprællemænd, rejse-sætte-sig fra en stol, armbøjninger mod væggen, planke, knæløft og armcirkler. Én holder øje med uret, og alle arbejder i 30 sekunder ved hver station, før der skiftes. Hver station har en rolig udgave til bedsteforældrene, fx sprællemænd kun med armene. Tag to runder, og byt tidtager.
Midt på gulvet ligger en madras med god plads omkring. Alle sidder på knæ på madrassen, og på et signal gælder det om at få de andres sokker af – men kun sokkerne må man tage i, og ingen skubber. Den, der mister begge sokker, bliver dommer, og den sidste med en sok på vinder. Store og små tager hver sin runde.
På skift viser hver et bogstav med kroppen – armene i vejret som et Y eller krummet sammen som et C – og de andre gætter. Et O eller et M er lettere med en makker. Stav til sidst et kort ord eller jeres efternavn med hele familien på gulvet. De mindste kan begynde med lette bogstaver som I og L.
Køkkenet er familiens laboratorium: mel, frugt og en ovn, de voksne holder øje med.
Alle generationer: Bedsteforældrenes opskrifter er guld – bag dem sammen med børnebørnene.
Rør gæren ud i lunken mælk, tilsæt salt, lidt sukker og mel, og lad børnene ælte, til dejen slipper fingrene. Den hæver under et viskestykke i en time, og så former alle deres egne boller – runde, som snegle eller som et bogstav. De mindste pensler med mælk, og en voksen passer ovnen. Spis bollerne lune med smør.
Del pizzadejen i en kugle til hver, og lad alle trykke deres egen bund ud på bagepapir. Fyldet står klar i små skåle – tomatsauce, ost, skinke, majs og peberfrugt – og hver bygger sin pizza, måske som et ansigt eller en sol. Skriv navnene på bagepapiret med blyant, så pizzaerne ikke bliver byttet om. En voksen skærer fyldet og sætter pladen i ovnen.
Spørg først, om nogen har allergier, og skær så forskellige frugter i små tern – en voksen styrer kniven. Den, der gætter, får et tørklæde for øjnene og en smagsprøve på en gaffel: Er det æble, pære, banan eller kiwi? Hvert rigtigt svar giver et point. Gør det sværere med to slags æbler, eller lad de mindste vælge mellem to frugter.
Børnene rører dejen sammen af mel, æg og mælk, til der ikke er flere klumper. En voksen står ved komfuret og passer panden, mens børnene på skift hælder en øse dej på. Bedsteforældrene dømmer, hvem der laver den rundeste pandekage – og hvem der kan lave et hjerte. Server dem med sukker, syltetøj eller frisk frugt.
Skyl frugten, og skær den i tern og skiver – en voksen hjælper med kniven, mens de mindste skærer banan med en smørkniv. Læg frugten i skåle efter farve, og byg spyd i mønstre: rød, grøn, gul og forfra, eller en hel regnbue. Knæk den spidse ende af spyddene, når små børn er med. Server spyddene som dessert eller til eftermiddagen.
Bag en plade kage, og lad en voksen tage den ud af ovnen. Når kagen er kold, skæres den i lige store stykker, så alle får sit eget at pynte. Glasur og skåle med drys står midt på bordet, og hver laver et ansigt, et dyr eller et mønster. Til sidst kårer I den sjoveste og den flotteste.
Kom frosne bær og yoghurt i en blender – en voksen holder låget og trykker på knappen – og smag til med lidt sukker. Hæld den tykke masse i isforme eller små plastkopper med en teske som pind, og stil dem i fryseren et par timer. Har I ingen blender, kan halvtøede bær moses med en gaffel. Så er isen klar efter aftensmaden.
Hæld lidt olie og et lag majs i en gryde med låg, og lad en voksen styre varmen og ryste gryden. Når der går et par sekunder mellem hvert pop, er de færdige. Imens gør børnene stuen til biograf med stolerækker og billetter, og filmen kan begynde. De mindste skal sidde stille, når de spiser – popcorn sætter sig let i halsen.
I dag åbner børnene restaurant: De tegner et menukort, dækker bord og tager imod bestillinger på en blok. Kokkene laver kolde retter af det, køleskabet byder på – en rugbrødsmad, agurkestave eller en skål frugt – og en voksen hjælper med kniven. Tjeneren serverer med et håndklæde over armen. Gæsterne betaler med tegnede penge og et rosende ord til kokken.
Stil frugt og bær frem på bordet, og så opfinder hver sin egen smoothie – fx banan, jordbær og en skvæt mælk. En voksen sætter låget fast og styrer blenderen, mens børnene skriver opskriften ned og giver den et skørt navn som »Grøn drage« eller »Morfars morgenmad«. Alle smager hinandens og giver karakter. Frossen banan gør smoothien tyk og kold.
Dejen røres sammen, og en voksen varmer æbleskivepanden med lidt fedtstof i hvert hul. Fyld hullerne næsten op, og når kanten er stivnet, vendes kuglerne en kvart omgang med en strikkepind, til de er runde og gyldne. Børnene kan lægge et stykke æble i midten, som bedstemor gjorde. Server dem med flormelis og syltetøj.
En voksen skærer agurk i skiver, gulerod i stave og peberfrugt i strimler, mens børnene skyller og sorterer. Hver får en tallerken og lægger et ansigt: agurkeøjne, en gulerodsnæse, et smil af ærter og hår af revet gulerod. Giv ansigtet et navn og et humør, før det bliver spist. Mange børn smager på nye grøntsager, når de selv har lagt dem.
Regn med 100 gram mel pr. æg: Lav et hul i melbunken, knæk æggene ned i det, og ælt i ti minutter, til dejen er glat. Lad den hvile, og rul den så tynd, at man næsten kan se igennem. Drys med mel, rul pladen sammen, og skær bånd. En voksen koger pastaen i få minutter, og den spises samme aften.
Rugbrød, smør og pålæg stilles frem – leverpostej, æg, ost og rullepølse – sammen med pynt som agurk, tomat, karse og rødbeder. Hver smører sit eget stykke og bygger det så flot, som en smørrebrødsjomfru ville gøre det. Bedsteforældre kan vise de klassiske kombinationer, og en voksen skærer æg og tomat i skiver. Stem til sidst om det flotteste stykke.
Et stort krus uden metalkant er både skål og form: Rør fire spiseskefulde mel, tre sukker, to kakao, tre mælk, tre olie og et æg sammen i det. Kruset skal i mikroovnen i et til to minutter, til kagen hæver op over kanten. Det bliver varmt, så en voksen tager det ud. Hver laver sin egen og pynter med lidt flormelis.
Skræl æblerne sammen, og lad en voksen skære dem i både, mens børnene trykker dejen ud i en tærteform. Æblebådene lægges i en ring som en vifte og drysses med kanel og sukker. Tærten bages, til den er gylden, og en voksen tager den ud af ovnen. Server den lun med creme fraiche – gerne med æbler fra haven eller bedsteforældrenes træ.
Om aftenen rører I mel, koldt vand, salt og en smule gær sammen – dejen skal ikke æltes. Lad den stå under et viskestykke natten over. Om morgenen er den fuld af bobler, og en voksen varmer gryden godt op i ovnen, før dejen kommer i og bager med låg på. Børnene kan drysse kerner eller havregryn på toppen.
Kold piskefløde hældes i et rent glas, så det er halvt fyldt, og låget skrues godt fast. Glasset går rundt i familien, og alle ryster, mens de tæller til tyve. Først bliver det til flødeskum, så skiller det pludselig, og en gul klump smør ligger i kærnemælk. Hæld kærnemælken fra, skyl klumpen under den kolde hane, og smag til med salt.
Varm vaffeljernet op, og lad en voksen stå ved det, for det bliver meget varmt. Børnene hælder dejen i med en øse – lige nok til at fylde felterne – og når det holder op med at dampe, er vaflen færdig. Imens bygges en bar med syltetøj, friske bær og flødeskum, som de store pisker med piskeris. Alle pynter deres egen vaffel.
Bedstemor eller bedstefar finder sin bedste opskrift frem – gerne den med fedtpletter og blyantsnoter i kanten. Mens I bager sammen, fortæller bedsteforælderen, hvor opskriften kommer fra, og hvornår den blev bagt i gamle dage. Børnene måler op og rører, og en voksen passer ovnen. Skriv opskriften af i et familiehæfte, så den kan gå videre.
Bær eller rabarber skylles og kommes i en gryde med vand – en voksen styrer komfuret. Lad det koge, til frugten er mør, og si saften gennem et rent viskestykke. Rør sukkeret i lidt ad gangen, og lad alle smage en afkølet teskefuld, til saften er sød nok. Saften gemmes i køleskabet på rene flasker og blandes op med koldt vand.
Snak om, hvilke grøntsager der kan give alle regnbuens farver: rød tomat, orange gulerod, gul majs, grøn agurk og lilla rødkål. Hver i familien får ansvaret for én farve og gør sin grøntsag klar – en voksen hjælper med kniven. Server det hele i buer på et stort fad, så det ligner en regnbue. De mindste kan sortere farverne i skåle.
Små portioner af forskellige krydderier kommes i æggebægre eller små skåle med et nummer foran. Den, der gætter, lukker øjnene og vifter duften hen mod næsen: Er det kanel, karry, oregano, spidskommen eller vanilje? Hvem gætter flest? Chili og peber skal man ikke snuse til, for det svier, og de mindste kan gætte mellem to krydderier, de kender.
Vælg en enkel opskrift, fx muffins, og giv hver deltager sin egen skål og de samme ingredienser. Alle bager efter opskriften, men pynten bestemmer man selv, og en voksen passer ovnen. Dommeren – gerne en bedsteforælder – giver point fra 1 til 6 for smag og udseende. Find en lille pris til alle, fx for den skøreste pynt.
Alle ved bordet får en klump pebernøddedej og ruller den til lange pølser, tykke som en finger. Pølserne skæres i små stykker med en smørkniv og lægges på en plade med bagepapir. En voksen sætter pladen i ovnen, til de er gyldne. Lidt af dejen må gerne smages – og bagefter kan I gætte, hvor mange pebernødder der er i dåsen.
Lege for hovedet, hvor viden, hukommelse og humor tæller lige meget.
Alle generationer: Lav spørgsmål i forskellige sværhedsgrader, så alle generationer har en chance.
Alle i familien skriver tre spørgsmål om sig selv eller familiens historie: Hvor blev mormor født? Hvad hed fars første cykel? En quizmaster læser dem op, og holdene – gerne blandede med børn og voksne – skriver svarene ned. Efter hvert svar fortæller den, det handler om, historien bag, og holdet med flest rigtige vinder.
Skriv en række gåder på sedler, hvor hver løsning peger på det næste gemmested – fx »Jeg er kold indeni og lyser, når du åbner mig« for køleskabet. Gem sedlerne rundt i huset, og giv den første til jægerne. Den sidste seddel fører til en lille skat. Til de mindste kan gåden være en tegning af gemmestedet.
Den første i rundkredsen siger »Jeg pakker min kuffert og tager en tandbørste med«. Næste person gentager det hele med én ekstra ting, og kufferten bliver tungere for hver tur. Glemmer man noget, må de andre give et hint med fagter. Den, der husker den længste liste, vælger tema til næste kuffert – fx kun ting, der begynder med B.
Læg ti forskellige ting på en bakke – en ske, en nøgle, et viskelæder, en strømpe – og giv alle et minut til at kigge. Dæk bakken til med et viskestykke, og fjern en ting i hemmelighed – hvad mangler? Prøv også at skrive alle ting ned fra hukommelsen. De mindste starter med fem ting, mens bedsteforældre kan prøve med femten.
Hvert hold får sit puslespil i en bunke i den ene ende af stuen og et bord i den anden. Holdets deltagere henter på skift én brik ad gangen og lægger den på plads. Det hold, der først har et færdigt billede, vinder. Vælg et puslespil, der passer til de yngste, og lad bedsteforældre være holdkaptajner ved bordet.
Hver tegner en labyrint til en anden: Først den rigtige vej fra start til mål, så vægge og blindgyder rundt om den. Byt papirer, og tag tid, mens blyanten finder vej uden at krydse en væg. Den hurtigste får lov at tegne den næste. Store, enkle labyrinter passer til de mindste, mens bedsteforældrene kan få en snedig udgave med mange blindgyder.
Skiftevis fortæller hver tre ting om sig selv – to er sande, og én er opdigtet. De andre spørger lidt ind og stemmer om, hvilken der er løgnen, før svaret afsløres. Man får et point for at gætte rigtigt, og fortælleren får et point for hver, der blev narret. Bedsteforældre har tit overraskende historier fra deres barndom, som ingen tror er sande.
To sidder over for hinanden med et alvorligt ansigt, og resten af familien er publikum. På et signal prøver de at få hinanden til at grine med grimasser, sjove lyde og skøre ord – uden berøring og uden at gøre grin med nogen. Den, der griner først, giver pladsen videre til en ny udfordrer. Bedsteforældre har tit et forbløffende pokerfjæs.
Stil jer over for hinanden med en armslængdes afstand. Den ene bevæger sig langsomt – løfter en arm, drejer hovedet, laver en grimasse – og den anden spejler hver bevægelse. Byt roller efter et minut, og prøv at blive så ens, at ingen kunne se, hvem der fører. Bedsteforældre kan spille siddende med ansigt og hænder.
Gætteren kigger godt rundt i stuen og går ud. Imens ændrer de andre tre ting: flytter en pude, vender et billede, bytter sko eller tager brillerne af. Når gætteren kommer ind igen, skal alle tre ændringer findes – de andre må kun svare ja eller nej. De mindste kan nøjes med én tydelig ændring ad gangen.
De syv brikker – fem trekanter, et kvadrat og et parallelogram – skal alle bruges, og ingen må ligge oven på en anden. Læg en kat eller et hus, og tegn omridset af nye figurer, som de andre skal genskabe. Mangler I brikker, kan et kvadrat af pap klippes i de syv dele. De mindste lægger brikkerne oven på en skabelon i fuld størrelse.
Et ord kan tegnes som en rebus med billeder og bogstaver: En is og en bjørn bliver til isbjørn, og en kat minus k bliver til »at«. Lav tre-fire rebusser hver, og byt papir med en anden. Den, der først har gættet alle ordene, vinder runden. De mindste gætter rebusser med kun billeder, og bedsteforældre laver de svære.
Tegn en plade på fire gange fire felter, delt i fire kvadrater på to gange to. Tallene 1 til 4 skal stå præcis én gang i hver række, hver søjle og hvert kvadrat. Lav opgaver til hinanden ved at udfylde en hel plade og viske nogle tal ud. Når det sidder, er I klar til den store på ni gange ni.
Find avisens krydsord frem, og sæt jer side om side ved bordet. En læser stikordene højt, en anden skriver med blyant, så fejl kan viskes ud, og alle tæller felterne for at se, hvor mange bogstaver ordet skal have. Bedsteforældrene kender de gamle ord, og børnene kender de nye. Bagefter kan børnene lave et lille krydsord til de voksne.
En bonde skal over floden med en ulv, en ged og et kålhoved, men båden kan kun tage ham og én af dem ad gangen. Ulven æder geden, og geden spiser kålen, hvis bonden ikke er hos dem. Hvordan kommer alle tre helskindet over? Spil gåden igennem i stuen, hvor tæppet er floden, og familien er bonde, ulv, ged og kål.
Med tændstikker på bordet bygges et regnestykke, hvor tallene ser ud som på et digitalur – fx 6 + 4 = 4. Opgaven er at flytte én tændstik, så regnestykket bliver rigtigt. Find selv på nye gåder til hinanden, og tag tid på, hvem der løser dem hurtigst. En voksen holder æsken, og tændstikkerne bruges kun til at lægge med.
I hemmelighed bygger en spiller en række farvede klodser og viser den i ti sekunder, før den dækkes til. De andre skal bagefter lægge præcis samme række med de løse klodser – farverne i rigtig rækkefølge. Hver gang det lykkes, bliver rækken én klods længere. Start med tre klodser til de mindste, mens de ældste kan gå op til ti.
Holdene stiller sig ved den ene væg, og ved den anden ligger et ark med regnestykker til hvert hold. Den første løber derhen, løser det øverste stykke og løber tilbage til den næste. En voksen tjekker svarene, og et forkert svar skal rettes, før holdet må fortsætte. De yngste får plusstykker, de ældste tabeller, og holdet, der først er færdigt, vinder.
Kopier en enkel tegning – et hus, en have eller et ansigt – så præcist som muligt over på et nyt ark. Det er nemmest, hvis papiret holdes op mod en rude, så stregerne skinner igennem. Lav fem forskelle i kopien – små til de store og tydelige til de mindste – og byt tegninger. Den, der først finder alle fem, laver den næste.
Hvad kommer så? En skriver eller tegner begyndelsen af en række, og de andre gætter fortsættelsen: 2, 4, 6 … eller cirkel, trekant, cirkel, trekant. Den, der gennemskuer mønstret, laver den næste gåde. De mindste får farver og figurer, de store svære tal som 1, 1, 2, 3, 5, hvor hvert tal er summen af de to foregående.
Bedsteforældrene lader børnene gætte, hvordan livet var, da de selv var små: Hvad kostede en is? Hvilke lege var populære i skolegården? Hvordan ringede man hjem, før der fandtes mobiltelefoner? Efter hvert svar fortæller bedsteforælderen historien bag, og et godt gæt giver et point – bagefter bytter I roller.
Rundt om et kort eller en globus sidder familien klar, og én er quizmaster med en liste over byer og lande. Quizmasteren læser et navn op, og den, der først sætter fingeren på stedet, får et point. Start med steder, hvor familien har været på ferie, eller hvor nogen bor. De yngste kan lede efter havene og de største lande.
Tænk på et tal mellem 1 og 100 i hemmelighed, og lad de andre gætte på skift. Efter hvert gæt lyder svaret kun »højere« eller »lavere«, og alle tæller, hvor mange gæt der skal til. Den, der rammer tallet, tænker på det næste. Gæt først på 50, og halver afstanden derfra – de mindste spiller med tal fra 1 til 10.
Ryg mod ryg sidder to med hver sit stykke papir. Den ene tegner en enkel tegning og beskriver den bagefter med ord – »tegn en stor cirkel, og sæt en trekant ovenpå« – uden at sige, hvad den forestiller. Den anden tegner efter beskrivelsen uden at kigge. Sammenlign tegningerne, og byt roller; med de mindste kan man nøjes med tre figurer.
Mens én læser et kort mysterium højt fra gådebogen, lytter de andre efter spor: Hvem var i køkkenet, hvad stod der på bordet, og hvad lyder mistænkeligt? Detektiverne må stille ja-og-nej-spørgsmål, før de giver deres bud. Først derefter læses løsningen op. Skriv bagefter jeres eget mysterium om familien – hvem spiste egentlig den sidste kage?
Lege til mørke eftermiddage, trætte ben og de lange samtaler.
Alle generationer: Rolige lege er bedsteforældrenes hjemmebane: historier, billeder og god tid.
Find en bog med mange personer, og kryb sammen i sofaen. Den, der læser højt, giver hver figur sin egen stemme – en dyb brummen til bjørnen, en lys pibestemme til musen og en hæs hvisken til heksen. Tilhørerne gætter, hvem der taler, før navnet bliver læst op. Små børn kan sige dyrelydene, mens bedstemor er fortæller.
Træk spisebordets stole ud på gulvet med ryggene mod hinanden, og spænd tæpper hen over som tag. Puder og dyner gør gulvet blødt, og en lommelygte giver lys til bøgerne indenfor. Hulen må gerne stå hele dagen til læsning, madpakke og en lille lur. Bedstefar kan sidde ved indgangen som vagt og lytte til hemmelighederne.
Sluk loftslampen, og læg lommelygten på stuebordet, så den lyser mod en lys væg. Med hænderne former I en hund, en and eller en flagrende fugl, og den, der laver dyret, fortæller, hvad det oplever. Jo tættere hænderne er på lygten, desto større bliver skyggen. Små børn kan holde lygten, mens bedsteforældrene viser deres gamle håndfigurer.
Saml en håndfuld glatte sten, og tegn et billede på hver med tusch – en sol, et hus, en drage, en nøgle. Læg dem i en skål, og lad hver trække tre og fortælle en kort historie, hvor alle tre ting er med. Den næste fortsætter, hvor den forrige slap. De mindste kan nøjes med én sten og et par sætninger.
Sid over for hinanden ved bordet med papir og blyant, og lad én holde øje med uret i fem minutter. Øjnene skal blive på modellens ansigt, mens hånden tegner – ingen må kigge ned på papiret. Når tiden er gået, vender I tegningerne og griner af de skæve næser. Tag bagefter en runde, hvor man gerne må kigge.
Hent de gamle fotoalbum ned fra reolen, og sæt bedsteforældrene i midten af sofaen. Børnene peger på et billede, og bedstemor eller bedstefar fortæller, hvem der er med, hvor det er taget, og hvad der skete lige før. Gæt på skift, hvem den lille pige med fletningerne er. Vælg til sidst det sjoveste billede, og genfortæl historien ved aftensmaden.
Placer jer på en lang række på gulvet, så alle kigger samme vej. Den bagerste tegner langsomt et bogstav, et hjerte eller en enkel figur med fingeren på ryggen foran sig, og tegningen sendes videre ned ad rækken. Den forreste siger højt, hvad det blev til – og så bytter I plads. Hos de mindste holder I jer til cirkler, streger og kryds.
Læg papir og farver frem på bordet, og tænd for en lydbog, som alle kan følge med i. Mens historien kører, tegner hver især det, de ser for sig – en person, et sted eller det mest spændende øjeblik. Hold en pause efter hvert kapitel, og vis tegningerne for hinanden. Det er sjovt at se, hvor forskelligt den samme fortælling bliver tegnet.
Ryd et bord, hvor puslespillet kan ligge i fred hele ferien, og vend alle brikker med billedsiden op. Begynd med kanten, og sorter resten efter farver i små bunker. Alle lægger et par brikker, når de går forbi – om morgenen med kaffen eller efter aftensmaden. Gem den sidste brik til familiens yngste, som får lov at gøre billedet færdigt.
Bedstemor eller bedstefar finder garn og pinde frem og viser børnebørnene, hvordan man slår masker op og strikker de første pinde. Er pindene for svære, kan I begynde med fingerhækling, hvor en lang snor vokser frem mellem fingrene. Lad hvert barn vælge sin egen farve og lave noget lille – en snor til nøglerne eller et tørklæde til bamsen.
Vælg et roligt stykke musik uden sang, og læg papir og farver klar. Mens musikken spiller, følger farverne tonerne – bløde bølger til de stille steder og spidse takker, når trommerne kommer. Skift til et stykke med et helt andet humør, og se tegningerne ændre sig. Til sidst gætter I, hvilken tegning der hører til hvilken musik.
Alle lægger sig på gulvet eller i sofaen og lukker øjnene, mens én fortæller en langsom fantasirejse. Turen går måske over en sommereng, ned til en stille strand eller op i en luftballon, med lyde, dufte og farver undervejs. Når øjnene åbnes igen, deler alle det billede, de så tydeligst. Bedsteforældre er ofte de bedste fortællere.
Stå eller lig helt stille, og spænd hele kroppen så stift som en ukogt spaghetti – arme, ben, mave og ansigt. På et signal bliver I bløde og slatne som kogt spaghetti og synker sammen. Gentag tre gange, og mærk, hvordan kroppen bliver tung og rolig. Øvelsen runder en vild dag godt af og kan også laves siddende i en lænestol.
Hele familien læser den samme bog over et par uger – højt for de yngste, hver for sig for dem, der selv kan. Aftal et kapitel ad gangen, og snak om det over aftensmaden: Hvem kan I lide, og hvad sker der nu? Bedsteforældre langt væk kan læse med og ringe ind. Når bogen er slut, giver alle den en til fem stjerner.
Prik små huller i et stykke karton med en blyantspids – gerne i mønstre som rigtige stjernebilleder. Når lyset er slukket, holder én lommelygten bag kartonen og retter den mod loftet, så stjernerne tændes. Læg jer på ryggen på gulvet, og find på navne og historier til hvert billede. En voksen kan hjælpe de mindste med at prikke hullerne.
Sæt dig ved bordet med papir og blyant, og skriv et rigtigt brev til bedsteforældre, en fætter eller en kusine. Fortæl om ugens oplevelser, tegn en lille tegning i hjørnet, og stil et spørgsmål, modtageren skal svare på. Skriv adressen tydeligt på kuverten, sæt frimærket på, og gå sammen til postkassen. De mindste kan diktere til en voksen.
Hvilken drøm husker du bedst – den sjove, den mærkelige eller den, hvor du kunne flyve? Find papir og farver frem, og tegn den så præcist, du kan, eller tegn den drøm, du gerne vil have i nat. Bagefter fortæller hver tegner om sit billede, mens resten af familien lytter. Bedsteforældre kan være med og tegne en drøm, de aldrig har glemt.
Når alle sidder ved aftensmaden, går ordet bordet rundt: Hver fortæller om dagens bedste øjeblik og om noget, de glæder sig til i morgen. Ingen må afbryde, og de andre må kun stille ét nysgerrigt spørgsmål. Er det svært for de mindste, kan I spørge, hvad der fik dem til at grine. Bedsteforældre på besøg er med på lige fod.
Den ene ligger på maven, mens den anden fortæller en vejrudsigt og laver vejret med hænderne på ryggen. Regn er små prikker med fingerspidserne, vind er lange stryg, torden er blide trommer med flade hænder, og solen er en varm hånd, der hviler stille. Byt roller efter hver udsigt. Også bedsteforældre nyder en rolig vejrudsigt efter en lang dag.
Børnene er journalister og bedsteforældrene gæster i familiens eget radioprogram med telefonen som optager. Skriv spørgsmålene ned på forhånd: Hvordan var skolen dengang, og hvad legede I i frikvarteret? Optag i et stille rum, og spil udsendelsen for hele familien bagefter. Gem optagelsen – den bliver mere værd med årene.
Tegn en stor træstamme på et ark papir, og sæt børnene nederst, forældrene på de næste grene og bedsteforældrene øverst. Ved hver gren skriver I navn og fødselsår og klistrer et lille billede på. Bedsteforældrene hjælper med oldeforældre og tipoldeforældre, som børnene aldrig har mødt. Hæng træet op, og byg videre, når I finder nye navne.
Bed bedstefar eller bedstemor om at synge de sange, de selv lærte som børn i skolen eller hos spejderne. De synger et vers ad gangen, og børnene synger efter, til alle kan melodien. Fortæl undervejs, hvornår sangen blev sunget, og hvem der lærte dem den. Lav fagter til ordene, så de mindste kan være med, selv om de ikke kan teksten endnu.
Runde mønstre, der gentager sig fra midten og ud, er som skabt til en stille stund ved bordet. Sæt stille musik på, og farvelæg fra midten mod kanten i hver jeres tempo. Ingen siger noget de første ti minutter. Bedsteforældre med trætte øjne kan vælge mandalaer med store felter, mens de store børn går efter de fine detaljer.
Dæk spisebordet med en gammel dug, og stil vandfarver, papir og et par glas vand frem. Vælg et fælles motiv – et landskab, en blomst fra vasen eller et efterårsblad – og mal hver for sig. Prøv at male vådt i vådt, så farverne løber ind i hinanden. Læg billederne til tørre på række, og lad alle pege på en favorit hos de andre.
Hvorfor hedder du, som du gør? Sæt jer i en rundkreds, og lad forældre og bedsteforældre fortælle, hvem navnene er opkaldt efter, og hvilke andre forslag der var på listen. Børnene gætter først, hvad navnet betyder, eller hvem det kommer fra. Slut af med at finde på et kælenavn til hver – og spørg bedstefar, hvad han blev kaldt som dreng.
Årets familieleg virker også indenfor – i en stor stue, i garagen eller i hallen, når der er plads til en bane på 2,5 × 6 meter.
Alle generationer: Hallen er fri for vind, så fjerbolden kan bruges i hver eneste kamp.
Årets familieleg inde
En bane er 2,5 × 6 meter. Er der plads i stuen eller garagen, kan I spille med fjerbolden – og i hallen kan flere baner stå side om side.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Lej en time i hallen eller gymnastiksalen, og stil så mange net op side om side, som der er plads til. Børn, forældre og bedsteforældre fordeler sig på banerne og spiller single eller double, mens dem, der holder pause, tæller point. Byt makker hvert kvarter. Uden vind kan fjerbolden være med i alle kampe. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Indendørs er luften helt stille, og det er fjerboldens bedste vilkår – den spilles direkte i luften og må ikke ramme gulvet. Én spiller på hver side af nettet server underhånd, og så går bolden frem og tilbage gennem den firkantede åbning. Første til 11 vinder duellen. Er fjerbolden for svær for de yngste, så start med gummibolden. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Tag badmintonnettet ned, og stil tre Nordic Batgame-net på tværs af den store bane, så der opstår tre små baner side om side. Med to par hænder står hvert net på 5–10 minutter. Seks eller flere kan nu spille samtidig og skifte bane efter hver kamp til 11. Bland små og store, og lad fjerbolden flyve – hallen er vindstille. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Stil nettene op ved siden af hinanden, og nummerér banerne fra laveste til øverste. Hver kamp varer fem minutter – derefter flytter vinderen op ad rækken og taberen ned. Den, der står på øverste bane efter 45 minutter, har vundet. Børn og bedsteforældre møder hele tiden nye modstandere, og de mindste må serve et skridt tættere på nettet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Hvert hold består af et barn, en voksen og en bedsteforælder, så alle generationer står side om side. To hold mødes ved nettet, og spillerne skiftes til at serve underhånd, mens resten af holdet dækker banen. Går bolden uden om åbningen, får det andet hold pointet, og kampen slutter ved 11. Holdets yngste får lov at serve fra et skridt længere fremme. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Foreningen inviterer familier til en dag, hvor alle hallens baner er stillet op. Det begynder med en kort introduktion: Alle server underhånd, bolden skal ind gennem hullet i det hvide net, og gummibolden må tage ét hop. Resten af dagen spilles der kampe til 11 med blandede hold. Mens nogle spiller, kan andre hente kaffe og frugt ved bordet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Alle banerne spiller sammen i stedet for mod hinanden. På hver bane holder et makkerpar bolden i gang gennem nettets åbning i to minutter og tæller højt, hver gang den kommer igennem. Til sidst lægges banernes tal sammen til hallens rekord. Prøv igen og se, om I kan slå den – de yngste får lov at rykke et skridt nærmere nettet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Lån eller lej gymnastiksalen, stil nettet op, og del fødselsdagsgæsterne i små hold. Holdene møder hinanden i korte kampe, og fødselaren server først – altid underhånd og gennem den firkantede åbning. Mellem kampene venter saftevand og kage på bænken. Lad de yngste gæster gå et skridt tættere på nettet, så alle kan score. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Del banerne op i fire stationer, og send et lille hold til hver. Ved den første øves underhåndsserven, ved den anden baghånden, ved den tredje lange dueller, og ved den fjerde spilles der kun med fjerbolden. Hvert femte minut skifter holdene station, så alle når hele vejen rundt. Bedsteforældre kan stå ved en station som trænere. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Til skolens motionsdag står flere net klar i hallen, og eleverne blandes på tværs af klasser og årgange. Ved hver bane er en ældre elev dommer og holder øje med, at alle server underhånd, og at bolden finder vej gennem det firkantede hul. Kampene går til 11, og så skifter alle bane. Små elever må tage et skridt frem mod nettet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Ryd garagen for cykler og kasser, og mål gulvet op: Med 2,5 meter i bredden og 6 meter i længden kan nettet stå på tværs hele vinteren. Spil med gummibolden, der gerne må sprætte én gang på betonen, eller med fjerbolden, når I vil øve finesse. Hæng en stilling op på væggen, og flyt bilen og alt skrøbeligt først. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Er stuen stor nok til en bane på 2,5 × 6 meter, kan I skubbe sofabordet til side og stille nettet op midt på gulvet. Flyt lamper, vaser og billeder først, og spil kun rolige dueller med fjerbolden, der svæver blødt gennem den firkantede åbning. Første til 11 vinder. Bedsteforældre kan være dommere fra sofaen – eller tage en duel selv. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Book hallen samme aften hver uge fra efterårsferien til påske, og saml familie og venner til en liga. Hver aften møder alle nye modstandere i kampe til 11 med fjerbolden, som trives i den vindstille hal. Stillingen hænger på køleskabet: To point for en sejr og ét for at møde op. Børn og bedsteforældre spiller på lige fod. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Med flere net i hallen varer hver kamp kun tre minutter, og hele turneringen er slut efter en halv time. Når uret ringer, rykker den, der fører, en bane op, mens den anden flytter en ned – står det lige, afgør næste bold. Så når alle mange kampe på kort tid. Små spillere må serve et skridt foran de andre. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Mellem jul og nytår samles familien i hallen til en lille turnering med nisser som præmier. Træk lod om makkerpar på tværs af alder, og lad fjerbolden flyve i doublekampe til 11 – i den vindstille hal har den det bedst. Bagefter er der æbleskiver og varm kakao fra termokanden. Den største nisse går til vinderne, den mindste til den, der heppede mest. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Når regnen siler ned, flytter frikvarteret ind i hallen, hvor nettene står klar på tværs af de store baner. Eleverne stiller sig i kø ved hvert net og spiller korte dueller: Den, der ikke får bolden tilbage gennem åbningen, går om bag i køen. Sådan kommer alle til mange gange på tyve minutter, og lærerne kan spille med. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Inviter nye familier til en prøvedag, hvor foreningens folk viser spillet på få minutter: underhåndsserv, bolden gennem den firkantede åbning og point til modstanderen, når den ikke kommer tilbage. Derefter spilles der ti minutters kampe på flere baner med skiftende makkere. Alle fra seksårsalderen til et godt stykke over 90 kan være med. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Én time om ugen har bedsteforældre og børnebørn hallen for sig selv. Spil double med en ung og en ældre på hvert hold, og vælg gummibolden – den må lande én gang, før den skal slås, så der er lidt ekstra tid. Tempoet er roligt, og der står stole ved banen til pauserne. Ingen er for gamle til at være med. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Serven slås altid underhånd, og her øver I den på tre måder. Først en kort serv, der lige netop går gennem den firkantede åbning, så en lang serv helt ned bag i modstanderens banehalvdel, og til sidst en serv fra siden. Giv et point for hver serv, der går igennem. De mindste må stå et skridt tættere på nettet. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
I denne kamp gælder det om at spille så langsomt som muligt med fjerbolden. Alle slag skal være bløde og rolige, og et hårdt slag giver pointet til modstanderen – ligesom når bolden ikke kommer tilbage gennem åbningen. Spil single eller double til 11. Kampen er god som opvarmning og lader børnebørn og bedsteforældre mødes i samme tempo. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
De to spillere ved nettet er ikke modstandere, men makkere: Bolden skal holdes i gang gennem den firkantede åbning så længe som muligt, og fjerbolden må ikke røre gulvet. Tæl hvert slag højt, og skriv tallet på et stykke papir – kan I slå hallens rekord? For de mindste er gummibolden lettere, for den må gerne tage et hop. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Elever fra to klasser mødes i hallen, hvor flere net står klar, og hver elev får en modstander fra den anden klasse. Kampene går til 11, og alle vundne point lægges til klassens stilling på et stort ark papir på væggen. Efter hver runde skifter alle bane og modstander. Til sidst blandes klasserne i en fælles runde. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
En aften om året tager foreningens medlemmer hele familien med i hallen – partnere, børn og bedsteforældre. De erfarne viser, hvordan man server underhånd og sender bolden gennem den firkantede åbning, og så blandes alle på banerne. Spil korte kampe til 11, og byt makker efter hver kamp. Kaffe og kage på bænken hører med. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Find en, der vil styre musikken fra banekanten, mens resten spiller på et eller flere net. Bolden må kun være i spil, mens musikken kører – når den stopper, fryser alle, og den, der sidst sendte bolden gennem åbningen, får pointet. Bevæger man sig, mens der er stille, går pointet til den anden side. Lad de mindste styre musikken på skift. Om årets familieleg.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Reserver én bane til nybegyndere, hvor en erfaren spiller tager imod og viser, hvordan spillet fungerer. Først øves underhåndsserven, så de første slag gennem den firkantede åbning, og til sidst spilles en kort kamp, hvor modstanderen får pointet, når bolden ikke kommer tilbage. Start med gummibolden – ét hop er tilladt, og det giver ro til de første slag. Om årets familieleg.
Lege, hvor alt, I behøver, er papir og en blyant – ved bordet, i sofaen eller på ferien.
Alle generationer: Papirlege er perfekte på tværs af generationer: Tempoet er roligt, og erfaring tæller.
Lav et gitter af prikker – fem gange fem er fint til en første runde. På skift trækker I én streg mellem to prikker side om side. Den, der lukker en kasse med fjerde streg, skriver sit forbogstav i den og får en tur mere. Flest bogstaver vinder, når alle kasser er lukket – de mindste kan starte på et mindre gitter.
Den ene tegner en hurtig kruseduld på papiret med lukkede øjne – en bølge, en løkke eller et vildt sammensurium. Så rækkes papiret over bordet, og den anden skal gøre krusedullen til en rigtig tegning: et dyr, en bil, et ansigt eller noget helt fjerde. Byt roller efter hver tegning. Bedsteforældre og børn bliver ofte overraskede over hinandens idéer.
Start med tre prikker spredt over papiret. På skift trækker I en streg fra en prik til en anden – eller tilbage til samme prik – og sætter en ny prik på stregen. Ingen streger må krydse, og fra hver prik må der højst gå tre. Den, der ikke kan trække flere, taber, og med flere prikker fra start bliver spillet længere.
Aftal, hvad terningens tal betyder: 1 er krop, 2 hoved, 3 øje, 4 arm, 5 ben og 6 hale. På skift slår I og tegner den del, terningen viser, men kroppen skal på først. Hvem har først et helt monster med hoved, hale, to øjne, to arme og to ben? De mindste kan få hjælp til at tælle øjnene.
Vælg et startord og et slutord med lige mange bogstaver, fx kat og hav, og skriv dem øverst og nederst på papiret. Hvert trin må kun skifte ét bogstav og skal give et rigtigt ord: kat – hat – had – hav. Færrest trin vinder runden. Spil alene som rolig hjernegymnastik, eller lav stiger til hinanden.
Sid ved hver sin ende af bordet, og fold en papirstrimmel til en lille, fast trekant. Modstanderen laver et mål med hænderne – tommelfingrene mod hinanden og pegefingrene op – og du knipser trekanten over bordet og prøver at ramme igennem. Hvert mål giver et point, og så bytter I. Første til fem vinder, og de mindste må knipse fra midten af bordet.
Skriv sjove temaer på små sedler – »et monster på ferie«, »bedstefar på månen«, »en hund, der bager« – og bland dem i en skål. Træk et tema, og tegn i fem minutter. Bagefter viser alle deres tegning og fortæller, hvad der sker på den. Den, der fortalte sidst, trækker næste tema, og de mindste får det læst højt.
Øverst på et langt stykke papir skriver den første en sætning, der begynder en historie. Papiret foldes, så kun den sidste linje kan ses, og den næste skriver en ny sætning, der fortsætter derfra. Sådan går papiret rundt, til det er fyldt. Til sidst foldes det helt ud, og den skøre historie læses højt – gerne af bedstefar med sin bedste oplæserstemme.
Find et stort stykke papir, og skriv »Vores familie« som overskrift. Papiret går rundt om bordet, og hver skriver én linje om familien – noget sjovt, noget sødt eller noget, kun I forstår. Rim er velkomne, men ikke et krav. Til sidst læser den yngste eller den ældste digtet højt, og det får en fast plads på køleskabet.
Afsæt en ramme på det ternede papir, syv felter bred og seks høj. På skift sætter I kryds eller bolle, men kun i det nederste ledige felt i en søjle – som om mærkerne falder ned. Først med fire på stribe vandret, lodret eller på skrå vinder. Et mindre gitter gør det lettere for de yngste.
Hver tegner et felt på ti gange ti tern og gemmer ti ord i det – vandret, lodret eller på skrå. Ordene står på en liste under feltet, og de tomme tern fyldes med tilfældige bogstaver. Byt papirer: Den hurtigste til at finde alle ti vinder. Vælg et tema som dyr eller mad, og giv de yngste korte ord.
Byg et lille krydsord på ternet papir med ord om familien: navne, kæledyr, livretter og feriesteder. Skriv ordene ind, så de krydser hinanden, nummerér dem, og find på en ledetråd til hvert – »bedstemors kat« eller »det, far altid brænder på«. Tegn så et tomt krydsord på et nyt ark, som de andre skal løse. De yngste kan nøjes med fem ord.
En hemmelig ø med farlige steder og en nedgravet skat bliver til et gammelt søkort: en kyst med palmer, en sump med krokodiller, en hule og et stort kryds, hvor skatten ligger. Giv stederne skøre navne, og tegn en stiplet rute fra stranden til krydset. Bagefter fortæller hver tegner om sin ø. Krøl papiret, så kortet ser ældgammelt ud.
Tænk i hemmelighed på en ting, et dyr eller en person, og tegn kun en lille bid af det tæt på – et øre, en hjulkapsel, et knaphul. De andre gætter, og rammer ingen rigtigt, tegner du lidt mere. Den, der gætter først, tegner næste gang. Til de yngste kan I vælge ting, som de kan se i stuen.
Tegn en enkel figur på et ark – en fisk, et hus, en kat – og læg et rent ark ovenpå mod en vinduesrude, så stregerne skinner igennem. Sæt prikker langs omridset med numre ved hver, og giv det nye ark til en anden. Modtageren forbinder prikkerne i rækkefølge og ser, hvad der dukker frem. Til de mindste holder I jer under 20 prikker.
Læg et stort ark midt på bordet, og aftal et fælles motiv – en have, en by eller et rumskib. Den første tegner i ti sekunder, mens de andre tæller højt, og så går papiret til den næste, som bygger videre. Fortsæt, til alle har været rundt tre gange. Den færdige tegning får en titel, som alle er enige om.
Rul en lang papirrulle ud på gulvet i stuen eller gangen, og læg farverne klar langs kanten. Historien begynder i den ene ende – måske med en mus, der forlader sit hul – og hver tegner det næste, der sker, lidt længere henne. Til sidst går I langs papiret og fortæller hele historien. Vil knæene ikke på gulvet, kan rullen ligge på spisebordet.
Med en fold på midten af papiret får I en tydelig spejllinje. Den ene tegner halvdelen af en sommerfugl, et ansigt eller et hus, og den anden tegner spejlbilledet på den anden side, så halvdelene passer sammen. Byt så roller. Hold papiret op mod et vindue, og fold det sammen for at se, hvor godt det lykkedes.
Fold et kvadratisk stykke papir: alle fire hjørner ind mod midten, vend det, og gentag. Skriv tal på flapperne og små spådomme under dem – »du får is i morgen« eller »en hund slikker dig på næsen«. Den anden vælger et tal, og spåkonen åbner og lukker sig lige så mange gange, før spådommen læses op. Store søskende hjælper de mindste med foldningen.
Klip farvet papir i strimler på en fingers bredde, og lim den første strimmel sammen til en ring. Næste strimmel stikkes gennem ringen og limes, og sådan fortsætter kæden, til den når fra væg til væg. Skift farver i et mønster – rød, gul, grøn – eller lad hver i familien få sin egen farve. De mindste kan lime, mens en større klipper.
Sæt blyanten på papiret, og lad den blive der, til tegningen er færdig – et hus, en kat eller dit eget navn i én lang, sammenhængende streg. Løfter du blyanten, må du begynde forfra. Prøv også den klassiske udfordring: et hus med kryds i, tegnet uden at gå over den samme streg to gange. Sammenlign bagefter, hvem der fik de mest fantasifulde figurer.
Forestil dig, at taget er løftet af, og tegn huset set fra oven med alle rum, døre, vinduer, sofaen og køkkenbordet. Gem en lille skat et sted i huset, og sæt et kryds på kortet. De andre bruger kortet til at finde skatten, og den, der finder den, gemmer den næste. De mindste kan få et kort over ét enkelt rum.
Først tegnes en dukke på et stykke tykt papir, farvelægges og klippes ud med saksen. Så laver I tøjet: Læg et nyt papir over dukken, tegn trøjer, kjoler og bukser efter formen, og husk små flapper ved skuldre og hofter, som kan foldes om bag dukken. Byt tøj med hinanden, og hold modeopvisning på stuebordet. En voksen kan klippe de små detaljer.
Inden for ti gange ti tern tegner I en enkel figur – en hval, en bil, en blomst. Ved siden af afsætter I et felt på 20 gange 20 tern og kopierer figuren felt for felt, så hvert lille tern bliver til fire. Tag én firkant ad gangen, så bliver kopien præcis. Prøv også at gøre en figur halvt så stor.
Hvad får man, hvis en elefant og en mus får en unge? Skriv dyrenavne på små sedler, træk to, og tegn det nye dyr med farver – en elefantmus, en giraffisk eller en snegleløve. Giv det et navn, og fortæl, hvad det spiser, og hvor det bor. Til sidst kan dyrene samles i en lille zoo på køleskabet.
Små forsøg med ting fra køkkenskabet – med en voksen som assistent og nysgerrighed som drivkraft.
Alle generationer: Lad bedsteforældrene være laboratoriets professorer – og børnebørnene deres assistenter.
Stil en lille flaske på en bageplade, og byg en vulkan af ler eller fugtigt sand op om den, så kun halsen stikker frem. Kom to skefulde natron og lidt frugtfarve i flasken. Når eddiken hældes i, skummer lavaen op og løber ned ad siderne. En dråbe opvaskemiddel giver mere skum, og en voksen kan styre eddiken.
Træk en snor gennem et sugerør, og spænd den stramt mellem to stole med hele stuens længde imellem. Pust ballonen op uden at binde knude, hold for åbningen, og tape den fast under sugerøret. Når I slipper, suser raketten hen ad snoren. Mål, hvor langt den når med store og små pust – og hold ballonstumper væk fra de mindste.
Rør nul, to, fire og seks skefulde sukker i fire glas med lige meget vand, og giv hvert glas sin egen frugtfarve. Hæld det sødeste vand i et højt glas, og lad de andre løbe ned over bagsiden af en ske – mindst sukker til sidst. Så lægger farverne sig i lag som en regnbue. Rolige bedsteforældrehænder er gode til at hælde.
Lad en voksen hælde varmt vand i et glas, og rør salt i, skefuld for skefuld, til intet mere vil opløses. Knyt en snor fast midt på en blyant, og lad blyanten hvile på glassets kant, så snoren hænger ned i saltvandet. Stil glasset roligt i vindueskarmen, og kig til det hver morgen. Efter nogle dage vokser små, glitrende krystaller på snoren.
Pres en citron, og skriv en hemmelig besked på papiret med en tandstik dyppet i saften. Lad det tørre, til skriften er helt usynlig, og byt beskeder med hinanden. Modtageren varmer papiret forsigtigt med en hårtørrer, til bogstaverne bliver brune og dukker frem. En voksen styrer varmen, og de mindste kan tegne et hemmeligt kort i stedet.
Tag en magnet fra køleskabet med på opdagelse gennem huset. Gæt først, om hver ting hænger fast – en ske, en nøgle, en mønt, radiatoren, et viskestykke – og prøv så. Tegn to lister: det, magneten kan lide, og det, den lader være. Brug en stor magnet, når de mindste er med, for små magneter må aldrig komme i munden.
Saml en bunke ting fra køkkenet – en kartoffel, en appelsin, et æble, en ske – og fyld en balje med vand. Før hver ting kommer i, gætter alle: flyder den, eller synker den? Læg tingene i to bunker, og se, hvem der gættede bedst. Prøv appelsinen med og uden skræl, og hold altid en voksen ved baljen, når de mindste leger.
Vælg en solskinsdag, og fyld et glas helt op med vand. Stil det i vindueskarmen, hvor solen skinner direkte ind, og hold et hvidt stykke papir foran væggen eller læg det på gulvet. Flyt glasset lidt, til en lille regnbue dukker op. Tæl farverne sammen, lad de mindste fange regnbuen med hænderne, og kig aldrig direkte mod solen.
Hæld majsstivelse i en skål, og rør vand i lidt ad gangen, til massen er tyk som honning – cirka to dele stivelse til én del vand. Slår I hurtigt på den, føles den hård som et bord, men dypper I hånden langsomt, glider den om fingrene som sirup. Leg over en bakke, og hæld resterne i skraldespanden, ikke i vasken.
Kom en god sjat eddike i en tom flaske, og drys et par teskefulde natron ned i en ballon. Træk ballonens åbning ned over flaskehalsen, uden at pulveret falder i. Løft så ballonen, så natronen drysser ned – det bruser, og gassen puster ballonen op helt af sig selv. Prøv med mere natron, og lad en voksen hjælpe de mindste.
Læg et råt æg forsigtigt i et glas, og hæld eddike over, så det er helt dækket. Små bobler stiger straks op fra skallen, og efter to dage er kalken væk. Skyl ægget i koldt vand, og mærk, hvor blødt og gummiagtigt det er blevet. Lad det hoppe fra få centimeters højde over en tallerken – og vask hænder bagefter.
Rul et par ark køkkenrulle sammen, og sæt dem ind langs glassets kant. Stik tre-fire tørrede bønner ned mellem papir og glas, så de ses udefra, og hold papiret fugtigt med lidt vand i bunden. Stil glasset i vindueskarmen, og tegn hver dag, hvad der sker. De mindste kan måle spiren i fingerbredder – men rå bønner må ikke spises.
Bland rigeligt frugtfarve i et par glas vand – blå i ét, rød i et andet. Klip stilkene skråt på nogle hvide blomster, og sæt dem i. Efter nogle timer skifter kronbladene farve, fordi stilken suger farven op. En voksen kan flække en stilk på langs med en kniv – sæt halvdelene i hvert sit glas, så blomsten bliver tofarvet.
Pust en ballon op, bind knude, og gnid den frem og tilbage mod tørt hår eller en uldtrøje. Hold den over nogle små papirstykker på bordet, og se dem hoppe op og hænge fast. Løft den langsomt over et hoved, så håret rejser sig, eller sæt den på væggen, hvor den bliver hængende. En voksen holder ballonstumper væk fra de mindste.
To bøger med en håndsbreds afstand og et stykke papir over dem er hele broen. Sæt en mønt midt på, og se papiret synke sammen. Fold så papiret som en harmonika, eller bøj kanterne op, og prøv igen – hvor mange mønter kan broen nu bære? Den stærkeste bro vinder, og de mindste kan tælle mønterne højt.
Hver deltager får et råt æg og samme bunke byggematerialer – sugerør, tape og papir – og en halv time til at bygge en beskyttelse. Læg en bakke på gulvet, og lad en voksen stå på en stol og slippe ét æg ad gangen fra samme højde. Hele æg går videre til en ny runde højere oppe. Vask hænder, hvis et æg knækker.
Find en gennemsigtig flaske, fyld den en fjerdedel op med vand, og dryp frugtfarve i. Hæld madolie i næsten til toppen, og se olien lægge sig ovenpå. Knæk en brusetablet, og drop stykkerne i ét ad gangen – så stiger farvede bobler op gennem olien og synker igen. En voksen passer på tabletterne, så de mindste ikke tror, det er slik.
På en tallerken med vand drysser I et tyndt lag peber ud over hele overfladen. Dyp først en tør finger i midten – der sker næsten ingenting. Kom så en dråbe opvaskemiddel på fingeren, og dyp igen: Peberet farer ud mod kanten, som om det flygter. Skift vandet, så alle kan prøve, og hold peberfingre væk fra øjnene.
Dæk bunden af en tallerken med sødmælk, og dryp små klatter frugtfarve i forskellige farver nær midten. Giv spidsen af en vatpind lidt opvaskemiddel, og hold den nede i mælken uden at røre rundt. Farverne skyder ud i hvirvler og striber, fordi sæben skubber til mælkens fedt. Prøv et nyt sted med en frisk vatpind – og drik ikke mælken bagefter.
Fyld et glas tre fjerdedele op med vand, og sprøjt et tykt lag barberskum ovenpå som en sky. Bland blå frugtfarve med lidt vand, og dryp det på skyen med en teske. Når skyen bliver tung, regner det blå striber ned gennem vandet. Lad de mindste dryppe, mens en voksen styrer skummet, så det ikke kommer i øjne eller mund.
Mal den største kugle gul som solen og otte mindre i hver sin farve: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun – med Jupiter som den største planet. Når malingen er tør, hænger I dem i snore under en bøjle i rækkefølge fra solen. Saturn får en ring af papir. De mindste maler, mens en voksen binder snorene.
Først prikker en voksen et lille hul i bunden af to rene dåser eller bægre, og så trækker I en lang snor igennem og binder en knude indvendigt. Gå hver til sit rum, og stram snoren, så den ikke rører dørkarmen. Den ene taler ned i sin dåse, mens den anden lytter. Tjek, at kanterne ikke er skarpe.
Lim en flaskekapsel med drikketud, der kan åbnes og lukkes, fast over hullet i en gammel cd. Pust en ballon op, vrid halsen, og træk den ned over den lukkede tud. Sæt cd'en på bordet, og åbn tuden: Så svæver den på en pude af luft. En voksen hjælper med limen, og bagefter dyster I om den længste tur.
Tre lige store isterninger lægges på hver sin tallerken. Strø en teskefuld salt på den første og en teskefuld sukker på den anden, og lad den tredje være. Alle gætter, hvilken der smelter først, og I kigger til dem hvert femte minut. Saltet vinder som regel – derfor saltes vejene om vinteren – og de mindste kan tegne isterningerne undervejs.
En voksen stryger en synål 30 gange i samme retning hen over magneten, så nålen bliver magnetisk, og skærer en tynd skive af korken med en kniv. Læg nålen på korkskiven, og lad den flyde i en skål vand. Langsomt drejer nålen sig, til den peger mod nord og syd. Tjek retningen med solen, og hold nålen væk fra de mindste.
Lege med lyd, rytme og sang – med køkkengrej, kroppen og hele familiens stemmer.
Alle generationer: Musik samler generationerne: Bedsteforældrenes sange er nye for børnebørnene – og omvendt.
Tøm et par skuffer for gryder, låg og træskeer, og slå jer ned på køkkengulvet. Grydelåg bliver til bækkener og en omvendt gryde til tromme – og så spiller I med på en sang, alle kender. Byt instrumenter efter hvert vers. De mindste kan sidde på skødet og slå på en plastskål, mens bedstefar holder takten.
Sæt jer i en ring, og vælg en leder, der klapper en kort rytme. Alle andre svarer som et ekko og klapper præcis det samme tilbage. For hver runde bliver rytmen længere og sværere med pauser og klask på lårene, og efter fem runder får en ny lov at være leder. De mindste kan nøjes med to langsomme klap.
Fyld små beholdere – tomme bøtter, æsker eller plastæg – med lidt ris eller tørrede bønner, og luk dem godt med tape. Ryst og lyt: Ris rasler fint og let, mens bønner lyder som regn på et tag. Lav to ens af hver, og find parrene ved at ryste. Hos de helt små tjekker en voksen, at låget sidder fast.
Stil seks ens glas på række, og hæld lidt vand i det første, lidt mere i det næste og så videre. Slå forsigtigt med en teske – jo mere vand, jo dybere tone. Juster, til glassene giver en skala, og spil en enkel melodi. Med en dråbe saft i hvert glas kan de mindste spille efter farver.
Alle får et instrument, og én stiller sig foran orkestret som dirigent. Løftede arme betyder højt, sænkede arme lavt, hurtige fagter hurtigt tempo og en knyttet hånd stop. Den, der spiller videre efter stop, bytter plads med dirigenten. Små børn er fine dirigenter, og hjemmelavede rasleæg og grydelåg er gode instrumenter.
Én har telefonen og finder korte lydklip med instrumenter, uden at de andre ser skærmen. Afspil et par sekunder ad gangen – er det en violin, en trompet, et klaver eller en tromme? Den, der gætter rigtigt, scorer et point, og vinderen styrer telefonen i næste runde. De mindste må svare ved at mime instrumentet.
Vælg en sang, alle kan, og del jer i to grupper: Den ene synger melodien, den anden en enkel andenstemme lidt dybere. Øv hver stemme for sig, før I sætter dem sammen – det kræver, at man lytter til hinanden. Når det sidder, inviterer I naboerne eller bedsteforældrene til koncert i stuen. De mindste står forrest og synger omkvædet.
Ryd gulvet foran skærmen, find en hårbørste som mikrofon, og skriv aftenens sangliste. Hver synger en sang, alene eller i duet, mens teksten ruller på skærmen, og publikum i sofaen klapper med. Der gives point for indlevelse – ikke for at ramme rent. De mindste synger med en voksen, og bedsteforældrene vælger en sang fra deres ungdom.
Sammen skriver I en ny tekst om familien til en melodi, alle kan nynne. Hvert vers handler om én person – hvad hun elsker, eller hvad hun altid siger – og så leder I efter rimord. Hold teksten kærlig, så alle har lyst til at synge med. De mindste finder på rim, mens de store skriver, og sangen er klar til næste familiefest.
Bedsteforældrene vælger en håndfuld numre fra deres ungdom og spiller dem ét ad gangen. Børnebørnene gætter årtiet – tresserne, halvfjerdserne eller firserne – og samler point for de rigtige gæt. Efter hvert nummer fortæller bedsteforældrene, hvad de lavede, da sangen var ny. Byt bagefter, så børnene spiller deres yndlingsmusik, og de ældste danser med.
Sid i en rundkreds, og lad den første lave én lyd med kroppen – et klap, et stamp eller et knips. Den næste gentager lyden og lægger sin egen til, så rytmen vokser hele vejen rundt. Glemmer nogen en del, begynder en ny rytme hos sidemanden – ingen ryger ud. De mindste kan nøjes med at gentage den sidste lyd.
Hænder, fødder og lår er jeres trommer: Klap, knips, stamp i gulvet, klask på lårene, og bank let på brystet. Find sammen et mønster på fire slag – stamp, stamp, klap, knips – og gentag det, til det kører. Del jer så i to grupper med hver sin rytme, og hør, hvordan de passer sammen. De mindste kan klappe på knæene.
Klip et rundt hul i låget på en skotøjsæske, og spænd fire-fem elastikker i forskellig tykkelse hen over hullet. Knips på dem: De tykke giver dybe toner, de tynde lyse, og jo strammere elastikken er, jo lysere bliver tonen. En blyant på tværs under elastikkerne virker som en lille bro. Lad en voksen spænde elastikkerne for de mindste.
Tryk den ene ende af et sugerør flad, og klip spidsen til som et lille V. Sæt V'et ind mellem læberne, pres let, og blæs kraftigt – når spidserne vibrerer, lyder det som en lille obo. Klip røret kortere, og hør tonen stige. Det kræver lidt øvelse, så hjælp hinanden, og spil til sidst sammen på fløjter i flere længder.
Vend spande og baljer på hovedet, og stil dem i en halvcirkel på gulvet. Med en træske i hver hånd hører I, at den store balje brummer dybt, mens den lille spand klinger lyst. Én spiller en takt, de andre følger, og når hun nikker, tager den næste over. Til de mindste er én spand og én ske rigeligt.
Skub sofabordet til side, og stil jer på en række med god plads. Én lærer de andre et trin ad gangen – fire skridt til højre, fire til venstre, et hop frem og en kvart omgang – og så sætter I trinene sammen til musikken. Tæl højt, til alle kan dansen uden at kigge. Bedsteforældrene kan danse med fra en stol.
En voksen styrer musikken og skifter mellem hurtige, langsomme, glade, triste, tunge og lette numre. Resten bevæger sig, som musikken lyder: lister som mus til stille toner og tramper som elefanter til de tunge. Bliver der pludselig stille, står alle som statuer, og den, der rører sig først, overtager musikken. De mindste danser på mors arm.
Find en kort historie, eller sluk lyden på et stykke film, og lav lydene selv med ting fra huset. Ris i en bageform bliver til regn, sko på bordet til fodtrin, og en bageplade, der rystes, giver torden. Fortælleren læser langsomt op, og lydfolkene lægger lyden ind på rette sted. De mindste står for dyrelydene.
Send én ud på gangen, og gem imens en lille ting i stuen. Når søgeren kommer ind, styrer en anden lydstyrken: Musikken skrues op, jo tættere hun kommer på gemmestedet, og ned, når hun går væk. Den, der finder tingen, gemmer den næste gang. De mindste kan få hjælp af en voksen, der skruer helt op, når de er lige ved.
Bedstemor eller bedstefar er danselærer for en dag og viser ét trin ad gangen på stuegulvet. Valsen tælles »en-to-tre«, polkaen hopper af sted, og twisten drejer man, som om man tørrer ryggen med et håndklæde. Når trinene sidder, danser I to og to til musikken. Til sidst lærer børnene bedsteforældrene en af deres egne danse.
Trommen går rundt i en rundkreds – det kan være en rigtig tromme eller en omvendt gryde. Den første slår et kort mønster, for eksempel to hurtige og et langsomt slag. Den næste gentager mønsteret og lægger ét slag til, og sådan vokser rækken. Glemmer nogen et slag, starter et nyt mønster – tæl, hvor langt I nåede, og prøv at slå rekorden.
Tag den lille op på skødet, og lad fingrene spille hovedrollen: Tommelfingeren er far, og lillefingeren er den mindste. Sig eller syng rimene langsomt, mens fingrene kravler op ad armen og gemmer sig. Gentag de samme rim igen og igen – små børn elsker at vide, hvad der kommer. Bedsteforældre kender ofte rim, som er nye for børnebørnene.
Uden ord og med lukket mund nynner alle den samme sang. Én tæller for, så I starter samtidig, og så gælder det om at holde tonen og takten sammen. Næste runde nynner én alene, og de andre falder ind, så snart de har gættet sangen. De mindste kan nynne en børnesang og bedsteforældrene en gammel slager.
Først vælger I en sang og fordeler opgaverne: Nogle finder på dansetrin, andre laver kulisser af tæpper og tegninger, og én filmer med telefonen. Optag i korte bidder – omkvædet i stuen, et vers på trappen – mens sangen spiller. Se filmen sammen bagefter, og del den kun i familien. Bedsteforældrene kan få en gæsterolle som korsangere.
Hver stol i halvcirklen får sin egen lyd – en fløjten, et brum, et »bum-bum« eller et nys. Dirigenten peger på en stol ad gangen, og den, der sidder der, laver lyden, så længe fingeren peger. Siger dirigenten »byt«, skifter alle plads og skal huske en ny lyd. De mindste kan få en dyrelyd, og bedstemor kan dirigere med en træske.
Udklædning, rollespil og små forestillinger – hvor stuen bliver til scene, butik eller rumskib.
Alle generationer: Bedsteforældrene er det bedste publikum – og ofte de bedste skuespillere.
Saml gamle skjorter, kjoler, hatte og tørklæder i en stor kasse midt på stuegulvet. Hver trækker tre ting op med lukkede øjne og finder på en figur, der passer – en pirat i aftenkjole eller en konge i regnfrakke. Gå rundt som figuren, og lad de andre gætte, hvem man er. Bedsteforældrenes gamle tøj er guld værd i kassen.
To står over for hinanden, og den første starter en historie: »Vi er landet på en ukendt planet«. Den anden svarer »ja, og …« og bygger videre, og sådan skiftes I. Ingen må sige nej eller lave om på det, der er sagt. Når det kører, kan I spille historien, mens I fortæller den – og når den går i stå, bytter I makker.
Vælg et eventyr, alle kender, og fordel rollerne – også ulven og trolden. Find kostumer i udklædningstøjet, og hæng et tæppe over to stole som scenetæppe. En fortæller holder styr på handlingen, mens skuespillerne siger deres replikker. De mindste kan spille de små dyr, og bedsteforældrene er oplagte som trolde og konger.
Stil varer fra køkkenskabene op på et lavt bord – dåser, pastaposer og havregryn – og lav prisskilte og legepenge af papir. Én er købmand bag disken, og de andre kommer med indkøbsseddel og betaler ved kassen. Købmanden regner byttepenge ud, og så bytter I roller. Tag kun uknuselige varer, og lad de mindste øve sig i at tælle varerne.
Indret en klinik med et venteværelse af stole og et behandlingsbord af en skammel. Bamserne kommer ind én ad gangen, og dyrlægen lytter på hjertet, kigger i ørerne og lægger forbinding om poter og haler. Skriv eller tegn en journal til hver patient med navn og behandling. En voksen kan være dyrets bekymrede ejer.
Sæt en stol foran spejlet, læg spænder, elastikker og en børste frem, og byd den første kunde velkommen i salonen. Frisøren spørger, hvad kunden ønsker, og laver fletninger, hestehaler eller sjove totter, mens de snakker om vejret. Bagefter bytter I roller. Der bruges ingen saks i denne salon, og de mindste kan øve sig på en dukke.
Lav et postkontor ved spisebordet med papir, kuverter og en skotøjsæske som postkasse. Alle skriver eller tegner breve til de andre i huset, tegner et frimærke i hjørnet og skriver navnet på kuverten. Postbuddet tømmer kassen og afleverer brevene ved hver dør. De mindste tegner deres breve, og bedsteforældrene får gerne post med hjem.
Spisebordsstolene bliver til et rumskib med puder som sæder, og på et stykke papir tegner I kontrolpanelet med knapper. Kaptajnen tæller ned fra ti, alle ryster ved opsendelsen, og så lander I på en ny planet bag sofaen. Find på, hvordan planeten er – måske er alt af is, eller der bor små grønne væsner. De mindste kan være rumhunden.
En voksen gemmer en ske og lægger spor ud – et fodaftryk af mel, en hårtot ved sofaen, en krøllet seddel i gangen. Detektiverne undersøger sporene med luppen og forhører de mistænkte, som skal svare ærligt. Saml beviserne, og afslør til sidst, hvem der tog skeen, og hvor den er. De yngste kan være assistenter med notesblokken.
Ved spisebordet bygger I et nyhedsstudie og fordeler rollerne som vært, vejrvært, sportsreporter og fotograf. Værten læser familiens nyheder op til telefonen, og vejrværten peger på et tegnet kort. Sporten handler om lørdagens fodboldkamp i haven. Send udsendelsen til bedsteforældrene, eller lad dem være eksperter i studiet.
Tegn små ansigter på fingerspidserne med tusser, der kan vaskes af, eller lav små papirhatte, der passer over fingrene. Kravl om bag sofaen, så kun hænderne stikker op over ryggen, og spil en historie for publikum på gulvet. Giv hver finger sin egen stemme – en lys, en dyb og en hæs. De mindste kan nøjes med én dukke ad gangen.
Klip masker af papir med huller til øjnene og en snor bag om hovedet, og klæd jer ud i det fineste, I kan finde. Dæmp lyset, sæt musikken på, og præsenter hver gæst ved døren med en fin titel som »grevinden af vaskerummet«. Så danses der vals, stopdans og pardans. Bedsteforældrene kan vise, hvordan man bukker, nejer og byder op.
Én tænker på en følelse – glad, sur, bange eller overrasket – og viser den kun med ansigt og krop. De andre gætter, og den første med det rigtige svar mimer næste gang. Gør det sværere ved at vise følelsen, mens man laver noget bestemt, som at børste tænder. Små børn kan starte med glad og sur.
På bordet bygger I en lille scene med legetøjsfigurer og en baggrund af pap. Stil telefonen helt stille, støttet af en stak bøger, og tag et billede, flyt en figur en lille smule, og tag et nyt. Cirka ti billeder giver ét sekunds film, så tålmodighed er en del af legen. Til sidst lægger I stemmer på og holder premiere i sofaen.
Find på en kort historie med tre-fire roller, og skriv de vigtigste replikker ned. Øv stemmerne – en hvæsende heks, en dybrøstet kæmpe – og find lyde i huset. Optag scene for scene med telefonen, og lyt til hørespillet sammen under en dyne med lyset slukket. Bedsteforældrene er gode fortællere, og de mindste kan stå for knirk og fodtrin.
Ryd et stykke stuegulv, og læg veje af bøger og viskestykker. Byg huse, butikker og et hospital af klodser og æsker, og lad biler, dukker og dyr flytte ind. Når byen står, går legen i gang: Der skal handles, køres i skole og rykkes ud, når en bamse falder. Lad byen stå til i morgen, så legen kan fortsætte.
Alle finder på en superkraft – at tale med dyr eller blive usynlig, når man holder vejret. Kappen er et håndklæde, der sættes fast med en klemme ved skuldrene, aldrig med en stram knude om halsen. Lærerne bygger en træningsbane: kravl under bordet, gå på en streg, og frys som en statue. Til sidst får eleverne et hjemmelavet diplom.
Sofaen er borgen, og puderne på gulvet er sten i voldgraven, som ridderne hopper på. Bedstefar er konge i lænestolen og sender ridderne ud på opgaver – hente en skat i køkkenet eller redde en bamse fra dragen. Puderne kan bruges som skjolde, men der kæmpes kun med ord. Til sidst slår kongen alle til riddere med en træske.
Byg stalde og indhegninger af klodser – en til køerne, en til grisene og et hus til hønsene. Hvert dyr får et navn, og bonden fodrer dyrene, malker køerne og lukker fårene ud på marken. Sig dyrelydene, mens I leger, og tæl dyrene, når de skal i seng. Bedsteforældre kan fortælle, hvordan en rigtig gård var engang.
Læg skinnerne fra sofaen, ind under spisebordet, op over en bakke af puder og helt ud i køkkenet. Byg stationer undervejs, hvor toget stopper og læsser passagerer og gods af og på. Hvor sporet skal over et gulvtæppe eller en tærskel, bygger I en bro af bøger. Lad bedstefar være stationsforstander, der fløjter toget af sted.
Spænd et tæppe ud mellem to stole og sofaen, og læg dyner i bunden af teltet. Pak madpakker og en termokande med kakao, som skulle I på tur, og spis aftensmaden derinde. Sluk lyset, tænd lommelygten, og fortæl historier på skift eller lav skyggedyr på væggen. De mindste må gerne falde i søvn i teltet.
Besætningen går om bord på sofaen, der er et skib midt i en storm. Kaptajnen råber, hvad der sker: høje bølger, så alle holder fast, eller land i sigte, så alle ror af alle kræfter. Falder en sømand over bord, kaster de andre en pude ud som redningskrans og hiver ham ind. Ingen hopper fra ryglænet, og bedstefar er en fin kaptajn.
Bedsteforældrene fortæller om en almindelig dag, da de selv var børn – skolevejen, aftensmaden og de lege, de legede. Børnene spiller scenen bagefter, mens bedsteforældrene instruerer: »Nej, vi rejste os, når læreren kom ind«. Byt så, og lad børnene vise en dag i deres eget liv. Snak om, hvad der er forskelligt – og hvad der er helt det samme.
Aftal et tidspunkt, hvor al tale i huset bliver til sang – og hold det en hel time. »Vil du række mig kartoflerne« synges som en stor arie, og svaret kommer i en dyb operabas. Falder nogen tilbage i almindelig tale, skal næste sætning synges ekstra dramatisk. De mindste kan nøjes med at synge »ja« og »nej«.
Den ene er journalist og holder hårbørsten som mikrofon, den anden er dagens gæst i sofaen. Journalisten spørger om drømme, hverdag og små hemmeligheder – hvad var det sjoveste i går, og hvad vil du være, når du bliver stor? Man må altid sige »pas«. Interviews med bedsteforældrene om deres barndom er rene guldkorn, så byt roller undervejs.
Klodser, pap, puder og byggeprojekter – hvor det handler om at skabe, teste og bygge om.
Alle generationer: Byggelege er perfekte for bedsteforældre og børnebørn: én holder, én bygger, og begge snakker.
Del klodserne ligeligt, og byg hver for sig på et fast gulv eller et bord. Når nogen siger stop, slipper alle og tæller højt til ti, mens tårnene skal stå helt af sig selv. Vinderen er den, hvis tårn rager højest efter de ti sekunder. De mindste bygger med de store klodser, og bedstefar må kun bruge den hånd, han ikke skriver med.
En lang slange af dominobrikker på højkant skal bugte sig over gulvet med sving og trapper. Afstanden mellem brikkerne skal være lidt mindre end deres højde, og hver tyvende plads står tom, så et uheld kun tager et kort stykke med. Fyld pladserne til sidst, og lad den yngste skubbe til den første brik. Bøger på højkant giver en flot finale.
Saml paprør og æsker, og klip nogle af rørene over på langs, så de bliver til render. Tape dem sammen til en bane, der starter højt på en stol og snor sig ned mod gulvet. Send en kugle eller en lille bold af sted, og byg om, når den sætter sig fast. Pas på kuglerne, hvis der er helt små søskende.
Træk hynderne af sofaen, og byg en borg med mure, tårne og et tag af et tæppe. Find på en hemmelig indgang, som kun borgens folk kender, og aftal et løsen, man skal sige for at komme ind. Skiftes til at stå vagt ved porten. Falder borgen sammen, bygger I bare en bedre, og bedstemor kan være gæsten, der skal gætte løsenet.
Hvert hold på to-tre personer får lige mange ukogte spaghettistrå og skumfiduser. Start uret: På femten minutter gælder det om at rejse det højeste fritstående tårn med skumfiduserne som samlinger. Trekanter gør tårnet stærkt, mens firkanter hurtigt vakler. Bland børn og bedsteforældre på holdene, og spis de rene skumfiduser bagefter.
Find en papkasse, der er stor nok at sidde i, og lad en voksen skære flapperne af. Mal eller tegn lygter, døre og hjul, sæt en papirtallerken fast som rat, og skriv en nummerplade med barnets navn. Byg en vej gennem stuen med en tankstation og et vaskeanlæg. Bedsteforældrene kan være betjente, der tjekker kørekortet.
Stil to stole med sæderne mod hinanden og et lille mellemrum imellem. Byg en bro af klodser fra sæde til sæde, og test den med en legetøjsbil – kan den køre over, uden at broen styrter? Ryk stolene lidt længere fra hinanden for hver runde, og find ud af, hvordan broen skal bygges for at holde. De mindste står for prøvekørslen.
Byggematerialet er alle de tomme æsker, kasser og ruller, I kan finde, og hver bygmester står for et par huse. Klip vinduer og døre, mal facader, og byg et rådhus, en skole og et højhus af de største kasser. Læg vejene med tape på gulvet, og stil husene langs dem. Giv til sidst byen et navn, og gør bedstemor til borgmester.
Start med seks bægre: tre i bunden, to ovenpå og ét på toppen. Tag tid, mens hver bygger pyramiden op og stabler den ned igen, og prøv at slå din egen tid. Bliv bedre med ti eller femten bægre – eller kun med venstre hånd. Store og små kan også spille sammen, så den ene bygger op og den anden tager ned.
Skriv byggeopgaver på små kort – en bro, en giraf, et hus med tag – og bland dem med bagsiden op. Én trækker et kort, og de andre bygger opgaven på tre minutter. Den, der trak kortet, er dommer og vælger den mest opfindsomme løsning, og så går turen videre. Til de mindste tegner I opgaverne.
Tøm genbrugsspanden ud på et stykke avis på bordet – æsker, låg, ruller, flasker og bakker. Hver vælger et dyr og bygger det med tape og fantasi: En mælkekarton bliver krop, toiletruller bliver ben, og låg bliver øjne. Giv dyret et navn, og fortæl, hvad det spiser. Skyl emballagen først, og lad en voksen klippe i hård plast.
Skyl en tom mælkekarton grundigt, og tegn en rund indgang på den ene side. En voksen skærer hullet ud, og så maler børnene kartonen udenpå i glade farver. Stik en pind ind under hullet som siddepind, kom lidt fuglefoder i bunden, og hæng huset i en gren, hvor katten ikke kan nå. Hold øje med, hvilke fugle der kommer.
Læg et stort stykke pap op ad en stak bøger, så det bliver til en rampe. Slip bilerne fra toppen én ad gangen, og læg en lille seddel, hvor hver bil stopper. Hvilken kører længst – den tunge, den lette eller den med de store hjul? Byg rampen højere eller lavere og se forskellen – de mindste kører bare igen og igen.
Dæk bordet med avispapir, find ispinde og lim frem, og beslut, hvad der skal bygges: et hus, en bro eller en flåde. Lim pindene i lag på kryds, så de støtter hinanden, og hold dem sammen med en tøjklemme, mens limen tørrer. Flåden kan prøvesejle i køkkenvasken. Bruger I limpistol, er det en voksen, der styrer den.
Ti ark papir og en meter tape er alt, hvert hold får. Rul, fold og stabl, så tårnet bliver både højt og stærkt, for til sidst skal det bære en bog på toppen i fem sekunder. Rør er stærkere end flade ark, og en bred bund holder tårnet oprejst. Bland børn og bedsteforældre på holdene, så alle idéer kommer på bordet.
Alle tegner deres drømmehus på et stykke papir – med rutsjebane fra soveværelset eller et tårn på taget. Byt så tegningerne, så man skal bygge en andens drømmehus af klodser eller pap, så præcist man kan. Arkitekten må forklare, men ikke røre. Til sidst viser bygmesteren huset frem, og arkitekten siger, hvad der blev allerbedst.
Begynd fladt på gulvet med stjerner og blomster, og løft så kanterne, så figuren folder sig op til en terning eller et hus. Byg derefter tårne og huse så højt, I kan, og prøv at bygge op ad køleskabsdøren. Klodser, der er gået i stykker, skal smides ud med det samme – løse magneter må aldrig komme i munden.
Byg et tårn af små træklodser, tre i hvert lag og hvert lag på tværs af det forrige. På skift trækker I én klods ud med én hånd og lægger den øverst. Den, der vælter tårnet, har tabt runden og bygger det op igen. Små børn kan spille på hold med en voksen – her vinder den roligste hånd, ikke den ældste.
Korkpropper, mælkekartoner og sugerør bliver til både med tape og elastikker – en halv karton som skrog og et sejl af papir på et sugerør. Fyld en balje eller badekarret med vand, og test, hvilken båd der flyder bedst og kan bære flest småting. Blæs i sejlene, og hold kapsejlads. Der er altid en voksen med, når de mindste leger ved vand.
Robotten bygges af en stor kasse til kroppen og en lille til hovedet, og en voksen skærer huller til arme og øjne. Tape toiletruller fast som antenner, sæt flaskelåg på som knapper, og tegn et kontrolpanel med lamper. Tag robotten på, og gå rundt med stive bevægelser og robotstemme. De andre trykker på knapperne og giver ordrer, som robotten adlyder.
Sæt paprør og halve plastflasker fast i zigzag på en dør med malertape, der ikke skader maling og tapet. Hvert stykke skal hælde lidt nedad og ende lige over det næste, så kuglen falder videre. Test undervejs, til kuglen løber hele vejen ned i en skål. En voksen skærer flaskerne over, og kuglerne holdes væk fra de helt små.
Et tæppe over en række stole eller nogle papkasser med åbne ender bliver til en lang tunnel. De mindste kravler igennem fra start til mål, mens en voksen leger borte-tit-tit i den anden ende. Gem en bamse inde i tunnelen, som skal reddes ud. Stil stolene, så de ikke kan vælte.
To hold står ved hver sin bunke klodser, og ved den modsatte væg i stuen eller hallen ligger en tegning af byggeriet. På skift løber man med én klods ad gangen og bygger efter tegningen. Det hold, der først står med et byggeri som på tegningen, vinder. De mindste må gå, og bedsteforældrene kan være byggeledere.
Tegn et billede med kraftige farver på et stykke pap, for eksempel bagsiden af en morgenmadspakke. Vend det om, og tegn brikkerne – store til de mindste, små til de store – før de klippes ud. Byt brikkerne, og se, hvem der først får samlet de andres billede. Et hjemmelavet puslespil er også en fin gave til bedstemor.
Gør arbejdsbordet klar med træ, sav, hammer, søm og bor, og tag beskyttelsesbriller på. Vælg et enkelt projekt som et fuglebræt eller en lille kasse, og tegn målene op sammen. Barnet saver, mens bedstefar holder, og sømmene startes med lette slag, før der bankes til. En voksen er med hele tiden, og værktøjet lægges væk efter brug.
Lege til fødselsdage, jul, fastelavn, påske og alle de andre dage, hvor familien er samlet.
Alle generationer: Festlege er der, hvor generationerne mødes – mange af dem har været leget i over hundrede år.
Hæng tønden i en snor i en døråbning eller i hallen. De udklædte slår med battet på skift, ét slag hver, mens resten venter på god afstand bag en streg. Den, der slår bunden ud, så godterne regner ned, bliver kattedronning, og den, der slår det sidste stykke ned, kattekonge. De mindste må gå helt tæt på.
Mens børnene venter i køkkenet, gemmer en voksen påskeæg i stuen – nogle i øjenhøjde til de mindste, andre godt skjult. Under jagten lyder det »varmere«, når man nærmer sig et æg, og »koldere«, når man går væk. Giv hvert barn sin farve æg, så alle finder lige mange. Tæl æggene bagefter, så ingen smelter bag radiatoren.
Fold to aflange stykker glanspapir i hver sin farve på midten, rund enderne, og klip lige lange snit op fra bøjningen. Flet strimlerne skiftevis ind i og uden om hinanden, til hjertet er færdigt og kan åbnes som en lille kurv. Start med tre snit, og lad bedsteforældrene vise de svære mønstre. Hæng hjerterne på juletræet eller i vinduet.
Alle har en lille pakke med til bunken midt på bordet. Terningen går rundt – de mindste slår sammen med en voksen – og hver sekser giver en pakke fra bunken. Når bunken er tom, sætter en voksen et æggeur til fem minutter, og nu stjæler man fra hinanden på seksere. Når uret ringer, må pakkerne åbnes.
Sluk lyset, træk gardinerne for, og sæt jer tæt sammen i sofaen med en lommelygte. Den første lyser sit ansigt op nedefra med lygten og fortæller en uhyggelig historie om knirkende trapper eller et spøgelse i kælderen. Slut med et lille gys, og send lygten videre. Tilpas uhyggen til den yngste, og aftal, at alle kan sige stop.
Læg avis på køkkenbordet, og lad en voksen skære låget af græskarret med en skarp kniv. Børnene skraber kerner og trævler ud med en ske og tegner et ansigt på skallen med tusch – glad, sur eller uhyggeligt. Derefter skærer den voksne øjne, næse og mund ud efter tegningen. Sæt et batterilys indeni, og gem kernerne – de kan ristes i ovnen.
Skriv en kæde af sedler, hvor hver seddel fører videre til den næste – i køleskabet, under hovedpuden, i en støvle i gangen – og gem gaven ved den sidste. Fødselaren får den første seddel ved morgenbordet og løber rundt i huset, mens familien følger efter. Til de mindste tegner I sporene, og til de store kan sedlerne være små gåder.
Et tæppe over to stole bliver til en mur, og bag den sidder en voksen med små gaver. Fiskerne kaster snoren over, gerne bundet til en træske som fiskestang. Den voksne sætter en gave fast med en tøjklemme og giver et lille ryk, når der er bid. Alle fanger lige mange fisk, og de mindste må stå helt tæt på.
Bind en snor om stilken på hvert æble, og hæng dem i en dørkarm, så de dingler ud for munden. Med hænderne på ryggen prøver alle samtidig at tage en bid, mens æblet svinger og drejer. Den første med en ordentlig bid vinder, og alle får deres æble bagefter. Hæng æblerne lavere til de mindste, og vælg små, bløde æbler.
Midt på bordet ligger en plade chokolade, kniv, gaffel, hue og vanter. På skift slår alle med terningen, og får man en sekser, skal man have hue og vanter på og spise chokolade med kniv og gaffel. Så snart en anden slår en sekser, går tøjet videre. Brug en bordkniv, og lad en voksen hjælpe de mindste med vanterne.
Tegn et stort æsel uden hale, og hæng det på en dør i børnehøjde. Hver får en papirhale med tape bagpå og sit navn på. Med tørklædet for øjnene drejes man forsigtigt tre gange rundt og sætter halen, hvor man tror, den skal sidde – tættest på vinder. De mindste kan nøjes med at lukke øjnene, hvis tørklædet føles uhyggeligt.
Fyld et syltetøjsglas med perler eller knapper, og tæl dem, mens I fylder op – uden at gæsterne ser det. Stil glasset midt på bordet, og lad alle skrive deres gæt og navn på en seddel. Det tætteste gæt vinder hele glasset. Bagefter kan de mindste hjælpe med at tælle efter, og perlerne holdes væk fra de helt små.
Forældre eller bedsteforældre skriver i forvejen ti spørgsmål om fødselaren – yndlingsmad, første ord og sjoveste ferieminde. Gæsterne svarer på papir, hver for sig eller i små hold. Fødselaren læser de rigtige svar op og fortæller historien bag. Bland lette og svære spørgsmål, og vælg kun dem, fødselaren selv synes er sjove.
Dobbelte avissider bliver til hatte – en klassisk papirhat med spids eller en bred hat med skygge – og pyntes med bånd, sløjfer og tegninger. Når hattene er færdige, holder I modeshow langs spisebordet, mens en anden præsenterer hver hat som en rigtig modekommentator. Bedsteforældrene kan ofte folde den gamle papirhat i søvne.
Én hel mandel gemmes blandt de hakkede i skålen med risalamande, og der røres godt rundt. Alle spiser, og den, der finder mandlen, skjuler den og holder masken, til skålen er tom. Først da afslører finderen sig og får mandelgaven. Lad de mindste gemme mandlen i hånden frem for i munden, så den ikke kommer galt i halsen.
Fordel børn og voksne jævnt på to eller flere hold. Quizmasteren læser spørgsmål op om nisser, julemad, pynt og traditioner – nogle lette til de yngste og nogle svære til de ældste. Holdene skriver svarene på papir, og det hold med flest rigtige vinder. Lad bedsteforældrene spørge om, hvordan julen var i gamle dage.
Hvert hold på to-tre vælger en mumie, der står helt stille med armene ind til kroppen. Når uret starter, vikler holdet toiletpapir om mumien fra fødderne og op – forsigtigt, for papiret må ikke gå i stykker. Det hold, der først har pakket mumien helt ind, vinder. Lad altid ansigtet være frit, og saml papiret i en pose bagefter.
En voksen koger spaghetti i forvejen og fylder skåle med kold spaghetti, flåede vindruer og gelé. Med et viskestykke for øjnene stikker de modige én ad gangen hånden ned, mens fortælleren hvisker om troldeøjne og ormesuppe. Bagefter gætter man, hvad det i virkeligheden var. Spørg om allergier, og lad de mindste kigge først.
Klip en strimmel pap, der passer om hovedet, tape den til en krone, og sæt LED-lys fast hele vejen rundt. Lucia går forrest, og de andre følger efter to og to i hvidt tøj, langsomt gennem den mørke gang, mens I synger. Med LED-lys kan selv de mindste bære deres eget lys. Bedsteforældrene tager imod optoget i stuen.
Børnene står lidt tidligere op og lister ud i køkkenet for at lave morgenmad til mor, far eller bedsteforældrene på en særlig dag. Smør boller, skær frugt i både, og pynt bakken med en tegning eller en blomst. En voksen hjælper med kniven, elkedlen og komfuret. Bær bakken forsigtigt ind, og syng, når I åbner døren.
Lav en hemmelig plan med resten af familien: Hvem laver kort, hvem øver en sang, og hvem sørger for kagen? Pynt stuen, mens en anden tager bedstemor med på en gåtur, og gem jer, når hun kommer hjem. Råb »overraskelse«, når hun træder ind, men gør det blidt – nogle bliver nemt forskrækkede. Hold planen hemmelig til sidste øjeblik.
Beklæd papruller med glanspapir i stærke farver, og lim en kegle af papir på toppen. Klip lange, smalle strimler, og lim dem i bunden, så de hænger ud som en hale af gnister. Stil raketterne på nytårsbordet, eller læg et nytårsønske på en seddel inden i. Det er kun pynt – intet krudt og intet, der skal tændes.
Tape en solid papkasse til på alle sider, men lad en lille låge i bunden stå åben. Mal kassen i stærke farver, og tegn en sort kat på siden, som traditionen byder. Når malingen er tør, fyldes tønden med godter, og lågen lukkes. En voksen kan skære slidser i pappen, så de mindste også kan slå den i stykker.
To holder en kost vandret i brysthøjde, mens musikken spiller, og resten danser i kø frem mod den. Man går under kosten med ansigtet opad og bøjer sig bagover uden at røre den. For hver runde sænkes kosten lidt, og den, der rører den, bytter plads med en af dem, der holder. De mindste må gerne kravle under.
Gem små gaver i og under juletræet – mellem grenene, bag en kugle, under juletræstæppet – og skriv en ledetråd til hver: »Kig efter noget rødt, der hænger lavt«. Børnene leder på skift, og hver får sin egen farve sedler, så ingen tager de andres. Rør forsigtigt ved grenene, så pynten bliver hængende. De mindste får ledetråde med tegninger.
Lege til de 1–5-årige, hvor bevægelse, sanser og gentagelse er det vigtigste.
Alle generationer: Små børn elsker gentagelser og tid – det har bedsteforældre ofte mere af end alle andre.
Sæt jer over for hinanden på gulvet, så barnet kan se dit ansigt helt tæt på. Skjul dig bag hænderne eller et klæde, sig »borte«, og kom frem igen med et glad »tit-tit«. Bagefter må barnet trække klædet over sit eget hoved, mens du spørger, hvor det mon er blevet af. Varier pausen – jo længere spændingen varer, jo større bliver grinet.
En voksen klipper et rundt og et firkantet hul i låget på en skotøjsæske. Barnet putter klodser og bolde gennem hullerne og henter dem op igen – det kan små børn blive ved med længe. Brug kun ting, der er for store til at komme i munden. Tegn en farvet ring om hvert hul, så det også bliver en leg med farver.
Stil plastbægrene frem på gulvet, og byg et tårn sammen – bæger på bæger, mens I tæller højt. Når tårnet begynder at vakle, må barnet vælte det med et skub, og så går I i gang forfra. Bedstefar bygger, og barnebarnet vælter: en arbejdsdeling, der kan holde længe. De større børn kan prøve at stable en pyramide med fire bægre i bunden.
Byg en bane tværs over stuegulvet: puder at kravle op over, et tæppe at krybe under og en tunnel af stole på række. Barnet kravler fra start til mål, hvor en bamse venter. Byt rundt på tingene, så banen bliver ny, og kravl gerne selv med – det elsker de mindste. Sørg for, at stolene står stabilt og ikke kan vælte.
Skyl et par klare plastflasker, og fyld dem med vand, glimmer og nogle perler. En voksen limer låget godt fast, så intet kan komme ud, og tjekker det en gang imellem. Barnet ryster, ruller og kigger, mens glimmeret langsomt daler ned. Lav også en flaske med tørre ris – den rasler, når man vender den.
Træk en solid skammel hen til køkkenvasken, eller stil en balje lunkent vand på et håndklæde. Find kopper og kander i forskellige størrelser frem, og lad barnet hælde vand mellem dem. Hvor mange små kopper skal der til at fylde den store kande? Gå ikke fra barnet, før baljen er tømt – selv lidt vand kræver en voksen.
Begynd med tre skåle på bordet, og læg én klods af hver farve i hver sin skål som et lille hint. Barnet lægger resten af klodserne i den skål, hvor farven passer, og siger farven højt undervejs. Brug kun store klodser, som ikke kan sluges. Når alt er sorteret, kan I bygge et tårn af hver farve – og vælte dem igen.
Bred et tæppe ud på stuegulvet, og inviter alle bamserne til picnic. Barnet dækker op med tallerkener og kopper, serverer legetøjsmad og skænker usynlig saft, så hver bamse får sin portion. Bedstemor kan være den sultne gæst, der hele tiden beder om lidt mere. Når maden er spist, skal bamserne have en lur under tæppet.
Vend tre kopper på hovedet på bordet, og gem en sammenrullet sok under den ene, mens barnet kigger med. Flyt kopperne langsomt rundt mellem hinanden, og lad barnet pege på den kop, sokken gemmer sig under. Til de mindste er to kopper nok. Byt så roller, så barnet gemmer, og du gætter – og brug kopper, der ikke går i stykker.
Sid på gulvet over for hinanden med spredte ben, så benene danner en ramme, bolden ikke slipper ud af. Rul bolden over til barnet, og sig barnets navn, hver gang den triller af sted. Ryk lidt længere fra hinanden, når det går godt. Bedsteforældre kan sidde på en stol og skubbe bolden med foden, så de også kan være med.
Fyld lidt lunkent vand i karret, og læg kopper, svampe og flydende legetøj i. Barnet hælder vand fra kop til kop, klemmer svampene og fanger badeænderne, før de driver væk. Prøv sammen, hvad der flyder, og hvad der synker. En voksen bliver hele tiden ved karret – små børn må aldrig være alene i badet, heller ikke et øjeblik.
Lim billeder af familien på stykker karton – mor, far, søskende, bedsteforældre og gerne også katten. Hæft stykkerne sammen til en lille bog, som barnet selv kan bladre i. Kig i den sammen, og spørg »Hvem er det?« på hver side. Bogen er ekstra god med billeder af familie, der bor langt væk, så barnet kender dem næste gang.
Giv barnet et ark klistermærker, og lad det pille dem af ét ad gangen – det er god træning for små fingre. Mærkerne kan sidde på et stykke papir, på bamsens mave eller på bedstefars næse. Bagefter skal de findes og tages af igen. Hold øje med de mindste, så klistermærkerne ikke ryger i munden.
Hæld lidt vand i en kop, og giv barnet en pensel og et stykke mørkt karton eller en tavle. Barnet maler streger, sole og ansigter, som langsomt forsvinder igen, mens man ser på – og så er der plads til en ny tegning. Ingen pletter og intet at rydde op. En varm sommerdag kan I gøre det samme på fliserne på terrassen.
Del et tørklæde ud til hver, og sæt musik på. Når musikken er hurtig, danser I hurtigt, og når den bliver langsom, svæver tørklæderne langsomt gennem luften. Kast tørklædet op, og fang det igen – eller lad det lande på hovedet. Bedsteforældre kan være med fra sofaen og vifte i takt, og tørklæderne bindes aldrig om halsen.
Pil sokkerne ud af vasketøjskurven, og lav en bunke på sofaen – start med tre-fire par, der ser meget forskellige ud. Barnet leder efter de to, der hører sammen, og lægger dem ved siden af hinanden. Gem en sok bag ryggen, og se, om barnet opdager, hvilken der mangler. Til sidst ruller I parrene sammen.
Køkkenet er åbent: barnet laver suppe og pandekager af legetøjsmaden og rører rundt i de små gryder. Bamserne sidder klar ved bordet, og bedstemor bestiller fra et menukort, I har tegnet sammen. Når maden er serveret, siger gæsterne tak for mad, og kokken vasker op. Lad barnet bestemme menuen – også selvom det bliver is til forret.
Mens barnet holder sig for øjnene, gemmer en voksen et ur, der tikker, eller en telefon med stille musik under en pude eller bag gardinet. Barnet lytter sig frem, og alle andre er musestille. Begynd med lette gemmesteder i samme rum, og byt roller, når uret er fundet. Læg telefonen blødt, så den ikke kan falde ned.
I en rundkreds på gulvet synger I en enkel melodi, som alle kender, og sætter et nyt navn ind i hvert vers. Den, der bliver sunget om, vinker – og alle vinker tilbage. Husk også bedstefar, katten og dem, der ikke er hjemme i dag. Mange små børn vil have den samme sang hver morgen, og det er helt i orden.
Saml en håndfuld ting fra huset, som findes i både store og små udgaver: en grydeske og en teske, en stor og en lille bold, fars sko og barnets egen. Barnet lægger de store i én bunke og de små i en anden. Er det let, kan I tilføje en mellemstørrelse. Undgå ting, der er så små, at de kan sluges.
Vælg et puslespil med to til seks store brikker, og vend alle brikkerne med billedet opad. Tal om det, I ser – en ko, en traktor, et hus – mens barnet prøver sig frem. Ræk barnet én brik ad gangen, hvis der er for mange at vælge imellem. Et gammelt familiefoto, som en voksen klipper i tre dele, bliver et fint hjemmelavet puslespil.
Foran et spejl, der hænger fast på væggen, laver I ansigter sammen: sur, glad, træt og meget overrasket. Sig ordet højt, så barnet lærer, hvad følelsen hedder. Lad derefter barnet bestemme, og efterlign det, du ser. Bedsteforældre med smilerynker er særligt gode til den glade grimasse.
Ryd gulvet for legetøj, og lad en voksen styre lydstyrken. Når musikken er høj, går alle rundt som store, tunge kæmper med lange skridt; når den bliver lav, kryber alle sammen og lister som små mus. Skru op og ned i et overraskende tempo. Bedstemor kan sidde i sofaen med telefonen og bestemme det hele.
Læg en håndfuld trygge hverdagsting i en kurv: en grydeske af træ, en træbøjle, et stykke blødt stof, en appelsin og en gryde med låg. Barnet sidder ved kurven, tager tingene op og undersøger dem med hænder og mund. Sid ved siden af, og sig, hvad tingene hedder. Intet småt og ingen snore – og skift indholdet ud, når barnet keder sig.
Pust ballonen op, slå en knude, og kast den højt op over barnet. Når den langsomt daler ned, prøver de mindste at fange den med begge hænder. De lidt større holder den i luften uden at lade den røre gulvet – tæl slagene. Springer ballonen, samler en voksen straks alle stumperne op, for de er farlige at få i munden.
Spil og lege til en hel aften, hvor store børn, forældre og bedsteforældre sidder om samme bord.
Alle generationer: Lad de ældste lære børnene et spil fra deres ungdom – og lad børnene lære fra sig bagefter.
En fortæller deler rollekort ud med bagsiden opad – et par stykker er varulve, resten er landsbyboere. Om natten lukker alle øjnene, og kun varulvene kigger op og peger i stilhed på et offer; om dagen stemmer landsbyen om, hvem der skal ud. Den, der er ude, bliver fortællerens hjælper. Landsbyen vinder, når alle varulve er afsløret.
Tænk på en film, en sang eller et eventyr, og skriv titlen på telefonen med små billedtegn – uden et eneste bogstav. Telefonen går rundt, og den første, der gætter rigtigt, får et point, ligesom den, der skrev gåden. Sommerferien og bedstefars fødselsdag er også gode gåder. Bedsteforældre kan tegne gåden på papir i stedet.
Skriv sjove spørgsmål på små kort, før I går i gang – fx »Hvem i familien synger højest i bilen?« Én trækker et kort og læser det op, og på »tre« peger alle på den, de tror passer bedst. Den, der får flest fingre, læser næste kort. Hold spørgsmålene venlige, så alle griner med, og ingen føler sig til grin.
Lav en bunke kort med spørgsmål, der får alle til at fortælle: »Hvad var din yndlingsleg som barn?« eller »Hvilken farve havde din første cykel?« Træk et kort på skift, svar selv først, og lad det gå rundt om bordet. Man må altid sige pas. Spørgsmålene til bedsteforældrene giver tit aftenens bedste historier.
Quizmasteren sidder med en bunke spørgsmål og et ur, og resten af familien deler sig i to hold. Hvert hold får 60 sekunder til at svare rigtigt på så mange spørgsmål som muligt – kan de ikke svare, siger de »pas«. Holdet med flest rigtige efter fem runder vinder. Bland lette spørgsmål ind, så de yngste også kan nå at svare.
Værten skriver et rollehæfte til hver gæst og deler dem ud et par dage før – med en hemmelighed, man ikke må afsløre. Under forret, hovedret og dessert læses nye spor op, og alle forhører hinanden i rollen. Ved kaffen gætter alle på gerningsmanden, før løsningen læses højt. Til de yngste kan mordet blive til et tyveri af sølvskeen.
Den, der laver spillet, gemmer gåder og spor rundt i et rum, så hver løsning fører til den næste. Det sidste svar er koden til kassens lås, og i kassen ligger præmien. Sæt et ur på 45 minutter, og giv holdet tre hjælpekort undervejs. Til de yngste kan gåderne være tegninger i stedet for ord.
Stil et dilemma op: »Vil du helst kunne flyve eller være usynlig?« Alle vælger på samme tid ved at pege til venstre eller højre, og bagefter forklarer hver især, hvorfor de valgte, som de gjorde. Så går turen videre. De mindste finder ofte på de sjoveste spørgsmål, og bedsteforældre kan spørge om noget fra deres egen barndom.
Bland billedkortene, og placér bunken midt på bordet. Fortælleren trækker tre kort og digter en historie, hvor alle tre billeder er med – fx en hest, en paraply og en lagkage. Næste fortæller trækker tre nye. Til de mindste er ét kort nok, og mangler I billedkort, kan I tegne små billeder på papirlapper.
Hver spiller trækker syv bogstavbrikker og holder dem skjult. På skift lægger I ord på kryds og tværs, så de hænger sammen med dem, der allerede ligger, og trækker nye brikker bagefter. Hvert bogstav giver et point, og ord på over fem bogstaver tæller dobbelt. Spil hold med bedsteforældrene, så de yngste får hjælp til stavningen.
Gæt et tal, der kan tjekkes på stedet: Hvor mange vinduer er der i huset? Hvor mange skeer ligger der i skuffen? Alle skriver deres gæt på et stykke papir, og når I har talt efter sammen, får den, der var tættest på, et point. Bedstefars højde i centimeter er en klassiker – her er målebåndet dommer.
To hold, en bunke sedler med ord og en blyant er alt, der skal til. Tegneren trækker en seddel og har kun ti sekunder til at tegne ordet, mens de andre tæller højt – bogstaver og tal er forbudt. Holdet har derefter et halvt minut til at gætte. De yngste kan få tyve sekunder og lette ord som »sol«, »hus« eller »kat«.
Vælg tre kortspil, som alle kan være med i – fx krig, sorteper og fisk – og spil dem efter hinanden. Vinderen af hvert spil får tre point, nummer to får to og nummer tre ét, og én fører pointlisten. Et spil med held giver de mindste en chance, et spil med strategi glæder bedsteforældrene. Den samlede vinder vælger dessert.
Sæt brikkerne op, og indstil uret på fem minutter til hver spiller. Når du har flyttet, trykker du på uret, så modstanderens tid begynder at løbe. Løber din tid ud, har du tabt – også selvom du har flere brikker tilbage. Er bedstefar meget stærkere, kan han nøjes med tre minutter, mens barnebarnet får syv.
Tegn en tavle på papir med fem kategorier og fem svar i hver, fra 100 til 500 point – jo sværere, jo flere point. Holdene vælger på skift, og værten læser svaret op, fx »Den har otte ben og spinder et net«. Holdet skal finde spørgsmålet: »Hvad er en edderkop?« Holdet med flest point, når tavlen er tom, har vundet.
Find de gamle fotoalbum frem, og vælg billeder af familiens voksne, da de var børn. Vis ét billede ad gangen uden at sige, hvem det er, og lad alle gætte, hvem barnet på billedet er i dag. Den, der gætter rigtigt, får et point, mens personen på billedet fortæller, hvad der skete den dag. Bland gerne børnenes egne babybilleder ind.
Aftal én fast aften om ugen – fx torsdag efter aftensmaden – hvor alle telefoner ligger i en skål, og familien spiller sammen. I skiftes til at vælge spil, og den, der vælger, forklarer reglerne. Lav små traditioner: den samme snack, den samme dug eller en papirkrone til ugens vinder. Bedsteforældre er altid velkomne ved bordet.
Tag lige så mange kort, som I er spillere – med hjerter es iblandt – og del dem ud: den, der får esset, har i hemmelighed »taget kagen«. Så forhører I hinanden om, hvor man var, da kagen forsvandt. Efter tre runder peger alle på den, de mistænker, og slipper tyven fri, har tyven vundet. De yngste kan spille på hold med en voksen.
Sid i en rundkreds, og tæl på skift. Hver må sige ét, to eller tre tal ad gangen, og den, der må sige 21, har tabt. Der gemmer sig et trick: Den, der kan slutte sin tur på 4, 8, 12, 16 og 20, vinder altid, når I er to. Lad de ældste knække koden selv – eller lad bedstemor afsløre den.
Tæl højt på skift rundt om bordet, men sig »pip« i stedet for tal, der kan deles med tre, eller som har et 3 i: 1, 2, pip, 4, 5, pip, 7, 8, pip, 10, 11, pip, pip. Siger man forkert, starter runden forfra. Hvor højt kan familien nå uden fejl? De yngste kan nøjes med at pippe ved tretallerne.
Alle skriver fem kendte navne på sedler – personer, dyr eller eventyrfigurer – og lægger dem i hatten. To hold skiftes til at have et minut, hvor én forklarer så mange navne, som holdet når at gætte. I anden runde må man kun sige ét ord, i tredje kun mime – med de samme sedler. De yngste spiller i par med en voksen.
Fortæl om noget, der virkelig er sket – en ferie, en skoledag eller en dag fra din egen barndom – men gem én opdigtet detalje i historien. Tilhørerne må stille tre spørgsmål, før de gætter, hvad der var løgn. Finder de den, får de et point; ellers går pointet til fortælleren. Bedsteforældres barndomshistorier er de sværeste at gennemskue.
Bedsteforældrene vælger aftenens spil fra deres egen ungdom – måske ludo, kalaha, mikado eller et gammelt kortspil – og forklarer reglerne, som de selv lærte dem. Find kasserne frem fra loftet. Saftevand og kiks i pausen hører med til stemningen. Til sidst lærer børnene de voksne et af deres egne spil.
Læg en stak brætspil frem, og spil så mange forskellige som muligt i løbet af aftenen. Sæt et køkkenur på en halv time pr. spil, så ingen kører fast, og skriv hver vinder på en pointliste. Midtvejs holder I pizzapause. De yngste vælger det første spil, og aftenens vinder vælger det første næste gang.
Lær et nyt kortspil hver uge, og skiftes til at bestemme, hvilket det skal være. Ugens lærer er den, der har valgt, og første runde spilles med åbne kort, så alle kan følge med. Skriv spillene på en liste på køleskabet. Bedsteforældre kender ofte gamle spil som kasino og whist, der fortjener at blive lært videre.
Lege til bilen, toget, flyet og venteværelset – så turen bliver en del af oplevelsen.
Alle generationer: Bedsteforældrene kan fortælle om ture, de selv tog som børn – og lære børnene gamle bilsange.
Kig på nummerpladen foran, og find på et ord eller en sjov sætning ud fra de to bogstaver – KH kan blive »kære hund« eller »kaffe og honning«. Den, der finder på den sjoveste, vælger næste plade. De mindste kan nøjes med et ord, der begynder med det første bogstav. Føreren holder øjnene på vejen og er ikke med.
Tegn eller skriv ni ting på hver bingoplade, før I kører: en traktor, en ko, en rød bil, en bro, en vindmølle. Passagererne sætter kryds, når de får øje på tingene, og tre kryds i en række udløser et højt »bingo«. Til de mindste er tegninger bedre end ord. Den, der sidder bag rattet, er ikke med, men må gerne heppe.
Alle passagerer vælger hver en farve og tæller de biler i den farve, der kommer imod jer. Rød, blå og hvid er gode valg, mens gul er svær – til gengæld tæller den dobbelt. Hvem har flest, når I er fremme? Lad den yngste vælge først, og hjælp med at holde styr på tallene – men føreren er ikke med.
Syng på skift: hver i bilen vælger en sang, og alle synger med på omkvædet. Bedsteforældrene lærer børnene de sange, de selv sang på bagsædet som børn, og børnene lærer dem deres. Den, der kører, kan sagtens synge med – det kræver hverken hænder eller øjne. Kan ingen huske et vers, nynner I melodien, og de andre gætter sangen.
Aftal, hvad I jagter: skilte med dyr, skilte med tal eller skilte i en bestemt farve – røde trekanter, blå skilte eller brune turistskilte. Den, der først ser et, siger det højt og får et point. En hjort eller en ko på et advarselsskilt giver to point. Chaufføren passer på trafikken og spiller ikke med.
Vælg en lydbog, som både den yngste og den ældste kan følge med i, og lyt til den, mens I kører. Ved hver pause snakker I om, hvad der er sket, og gætter på, hvad der sker i næste kapitel. Den, der kører, kan lytte med hele vejen – her er føreren med. Lad børnene genfortælle historien for bedsteforældrene, når I er fremme.
Giv hvert barn en notesbog, og afsæt et kvarter hver aften på turen til at skrive og tegne om dagen: hvad I så, hvad I spiste, og hvad I legede. De mindste tegner, mens en voksen skriver det, de fortæller. Lim gerne en billet eller et blad ind. Hjemme igen er dagbogen fin at vise bedsteforældrene.
Lad børnene få kortet eller telefonen og følge ruten undervejs. De fortæller, hvor langt der er til næste by, hvilke søer og skove I kører forbi, og hvornår det er tid til pause. Bedsteforældre kan vise, hvordan man læser et papirkort med målestok. Føreren kører efter sin egen navigation – børnene er ekstra kortlæsere, ikke chefer.
For hver ti kilometer stiller én et nyt spørgsmål – om Danmark, om dyr eller om familien. Passageren på forsædet holder øje med kilometertælleren og siger til, når det er tid. Hvert rigtigt svar er et point værd, og føreren må gerne svare med, for det kræver kun ørerne. Til de mindste kan spørgsmålene være lette, fx »Hvor mange ben har en hest?«
Find en bil ved siden af jer, og digt en historie om, hvem der sidder i den, og hvor de skal hen. Næste person fortsætter historien eller vælger en ny bil. Jo vildere, jo bedre – måske er campingvognen på vej til et kæmpe pandekagekalas. Peg ikke på de andre bilister, og lad føreren holde blikket på vejen.
Jagten går på tallene fra 1 til 20 – i rigtig rækkefølge. Først skal I finde et 1 på et skilt eller en nummerplade, så et 2 og så videre – den, der ser tallet, siger det højt. Spil sammen mod uret eller hver for sig; de mindste kan nøjes med 1 til 10. Føreren er undtaget, for her skal der kigges meget.
Del bilen i to sider – føreren er ikke med – og tæl køerne på hver jeres side af vejen. Kører I forbi en kirke på din side, mister du alle dine køer og må begynde forfra. Flest køer, når I er fremme, vinder. Små børn kan dele side med en voksen, og en hvid hest kan tælle som ti køer.
Én peger på noget uden for vinduet og siger det højt, fx »ko«. De andre skiftes til at finde rim: »sko«, »bro«, »tro«. Den, der ikke kan komme på flere, starter en ny runde med et nyt ord. Små børn må gerne lave vrøvlerim som »po« og »ko-ko«, og føreren kan rime med uden at se sig om.
Passagererne spiller sten, saks, papir mod hinanden – bedst af tre. Vinderen får et point og går videre, mens taberen bliver kommentator og beskriver næste kamp, som var det på tv. Finalen spilles lige før næste pause, og de mindste kan få en voksen som træner. Føreren er dommer med ørerne – hænderne bliver på rattet.
Gæt, hvor mange kilometer der er til næste by, og sig tallet højt, før I ser et afstandsskilt. Når skiltet dukker op, læser en passager tallet op, og den, der gættede tættest på, får et point. Lad de mindste gætte mellem »langt« og »kort«. Føreren må gerne gætte med, men passagererne holder øje med skiltene.
Skriv en liste, før I stiger på: en hest, en vindmølle, en bro, en traktor, en sø. Sæt kryds, når I ser tingene fra vinduet, og tæl stationerne undervejs. Luk også øjnene et øjeblik, og lyt efter togets lyde – dørene, der bipper, og skinnerne, der dunker. Til de mindste kan listen tegnes.
Et lille vendespil i lommeformat passer til klapbordet i toget eller bordet på færgen. Bland kortene, læg dem med bagsiden opad, og vend to ad gangen – er de ens, må du beholde dem og vende igen. Til de mindste er seks par nok. Læg kortene i låget fra æsken, så de ikke glider, når toget bremser.
Fra A til Å skal hvert bogstav findes på skilte langs vejen – i rækkefølge. Den, der ser næste bogstav, siger det højt, og så går jagten videre til det næste. Q og Å er de sværeste, så de må gerne springes over, hvis I har ledt længe. Føreren er ikke med – her skal øjnene flakke fra skilt til skilt.
Hjemmefra skriver I spørgsmål på sedler, folder dem og lægger dem i en krukke. Undervejs trækker I én ad gangen og læser den op: »Hvad er det sjoveste, du har oplevet?« eller »Hvilket dyr ville du helst være?« Alle svarer på skift, også føreren – det kræver kun stemmen. Lad børnene skrive eller tegne nogle af spørgsmålene.
Ved hver pause får kroppen fem minutter: tagfat på græsset, sjippetov eller kast med en blød bold. Find en græsplet et godt stykke fra parkeringspladsen, og lad en voksen holde øje med bilerne. Ingen skub i tagfatten og ingen kast mod hovedet. Bedsteforældrene kan dreje sjippetovet, mens børnene hopper.
Hvem kan være helt stille en hel kilometer? Den voksne på passagersædet ser på kilometertælleren og siger »nu«, og så må ingen sige et ord, før kilometeren er gået. Den, der griner eller taler, har tabt – men må prøve at få de andre til at grine uden lyd. Det er sværere, end det lyder, især for bedstefar.
Før turen vælger hver i familien tre sange til bilens fælles spilleliste. Undervejs spiller I dem på skift, og reglen er klar: alle lytter uden at brokke sig, og den, der har valgt sangen, fortæller, hvorfor den er med. Bedsteforældrenes valg kan give en overraskelse. En passager styrer musikken, så føreren kan holde hænderne på rattet.
Sid ved vinduet, og kig ned på skyerne under flyet. Hvem kan finde et dyr, en by, et slot eller et ansigt i de hvide bunker? Peg og fortæl, så de andre kan se det samme, og se, hvordan figurerne langsomt skifter form. På lange ture kan I bytte vinduesplads hver halve time.
Når ventetiden trækker ud, er der tre lege, der ikke kræver noget: »jeg ser noget, du ikke ser«, tommelfingerkrig og 20 spørgsmål. I tommelfingerkrig gælder det om at holde den andens tommelfinger nede i tre sekunder. I 20 spørgsmål tænker én på noget, og de andre må kun stille ja-nej-spørgsmål. Tal dæmpet, så de andre kan vente i ro.
Bedsteforældrene fortæller om deres første rejser – med tog, med færge eller på cykel med soveposen spændt fast bag på. Børnene stiller spørgsmål som »Hvad spiste I?« og »Hvor sov I om natten?« Så bytter I roller, og børnene beretter om den bedste tur, de selv har været på. Spørg også, hvad man legede på de lange ture dengang.
Når oprydning, opvask og vasketøj bliver til leg, hjælper alle gerne – også de mindste.
Alle generationer: Bedsteforældrene kan lære børnebørnene de gode gamle tricks – fra sokkestop til kartoffelskrælning.
Sæt et ur på fem minutter, og giv hver i familien sit eget hjørne af stuen. Alle bringer ting på plads, så hurtigt de kan – de mindste tager bamser og puder, de større tager resten. Når uret ringer, stopper alle og ser sig omkring. Bedstefar kan sidde i lænestolen som speaker og kommentere ræset som en sportsreporter.
Lav tre stationer: ved den første sorteres snavsetøjet i lyst, mørkt og kulørt, ved den anden findes sokkepar i det rene tøj, og ved den tredje foldes håndklæder. Hver færdig bunke giver et point. Skift station efter fem minutter, så alle prøver det hele. Bedstemor kan vise sit trick til at folde en T-shirt på få sekunder.
Fordel husets rum, så hver har sit, og ryd gulvene for små ting, før I starter. Den første støvsuger sit rum og giver så støvsugeren videre til den næste, der venter i døråbningen som i et stafetløb. Tag tid på hele stafetten, og prøv at slå rekorden næste gang. Sluk, når støvsugeren skifter hænder, og løb ikke med ledningen efter jer.
Aftensmaden får restaurantstemning, når børnene dækker bord: tallerken i midten, gaflen til venstre, kniven og glasset til højre. Fold servietterne som en vifte eller en bispehue, og lav bordkort med navn og en lille tegning. En voksen hjælper med de skarpe knive og de skøre glas. Bedsteforældrene er gæster og giver point for borddækningen.
På »klar, parat, start« går alle på jagt efter ti ting, der ligger forkert – en sko i stuen, en kop i vindueskarmen, en bog på trappen. Hver ting skal på plads, før man tager den næste, og man tæller højt. Den første, der når ti, har vundet. De mindste kan nøjes med fem og få en voksen med rundt.
Én vasker, én tørrer, og én sætter på plads – og alle synger, mens de arbejder. Hver gang en ny sang begynder, rykker I en plads videre. De mindste tørrer plastkopper og bestik uden spidser, og en voksen tager sig af de skarpe knive og det varme vand. Bedsteforældrene kan lære børnene de sange, de selv sang ved køkkenvasken.
Alle får hvert sit vindue – kun et, man kan nå fra gulvet, og aldrig fra en stige. Fyld spanden med lunkent vand og en dråbe opvaskemiddel, vask ruden, og poler efter med en tør klud. Bedstemor er dommer og kigger efter striber mod lyset. Det reneste vindue vinder, og bagefter er alle vinduerne pæne.
Giv hvert barn sin egen plante og ansvaret for den hele året: vand, lys og en ny plads, hvis den bliver for stor. Find på et navn til planten, og tegn den i en lille dagbog en gang om ugen – har den fået nye blade? Når familien rejser, kan bedsteforældrene passe den. Vælg en robust plante, der ikke er giftig.
Stil madpakkemaden op på række på køkkenbordet som et samlebånd. Én smører, én lægger pålæg, og én pakker madpakken med frugt og grønt – næste dag bytter I plads. En voksen skærer brødet og frugten. Til sidst er bedstefar kvalitetskontrol og må gerne lægge en lille hilsen i hver madpakke.
Børnene får indkøbslisten og leder efter varerne i butikken, mens de voksne skubber vognen. Del listen, så hvert barn har sine egne varer, og sæt kryds med en blyant, når de ligger i kurven. Til de mindste kan listen tegnes: mælk, brød, fem bananer. Hold sammen i butikken, og tag hinanden i hånden på parkeringspladsen.
Saml affaldet til genbrug i en bunke, og stil fire spande eller kasser frem: pap, plast, glas og metal. Børnene tager én ting ad gangen og lægger den i den rigtige – rigtigt sorteret giver et point. En voksen tager sig af skår og dåser med skarpe kanter. Lav quizspørgsmål ud af de svære: Hvor skal yoghurtbægeret hen?
Detektiven tager den hvide handske på og leder efter støv de mest overraskende steder: på fodpanelet, bag fjernsynet, under sofaen og på lampefoden. Hver grå fingerspids er et fund og giver et point – og så fjernes støvet med kluden. Byt handsken, så alle får en tur. Kun steder, man kan nå fra gulvet; ingen klatring på stole.
Om morgenen starter alle på samme tid ved deres egen seng: dynen glattes, puden lægges på plads, og bamsen sættes øverst. Den, der bliver først færdig, råber »konge«, men vinderen kåres først, når bedstemor eller far har set efter, at alt ligger pænt. De mindste skal bare trække dynen op og lægge bamsen på puden. Vinderen vælger morgenmusikken.
Krøl gammelt papir sammen til kugler, stil en spand i den ene ende af stuen, og læg en sko som streg på gulvet. Hver kugle i spanden giver et point, og dem, der ryger forbi, samles op og kastes igen. De mindste står tæt på, de ældste et skridt længere væk. Kast kun papir og aldrig mod hinanden.
Tegn et skema på et ark papir med ugens dage hen ad toppen og familiens navne ned ad siden. Alle – også de voksne – får to-tre pligter, der passer til alderen, fra at fodre katten til at tømme opvaskemaskinen. Hver klaret pligt giver et klistermærke, og et fuldt skema udløser en fælles belønning. Brug tegninger til dem, der ikke kan læse.
Når indkøbet kommer hjem, skal det hele ind i køleskabet – og det er et puslespil. Én rækker varerne, én finder pladsen: mælken i døren, grønt i skuffen og det, der skal spises først, forrest. Kan alt være der, uden at døren skal presses i? Bedstemor ved, hvor tingene holder sig bedst, og kan give gode råd.
Tøm klædeskabet én hylde ad gangen, og prøv tøjet på. Hvert stykke får en tur på catwalken ned ad gangen, og bagefter havner det i én af tre bunker: beholdes, gives videre eller skal repareres. Er bukserne blevet for korte, kan de gå videre til fætre, kusiner eller genbrug. Bedsteforældrene er jury med pointkort af papir.
Sortér legetøjet i tre kasser: det, der skal blive, det, der skal gives væk, og det, der skal sælges på loppemarked. Byg så en butik på sofabordet med de to sidste kasser, lav prisskilte af papir, og lad familien handle med papirpenge. Det er barnet, der bestemmer, hvad der skal videre. Bedsteforældrene kan hjælpe med at passe boden på loppemarkedet.
Find noget, der trænger til at blive repareret: en løs knap, en punkteret cykelslange eller en stol, der vakler. Bedstefar viser, hvordan det virker, og barnet holder værktøjet og prøver selv. Det skarpe og tunge værktøj bliver i den voksnes hænder. Tegn bagefter, hvad I fik lavet, så barnet kan klare det alene næste gang.
Sid ved køkkenbordet med en skål kartofler og en skræller til hver. Skræl væk fra kroppen, og hold kartoflen fast med den anden hånd – en voksen holder øje og tager sig af kniven og gryden. Hvem kan lave den længste skrælle i ét stykke? Bedstemor viser gerne, hvordan man fjerner øjnene med spidsen af skrælleren.
Musikken bestemmer tempoet: tre i familien vælger hver en sang, og stuen deles i tre opgaver. Under den første sang kommer legetøjet op fra gulvet, under den anden lægges puder og tæpper på plads, og under den tredje ryddes bordene. Når den sidste tone klinger ud, skal stuen være klar. De mindste vælger den første sang.
Skriv alles navne på sedler, fold dem, og lad hver trække én – trækker man sig selv, trækker man igen. Hele ugen gør man noget godt for sin person i al hemmelighed: reder sengen, lægger en tegning på puden eller stiller skoene pænt. Søndag aften gætter alle, hvem deres hemmelige hjælper var. De mindste kan få gode idéer af en voksen.
Hvert barn får én aften om ugen, hvor det bestemmer og laver aftensmaden – med en voksen ved komfuret og de skarpe knive. Barnet vælger retten, skriver indkøbslisten og står for madlavningen, mens resten af familien dækker bord. Begynd med noget enkelt som pasta eller frikadeller. Bedsteforældrene kan sende deres bedste opskrift med.
Med papir og farver tegner I huset set fra oven, rum for rum, og tegner ind, hvor tingene bor: skoene i gangen, bøgerne på reolen, klodserne i kassen. Hæng kortet op, så alle kan se, hvor det, de rydder op, skal hen. Bagefter kan kortet bruges til en skattejagt med et kryds. De mindste tegner kun deres eget værelse.
Læg dagens post på spisebordet, og lav bunker med navne på: mor, far, børnene og genbrug. Barnet læser navnene på konvolutterne eller kigger efter forbogstaverne, og reklamerne ryger i genbrugsbunken. Breve til bedstemor får deres egen bunke. Bagefter kan barnet være postbud og bringe brevene rundt i huset.
Stuelege som Sardiner og Frugtsalat, kortspil, kreative lege, køkkenlege og bevægelseslege som Ballonvolley. Guiden har 500 forslag.
Kortspil som Kasino og Sorteper, Familiealbummet, Strikkeskolen, Familiequizzen og Højtlæsning med stemmer.
Jeg ser noget, du ikke ser, 20 spørgsmål, Ordkæde, Sardiner og Grineforbud kræver intet udstyr. Brug filteret »Gratis«.
Byg en tæppehule, lav en gådejagt, bag boller eller spil Blinkemorder. Hav en regnvejrskasse klar med kort, terninger og malertape.
Gulvet er lava, Ballonvolley, Dyreyoga og Pudebanen giver bevægelse uden at noget går i stykker. Flyt skrøbelige ting først.
Ja – i hallen eller gymnastiksalen. Tre baner kan stå på tværs af én badmintonbane, og fjerbolden kan bruges i hver kamp.
Den anden guide
500 udelege
Til haven, skoven, stranden og pladsen – når solen skinner, eller vinden blæser.
Efterårsferien 2026
9 dage inde og ude
Én leg ude, én inde og én til aftenen – for hver dag i ferien.